Øget forsvarssamarbejde med USA på vej: Ingen atomvåben på dansk jord

Det kan komme på tale, at amerikanske tropper og militært materiel placeres i Danmark - klart nej tak fra SF og Enhedslisten
Danmark forhandler med USA om øget forsvarssamarbejde.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag eftermiddag.

USA har "rakt ud" til Danmark og foreslået en tosidig samarbejdsaftale.

Den kan omfatte amerikanske tropper på dansk jord, amerikansk militært udstyr på dansk jord, og andre former for forsvarssamarbejde.

"Samarbejdet vil gavne Danmark, USA og Nato-samarbejdet," understreger Mette Frederiksen.

Hun oplyser, at det nye intensiverede forsvarssamarbejde med USA har været "længe undervejs". Og har således ikke nogen sammenhæng med den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine.

Samarbejdsaftalen kan styrke Danmark som bagland for Nato

"Samarbejdsaftalen kan styrke Danmark som bagland for Nato," siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) under pressemødet. Konkret nævner forsvarsministeren, at der kan blive tale om øget samarbejde omkring øvelser, og samarbejde på det maritime område og det luftmilitære område.

"Danmark står sammen med dem, der forsvarer friheden. USA er og bliver Danmarks vigtigste allierede. Letland, Litauen og Polen har allerede indgået tosidede aftaler med USA. Norge er også på vej med en tosidig aftale med USA. Frihed er ikke gratis. Svære tider bringer gode venner tættere på hinanden," lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) under pressemødet.

Nej til atomvåben på dansk jord

Statsministeren understreger, at aftalen med USA "naturligvis" vil respektere Grundloven.

Forsvarsminister Morten Bødskov understreger, at der ikke under nogen omstændigheder bliver tale om, at USA kan placere atomvåben på dansk jord.

Vi ønsker en stærkere amerikansk tilstedeværelse i Europa

"Vi ønsker en stærkere amerikansk tilstedeværelse i Europa," understreger statsminister Mette Frederiksen. Aftalen vedrører "Danmark, ikke Rigsfællesskabet", understreger hun.

Statsministeren lægger ikke skjul på, at det nye intensiverede forsvarsarbejde med USA er et nybrud i forhold til den danske sikkerhedspolitik, der har  været gældende siden 2. verdenskrig.

Jeppe Kofod oplyser, at Danmark fik en henvendelse fra USA med et ønske om øget forsvarssamarbejde for et års tid siden.

Røde partier: Nej tak

De to røde af regeringens tre støttepartier, SF og Enhedslisten, siger klart nej til udstationering af amerikanske tropper og militært isenkram på dansk jord.

nej tak til amerikanske ønsker om tropper og materiel i Danmark

"Tak, men nej tak til amerikanske ønsker om tropper og materiel i Danmark. NATO-landene spilles ud mod hinanden, og dansk suverænitet presses. USA er vores allierede, men samarbejdet bør holdes i NATO," skriver SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, på Twitter.

placeholder

 

Enhedslisten er om muligt endnu mere afvisende.

"Nej, Danmark skal ikke åbne for amerikanske soldater, våben og aktiviteter på dansk jord. Det går for langt i afgivelsen af dansk suverænitet. Og løsningerne på den aktuelle krise, findes i de politiske forhandlinger og økonomisk pres, ikke militær oprustning," skriver partiets forsvarsordfører, Eva Flyvholm, således på Twitter.

placeholder

 

De Radikales forsvarsordfører, tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, er langt mere positiv.

"Vi er positive ifht tættere samarbejde med USApå det sikkerhedspolitiske område. MEN det er altafgørende, at indholdet af rammeaftale godkendes gang for gang og hver gang af Folketinget. Og DK bør samtidig styrke sin sikkerhedspolitiske prioritering af det europæiske fællesskab," skriver han på Twitter.

placeholder

 

Opdateret

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tak til USA for at have skabt frihed, fred, velstand og demokrati i Irak, Afghanistan og Libyen for næsten ingen danske skattemilliarder og et ubetydeligt antal danske lig. Vi husker alle de kemiske våben i Irak, og jeg har altid haft en frygt for, at Gaddafi pludselig en dag skulle angribe det parcelhus, jeg er vokset op i. Denne trussel imod min danske æblehave er heldigvis elimineret takket være USA, NATO og Demokratiske Libyen, hvor jeg allerede nu planlægger at afholde min næste chartersommerferie, takket være den demokratiske fredsbomberegn.

Endnu et et eksempel på hvorfor jeg ikke stemmer Socialdemokratisk.

Kommentar:

Politikerer over en kam, har åbenbart ikke lært en prut af Første og Anden Verdenskrige...

Erling, hvad er det DU mener at de ikke har lært?

"USA har rakt ud" - siger statsministeren. Og vi er hoppet på limpinden, siger jeg. For mig er det klart, at USA.s hysteri med fjender næsten overalt har slået igennem i regeringen. Vi har mistet vores selvstændighed, er blevet styret af falsk frygt og løgn, blevet ensidige, konfrontatoriske og fjendeskabende i politikken. Helt efter USA.s drejebog. Efter den skal vi bruge mere på oprustning (hovedsagelig ved køb af våben fra USA), og jeg er stensikker på, at det ikke gør os mere sikre. Tværtimod bliver vi mere udsat, og det endda for skatteydernes penge. Den regering har helt misforstået verdenssituationen, forført som den er. Den bør væltes - selv om der ikke er bedre alternativer.

Har konen spist søm?

Amerikanske tropper og dansk udstyr på dansk grund? Det kommer ikke til at ske, danskerne vil simpelthen ikke tillade, at der bliver placeret et sigtekorn på Danmark, og det vil der blive, i det øjeblik amerikanske tropper tager fast ophold i landet. Både af russerne, der har en sikkerhedspolitisk interesse i at Danmark ikke bliver en prop i indsejlingen til Østersøen, og af diverse mellemøstlige terrorgrupper, som indtil videre har ladet os være i fred, fordi vi ikke er USA. Med amerikanske tropper i landet bliver vi til USA, og dermed til hovedfjenden.

Samarbejdet vil gavne USA og ingen andre, bortset fra nogle få underleverandører til den amerikanske krigsindustri.

Det her er stof, der kan vælte regeringen.

Om konen har spist søm? Ja, for længe siden.

Hvis USA får lov til det, så får vi også atomvåben på dansk jord. Naturligvis ikke officielt, men fly med atomvåben vil få lov at lande i Danmark, og ubåde vil få lov at ligge i vores farvande.

Har konen spist søm?

Amerikanske tropper og dansk udstyr på dansk grund? Det kommer ikke til at ske, danskerne vil simpelthen ikke tillade, at der bliver placeret et sigtekorn på Danmark, og det vil der blive, i det øjeblik amerikanske tropper tager fast ophold i landet. Både af russerne, der har en sikkerhedspolitisk interesse i at Danmark ikke bliver en prop i indsejlingen til Østersøen, og af diverse mellemøstlige terrorgrupper, som indtil videre har ladet os være i fred, fordi vi ikke er USA. Med amerikanske tropper i landet bliver vi til USA, og dermed til hovedfjenden.

Samarbejdet vil gavne USA og ingen andre, bortset fra nogle få underleverandører til den amerikanske krigsindustri.

Det her er stof, der kan vælte regeringen.

"Det her er stof, der kan vælte regeringen."

Næppe.

Lad os få det overstået, give USA Grønland. Så vi kan placeres os sikret i EUs forsvars alliance. USA er ved at falde fra hinanden og den næste præsident heder Trump. Lærte udenrigsministeren ingen ting af Afghanistan!!! USA vil svigte os og vi har behandlede Norge, Sverige og Tyskland som fjender. Det er en politisk katastrofe.

Helt enig.

USA tænker alene på deres egen økonomi. Når det kan betale sig, vil de med glæde overlade Danmark til Rusland.

Helt enig.

USA tænker alene på deres egen økonomi. Når det kan betale sig, vil de med glæde overlade Danmark til Rusland.

"... overlade Danmark til Rusland ...".
Tror du virkelig selv på det?

En trist dag for udsigten til en fredsommelig verden. Men alt tyder jo også på, at det ikke er det nogen ønsker sig af en eller anden besynderlig grund. Vi havde chancen til at skabe en fredsommelig verden efter murens fald i 1989. Men det ville vi ikke. Vi havde ligeledes chancen for at i møde gå et kommende klimakollaps med FN Brundtland rapporten fra 1987 i hånden. Det ville vi heller ikke.

Hvad er det, som gør menneskets natur er så destruktiv? Dertil har jeg to svar.

1. Det er personer med de helt forkerte egenskaber, som regerer i verden.

2. Grådighed opbygget gennem en psykopatisk, hæmningsløs kapitalisme.

Hver gang vi smadre noget er alle enige om aldrig mere. Men det er hurtigt glemt. Menneskets natur tænker ikke længere end sin egen livshorisont og måske vores afkoms - Alt der ligger hinsides bliver ikke registret. Ellers ville vi have valgt en anden vej både med hensyn til en fredelig verden, men ikke mindst i forhold til klimaødelæggelserne.

Men hvad. Det kommer vel ikke bag på nogen, at vi vælger den destruktive vej. Igen. Og det viser også, hvilken kurs vi kommer til at vælge, når klimaforandringer for alvor træder i kraft og forandre verden formodentlig for altid. Det samme gælder når verdens endelige ressourcer begynder at ebbe ud og der for alvor bliver kamp om dem. Det bliver ikke et pænt syn.

Men hvad. En trøst har vi mennesker da. Vi er fuldkommen selv skyld i det. Det er vores egen beslutning.

At der findes liv ude i rummet er meget sandsynlig. Men at der findes overlegen intelligent liv derude i rummet med en højt udviklet teknologi er straks mere tvivlsomt. De har højst sandsynlig udryddet sig selv før det kommer så vidt. Udviklingen her på Jorden viser tydeligt, hvad intelligent liv fører med sig. En fejlslagen blindgyde fra naturens side.

Har du skrevet til Putin, og fortalt ham at han er en destruktiv natur?

Ked ad at jeg har meldt mig ud af Socialdemokraterne idet jeg så ikke kan melde mig ud igen. Kære Mette du klarede Corona godt men resten er da helt ude i hampen. Uligheden stiger, børns vilkår er ikke blevet et hak bedre, den offentlige sektor halter af h til. Kan ikke forstå at Venstre, Konservative, Liberale og Borgerlige radikale samt Dansk Folkeparti ikke peger med stor glæde på dig som ny statsminister efter et ny valg for du får da gennemført meget af det de aldrig har kunne selv

Ked ad at jeg har meldt mig ud af Socialdemokraterne idet jeg så ikke kan melde mig ud igen. Kære Mette du klarede Corona godt men resten er da helt ude i hampen. Uligheden stiger, børns vilkår er ikke blevet et hak bedre, den offentlige sektor halter af h til. Kan ikke forstå at Venstre, Konservative, Liberale og Borgerlige radikale samt Dansk Folkeparti ikke peger med stor glæde på dig som ny statsminister efter et ny valg for du får da gennemført meget af det de aldrig har kunne selv

Det en af dråberne, der fylder bægeret.
Jeg er enig med kritikken i de tidligere indlæg - og enig med SFs og Enhedslistens bemærkninger.
Kritik er dog uinteressant - og en 0-faktor i Newtons anden lov - så længe det ikke fører til et mistillidsvotum til Regeringen.
Valg forude 8. marts, 1. maj, 15. maj eller 5. juni.
Sæt i gang.

"Newtons anden lov" ???

Newtons 2. lov
Kraft=masse gange acceleration.
En lov - jeg omskriver til dagligdagen igen og igen.
Ønske om ændring=holdning gange indsats
Så vil man en ændring - så let en vis legemsdel - og sæt i gang.

Er det ikke nok, at vi finansierer USA via køb af deres militærisenkram.?

Skal de nu også inviteres til at bo her i Danmark gratis.

Vågn dog op for helvede. Danmark ender som en lydstat!

Jan, det er vi jo allerede.
EU, og konventioner der forhindrer os i at beskytte vores eget land.

...Men selvfølgelig. Det er da billigere for Danmark at have oplagret amerikansk krigsmateriel frem for at købe det selv for at holde fjenden stangen.

DK. kan vælge mellem pest eller kolera. I en konflikt vil DK. formentlig blive besat af Rusland som noget af det første, for at sikre vandvejen ud af Østersøen. Med USA styrker stationeret i DK. vil Rusland måske betænke sig, eller også vil de gå endnu hårdere til værks.
Hvad der er bedst/værst skal jeg kloge mig på. Der er jo rigelig med andre herinde der ved bedre.

Jeg stemmer på Socialdemokratiet, indtil videre, for der er et men.
Vi skal ikke have US Trops af nogen art hverken som som gæster eller som fast boende.
USA sidste præsident ville købe Grønland, påstår at have vundet valget osv. Tænk hvis tossen vinder igen!
Vi er medlem af NATO, det betyder ikke at vores allierede skal bo i vores land, bare til "fare" er ovre.
Kunne nogen forstille sig at franske soldater skulle være i London på ubestemt tid..

Jamen, jamen, jamen. Du milde og hvad kan der ellers kan tilføjes.
Jeg troede ellers vi var en del af Europa, der i stigende grad skulle klare os selv.
Jeg ved naturligvis ikke, om grunden til at Trine Bramsen blev forflyttet og erstattet af en skatteminister, der er i stand til at holde kæft, fordi Trine har sagt nej til at installere amerikanske tropper på dansk jord, men jeg hygger mig ved tanken og letter på hatten, hvis det er årsagen til Trines forflyttelse, for en kvinde, der der i det mindste havde ‘nos…’ nok til at afvise et ualmindeligt tåbeligt forslag, ikke mindst fordi den russiske “Bjørn” er mere end tandløs med mindre man ønsker at udrydde verdens befolkning herunder sig selv.
Suk. Her gik jeg rundt og troede, at Mette F var ved sine fulde fem….

Gad vist, hvad Scholz og Macron siger til vores Mette's udskejelser?

Gad vist, hvad Scholz og Macron siger til vores Mette's udskejelser?

Anders Fogh Rasmussen har angiveligt ringet til vores Mette her til aften og sagt "Mette, du er en rigtig Venstremand"

Ingen ved rigtig, hvad Fogh egentlig vil sige med det. Men...

Jeg skal da love for, at det var noget, der fik følelserne i kog her på siden.

Og guderne skal vide, at der er masser af gode grunde til at være skeptisk over for et land, der nærmest oversvømmes med bl.a. tossede konspirationsteorier, politisk ekstremisme, almindelig fordummelse og en afgrundsdyb splittelse, som desværre har det med at brede sig til vores del af verden via internettet og de sociale medier.

Men deres militær er da i det mindste ikke fjendtligt indstillet over for os. Det er sgu mere alt det andet skidt derovre fra, vi skal være bekymret over.

Inden der er gået 10 år har Rusland og Kina dannet en NATO lignende militær alliance med dem, der vil være med i Europa, Afrika, Syd Amerika og Asien.

Det bliver de ganske enkelt nødt til ud fra den udvikling verden nu tager.

Og noget godt, det kommer der virkelig ikke ud af det. Man da virkelig være naiv for at tro noget andet.

Den gode gamle tryk avler modtryk, vold avler modvold er skam ikke gået af mode.

For en sikkerheds skyld, grundet inflationen, har jeg hjemkøbt et større parti popkorn korn fra Fleggaard syd for grænsen og en masse Cola. Så jeg er klar.

"har jeg hjemkøbt et større parti popkorn korn fra Fleggaard syd for grænsen og en masse Cola"
du slår Aksel Jensen med flere længder med den kommentar.

Da Mettes legetøjs-pistol pegede på skolelærerne, muslimer, minken, coronaen, sygeplejerskerne, indvandrerkvinderne, dårlige forældre, dimittenderne, mænds dømmekraft i almindelighed, var der ingen socialdemokrater eller semi-socialdemokrater der reagerede.

Da Mettes pige-pistol pegede på Putin og amerikanerne straks tilbød hjælp til at håndtere våben, blev hele skolegården bange. Hvem peger pilen på hr. Putin?

Clement greb straks chancen til at belyse frygten og forsvarsviljen i skolegården, hvor man hellere bruger lommepenge på kinesiske iPhones end vandpistoler.

Som barn i den danske folkeskole i 1960erne var der slåskamp i mindst et frikvarter hver dag. Underholdningsværdien var højere end de fysiske knubs. En sjælden gang kæmpede et par piger ved for det meste at hive hinanden i håret. Drenge havde mange flere strenge at spille på!

De øvrige elever holdt sig uden for konflikten og gemytterne faldt hurtigt til ro, når gårdvagten nærmede sig.

Og hvordan er situationen så i dagens Danmark, eller i hele verden!

Ja, læs blot alle kommentarerne!

Verden deler sig lynhurtigt i to lejre. Danmark deler sig i to lejre. USA deler sig i to lejre.

Kun i Rusland og Østeuropa ved man ikke hvor skillelinjerne går. Ej heller i Kina og Nordkorea.

At kunne forsvare sig selv foregår i dag mest med en iPhone, sjældent en legetøjspistol!

iPhonen er så genialt indrettet at den måske automatisk sletter alle udad-gående missiler!

Lige indtil de rammer KGB og Putin. Her lagres alt fra vesten.

Og hvordan er situationen så i Mettes skolegård?

Hvorfor vil den store stygge dreng Putin spille med musklerne nede i skolegården?

Trump har igennem fire år fortalt hvor forsvarsløse de andre drenge i skolegården er. Især dem der holder med ham.
Paris-aftalen har vist Putin at alle er optaget af alt andet end det som russerne lever af.
Putin har set hvordan pandemien har sat gang i inflationen i Vesteuropa, fordi virksomhederne i god tid sætter priserne op inden CO2 afgifterne smadrer vesteuropæisk grund-industrier.
Putin har læst at fødevarer bliver en mangelvare i verdensøkonomien som følge af Paris-aftale. Han vil sikre sig god landbrugsjord og fødevarer til sin befolkning.
Putin har læst at de største industrinationer i Vesteuropa er afhængig af gas fra Rusland og de gamle randstater i Sovjetunionen.
Putin har læst at venstrefløjen i Vesteuropa er imod atomkraftværker.

Putin er langsomt blevet den stærke dreng i skolegården.

Og nu vil han gerne vise hele skolegården at det rent faktisk forholder sig sådan, inden gårdvagten indtager pladsen!

Jeg synes at vores statsminister med hendes almindelige påklædning og fremtoning skal tage på statsbesøg i Moskva!

Face to face er langt bedre end slettede sms’er!

Brug retorik og mimik fra dengang du nedlagde minkerhvervet i Danmark.

“Borgen” er populær i mange lande!

Et møde med Putin med en Mette i top-form, kan skabe ro i selv den største skolegård.

Og måske sociale medier i Rusland rundt omkring i de små hjem, kan fortælle om dengang Putin mødte sin over-mand. En kvinde!

En tidligere medarbejder i det danske forsvar har blot et råd til Mette:

Medbring en ølkasse som du skal stille dig op på! Det giver øjenhøjde! Og den respekt som Thorkild Fogde som Danmarks rigspolitichef stadig regerer under.

Ølkassen svarer til 2% af Danmarks BNP.

Men den fås også billigere.

Hvis dansk territorium stilles til rådighed for topmoderne amerikansk krigsmateriel og amerikanske soldater og servicefolk ligeledes får lov håndtere isengrammet fra dansk territorium.

Kun gårdvagten står nu tilbage! Og på afstand bruges mobiltelefonerne med stor nidkærhed!

Krigen foregår nu i cyper-space.

Og gårdvagten kan starte forfra!

Hvor er FE og PET.

Dansk cyper demokrati giver Putin alle kort på hånden!

Det ved Mette! Derfor reagerer Mette!

Klimakrisen og inflationen er over os.

Norge er selvforsynende på fødevarer!

Her er priserne det sidste år faldet med 1,6 procent.

I Jylland kører de fattigste allerede til Tyskland for at undgå inflationen.

Hvad skal de stakkels fattige russere gøre?

Landet hvor kun oligarker og Putin har en rimelig levevis!

Fødevarer til en kæmpe stor befolkning kræver marker, jord, insekter, bier.

Enhedslisten og SF skærer dem væk i Danmark.

De grønne skærer dem væk i Tyskland.

Vänsterpartiet og Miljøpartiet kæmper for det samme i Sverige.

Snart kommer CO2 bevægelserne til Østeuropa!

Det gælder om at sikre sig masser af marker til et økologisk landbrug!

Den stærke dreng i skolegården har læst frygten hos de andre drenge i skolegården!

Men vi har en Mette der har kigget Enhedslisten og SF i øjnene.

Og Mette og ølkassen flyves i næste uge med Herkulesfly til Moskva.

Om Marie Krarup tager med som tolk er tvivlsomt???

Aksel, desværre og traditionen tro har jeg ikke overskud til at læse og dechifrere dit alt for lange indlæg.

En så vidtgående plan bør ikke gennemføres uden en folkeafstemning. Men allerede nu bør befolkningen vide helt præcist, hvilke motiver USA har for deres henvendelse. Hvilke militærstrategiske og - taktiske begrundelser har de? Vi må anstændigvis vide, hvad vi bliver "brugt" til.

Folkeafstemning. Helt enig. Det her kan politikerne ikke tillade sig at indføre administrativt. Hvis ellers Danmark da er et demokrati. Der er tale om at afgive suverænitet ved at overlade arealer af Danmark til USA, hvor amerikansk jurisdiktion skal gælde. Der vil komme amerikansk militær politi til at holde ro og orden ligesom amerikansk jura vil gælde på de pågældende arealer. Amerikaske soldater i Danmark, som begår kriminalitet vil blive retsforfulgt efter gældende amerikansk lov. Ikke dansk.

Den amerikanske præsident Joe Biden har i dag opfordret alle amerikanske statsborgere til at forlade Ukraine. Biden understregede advarende over for amerikanske statsborgere i Ukraine, at USA IKKE vil sætte amerikanske soldaters liv på spil for at redde dem ud.

Med andre ord. USA går ikke ind og forsvare Ukraine i tilfælde af Rusland går militært ind i Ukraine. Ifølge Biden vil amerikanske soldater i Ukraine være ensbetydende med 3. verdenskrig.

I tilfælle af krig er Amerikanske soldater velkommen i Danmark,lige som alle ander NATO lande`s soldater.
Og lige sådan med militærøvelser,som der også var før i tiden(NATO-øvelser i Danmark).
Men i fredstid er en opbygning af NATO-styrker i Danmark.
ET skridt tætter på 3.Verdenskrig

Og det har altid været Danmarks udenrigspolitik,vi ønsker FRED
Og det har altid været et signal til Rusland

Men hvordan ser Rusland på det når Mette Frederiksen kalder til pressemøde og fortæller at nu skal vi have
Amerikanske soldater i Danmark. Hvis Rusland besætter Ukraine er det en anden,sag for så er det rusland der
rykker tætter på vores grænser.

DUER IKKE, DET ER EN OMMER

Helt ening. Og Danmark gør ikke særligt meget ud af, at forhindre det fører til krig. Det er ikke særligt smart. Den Ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij har, igen, i dag opfordret USA til ikke at fortsætte med at tale en krig op. Gentagende gange har USA de seneste dage og uger meldt ud, at russiske tropper er få timer fra at rykke ind i Ukraine og at en krig dermed er lige på trapperne.

Det er som om nogen nærmest ønsker en krig. Selv om det kan undgås.

”Putin har afvist, at Rusland har planer om en invasion af Ukraine. Men han har brugt situationen til at lægge vægt bag et russisk krav om, at Ukraine aldrig kan blive medlem af Nato.”

Med opstilling af over 100.000 tropper langs Ukraines grænse mod Rusland vil Putin fortælle sin omverden, at vis Ukraine forsøger at blive medlem af NATO, så rykker Rusland ind i Ukraine At-All-Kost - Som en advarsel.

Men hvis der bliver krig i Ukraine, så kan det hurtigt udvikle sig til den værste krig i Europa siden den anden verdenskrig - Er det virkelig det vi ønsker? Det har jeg meget svært ved at forestille mig vi vil. Og da slet ikke den almindelige civile befolkning.

Absolut ALLE sejl må sættes ind for at forhindre krig og få en diplomatisk løsning. Alle parter må give sig lidt for at krig kan undgås - Men det er en meget meget lille pris at betale og en god investering for fremtiden.

Hvis det ender med krig, kan det ikke undgås, at det vil få store konsekvenser for Danmark og resten af EU. Det kan komme til millioner af flygtninge og vil kan ikke undgå at blive inddraget direkte i en sådan krig, hvis den bliver langvarig. Og hvem kan lige vinde sådan en krig? Det kan ingen. Der vil kun være tab. Og en krigerisk konflikt med Rusland vil sætte alle mulige samarbejde med Rusland overstyr i årtier. Årtier, hvor Rusland vil opbygge nære relationer til Kina, frem for EU og vesten. Det er heller ikke ligefrem et lyspunkt for en fremtidig fredelig verdensorden. Og da slet ikke, når klima udfordringer kommer oven i, som kun kan løses gennem internationalt globalt samarbejde. Og hvordan skal det lige foregå, hvis verden for alvor bliver delt i to?

For det bliver den, verden, delt i to, hvis en sådan krig bryder ud. En verden delt i vest og øst. For alvor.

Vietnam, Afghanistan, Irak, alle krige som slog fuldstændig gruelig fejl med millioner af civile dødsofre til følge. Uskyldige børn, kvinder og mænd - Tæller det da slet ikke? Alle sejl skal sættes ind for at skabe en diplomatisk læsning. En krig skal ikke tales op. Den skal tales ned. Helt ned. For en hver pris. Og foruden store tab af menneskeliv direkte afledt af en sådan krig vil den også skabe store økonomiske rystelser verden over med alle de konsekvenser det måtte have for de ramte mennesker og deres familier og de tab det måtte medfører.

Konsekvenserne af en sådan krig kan blive helt uoverskuelige for den fremtidige verden, som står over for muligheden af en fatal klimakatastrofe, som kun kan løses gennem et globalt samarbejde. Så dan SKAL undgås for en hver pris. Det er vores børn og de fremtidige generationer som er på spil. Og i den sammenligning er denne her Rusland/USA proxy konflikt nærmest latterlig.

En løsning kan være, at kikke efter Finland. Et af verdens bedst udviklede demokratier i verden og et af verdens mest velhavende lande. Grænsende op mod Rusland og som har valgt ikke at være medlem af NATO. En løsning for Ukraine, som kan undgå denne her opblæste krigssituation. Der er intet at tabe. Kun alt at vinde. Ikke mindst for Ukraine. Finland viser det sagtens kan lade sig gøre. Det er slet ikke svært.

- Så Mette, du kan godt se at få den hånd af kogepladen. Det klæder dig ikke. Det klæder ikke Danmark. Det er IKKE danske værdier.

Danske værdier vil det derimod være, at sætte alle sejl ind for en diplomatisk løsning. En løsning, som Finland har vist ligger lige for døren. Og så kan kursen med fredelig sameksistens i verden fortsætte.

Hvad venter vi på???

Annonce