Nick Hækkerup på vej med ny bandepakke

S-regeringen vil til foråret komme med et udspil til en ny bandepakke, som dermed bliver den fjerde i rækken.
Regeringen vil til foråret komme med et udspil til en ny bandepakke, som så bliver den fjerde i rækken. Det sker i kølvandet på et serviceeftersyn af mere end 10 års bandepakker. Eftersynet viser, at tiltagene i bandepakkerne har haft mærkbare effekter, men at der på en række områder fortsat er store udfordringer med bandemiljøet.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Serviceeftersynet blev igangsat på baggrund af flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi fra december 2020 for at undersøge, om de gennemførte tiltag i bandepakkerne har været tilstrækkelige i forhold til at imødegå de udfordringer, som Danmark i dag står over for, når det kommer til bekæmpelsen af bandekriminalitet.

Rigspolitiet, Rigsadvokaten og kriminalforsorgen har med bidrag fra andre relevante myndigheder udarbejdet serviceeftersynet af bandepakke I, II og III. Eftersynet bekræfter, at tiltagene i bandepakkerne generelt har styrket indsatsen mod bandekriminalitet. Men myndighederne peger dog også på, at der stadig er udfordringer og et potentiale for at styrke indsatsen yderligere.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) understreger, at bandernes adfærd har udviklet sig sådan, at det kalder på endnu strammere greb:

Det bliver ikke mindre aktuelt efter skyderierne i og omkring København

”Eftersynet viser, at initiativerne langt hen ad vejen har virket og ikke mindst, at vores dygtige myndigheders hårde arbejde har gjort en forskel. Men det kan også konkluderes, at bandernes adfærd på visse områder har udviklet sig i en grad, der kalder på et strammere greb. Det bliver ikke mindre aktuelt efter skyderierne i og omkring København i den seneste tid, som blot er endnu et eksempel på bandernes forråede og fuldstændig hensynsløse terrorisering af byrummet."

Regeringen er, siger justitsministeren, villig til at "meget langt" for at bekæmpe bandekriminaliteten:

"Regeringens politik på området er helt klar: Bandekriminalitet hører ikke til i Danmark, og regeringen er villig til at gå endog meget langt for at bekæmpe den. Vi vil ikke acceptere, at banderne spreder utryghed i gaderne. At de misbruger den danske velfærdsstat. At de rekrutterer blandt vores børn og unge. Derfor kommer regeringen til at tage et opgør med bandernes fødekæde, med deres forretning og deres forråelse, når vi til foråret præsenterer vores udspil til en ny bandepakke.”

Tidligere bandepakker har haft effekt

Grundlæggende viser eftersynet, ifølge Justitsministeriet, at de mange initiativer, der gennem årene er iværksat som led i bandepakkerne, i høj grad understøtter indsatsen mod bandekriminalitet på tværs af relevante myndigheder.

myndighederne har fået en række redskaber til at bringe konflikterne til ophør

Det gælder især i forhold til at bekæmpe voldelige konflikter, hvor myndighederne har fået en række redskaber til at bringe konflikterne til ophør hurtigst muligt. Særligt strafskærpelserne vurderer myndighederne som effektfulde redskaber, fordi de i høj grad bidrager til, at bandemedlemmer over lang tid kan sættes ud af spil, hvilket typisk lægger en dæmper på deres kriminelle aktiviteter. Det afspejles også i, at antallet af fængslede bandemedlemmer har ligget på omkring 400 i de senere år.

Det opholdsforbud, som blev indført på baggrund af bandepakke II, og som under visse betingelser kan idømmes i forbindelse med banderelateret kriminalitet, fremhæves også som et effektivt redskab til at fjerne bandemedlemmer fra deres sædvanlige miljø.

Endelig er indsatte bandemedlemmers mulighed for prøveløsladelse og udgang skærpet markant. Rigspolitiet vurderer blandt andet, at dette kan have en effekt i forhold til at begrænse omfanget af konflikterne i bandemiljøet og i nogle tilfælde også har en positiv effekt i forhold til at dæmpe konflikter i bandemiljøet.

Ros til Al Capone-samarbejdet

Over årene er der også iværksat tiltag for at styrke indsatsen mod bandernes misbrug af offentlige ydelser, blandt andet gennem etableringen af det såkaldte Al Capone-samarbejde (et samarbejde mellem politi, Skattestyrelsen og kommunerne). Al Capone-samarbejdet blev til i forbindelse med bandepakke III, og myndighederne vurderer, at samarbejdet generelt er velfungerende og et nyttigt redskab i indsatsen mod bandekriminalitet.

Rigspolitiet og Skattestyrelsen vurderer dog, at adfærden i bandemiljøet har ændret sig siden etableringen af samarbejdet i 2018, og at den økonomiske – herunder den skatteøkonomiske – kriminalitet i bandemiljøet er stigende i både omfang og kompleksitet.

hvor banderne blandt andet anvender forskellige rådgivere

Bandemedlemmerne udnytter blandt andet den lette og digitaliserede adgang til oprettelse af virksomheder og bankkonti til at begå forskellige former for økonomisk kriminalitet. Der ses desuden en stigende professionalisering af de kriminelle aktiviteter, hvor banderne blandt andet anvender forskellige rådgivere med særlig faglig og strukturel indsigt til at sløre eller medvirke til kriminelle aktiviteter.

For let adgang til skydevåben

relativt let adgang til våben

Det er også vurderingen, at selvom strafskærpelserne på våbenområdet har fået personer i bandemiljøet til at ændre adfærd i forhold til omgangen med våben – herunder særligt skydevåben – så ses der blandt bandemedlemmer en øget tendens til besiddelse af knive i det offentlige rum. Myndighederne vurderer også, at der i de mere etablerede bandegrupperinger generelt er en relativt let adgang til våben, herunder også større mængder af blandt andet skydevåben.

Læs hele serviceeftersynet her.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jo før jo bedre.

Stram nu RIGTIG hårdt til.

Hvis banderne efterfølgende består, har stramningen ikke været hård nok.
.

Så længe Socialdemokratiet fastholder konventionerne, vil intet blive løst. De kriminelle bandemedlemmer griner af menneskerettighedskonventionen og statsborgerretskonventionen.

Hvis vi virkeligt vil undergrave bandernes muligheder for at eksistere, så skal det gøres ulovligt at bo og opholde sig i et alment boligselskab med en plettet straffeattest. Det vil hindre banderne i at rekruttere børn og unge til banderne, forandre og give de almene boligselskaber et langt bedre ry, samt forbedre børnefamiliernes liv.
Når bandemedlemmer ikke længere kan bo alment vil de skulle købe sig ind i det private og det vil give politi gode muligheder for at trænge ind i deres økonomiske netværk og de bag ved liggende stråmænd.

Det må Socialdemokratiet ikke for deres gud EMD. Du skal hele tiden huske på, at alting skal foregå inden for rammerne af bandemedlemmernes menneskerettigheder.

Så du mener at hvis man har en plet på straffeattesten så skal man ikke kunne leje en bolig ? Så vil boligselskaberne nok få svært ved at leje ud . Ved ikke om du er klar over hvor mange mennesker har noget på straffeattesten ??

Annonce