Det udgør en trussel mod iværksætteri og øget velstand, når fagbevægelsen og røde politikere stiller sig på bagbenene over de digitale platformes manglende lyst til at påtage sig et arbejdsgiveransvar.

Det er budskabet i en leder i Berlingske.

Ifølge avisen danner fagbevægelsens kamp for arbejdstagerrettigheder på de digitale platforme baggrund for, at antallet af selvstændige falder i Danmark.

“Iværksætter bliver man kun, hvis man har evnen og viljen til at bryde ud fra den tryghedsdyne, som velfærdsstat og fagforeninger lever af at pakke os ind i,” lyder det i Berlingske-lederen.

Hvorfor skal en digital virksomhed ikke leve op til de regler, der gælder for en normal virksomhed?

Helt på månen

Men Berlingskes fremstilling er “helt på månen”, mener Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation:  

“Berlingskes idé om at ordentlige arbejdsforhold og at basal velfærd er et problem for dansk økonomi er jo helt på månen,” siger FH-formanden til Netavisen Pio, mens hun på Twitter skriver, at Berlingske “forherliger platformsøkonomien”.

 

Platforme på frihjul

Når Berlingske angriber fagbevægelsen for at gå hårdt til de digitale platforme, som ifølge fagbevægelsen render fra deres ansvar som arbejdsgiver, så argumenterer avisen dybest set mod lige vilkår for danske virksomheder, mener Lizette Risgaard:

“De (Berlingske, red.) skriver jo ret beset, at det skal være muligt for digitale platforme at køre på frihjul. Hvorfor skal en digital virksomhed ikke leve op til de regler, der gælder for en normal virksomhed? Der skal være plads til nye forretningsmodeller, men det skal være på lige vilkår.”

FH-formanden henviser desuden til, at fagforbundene sagtens kan rumme de nye platforme, hvis virksomhederne er indstillet på at støtte op om den danske model.

Fagforbundet 3F f.eks. har indgået overenskomst med rengøringsplatformen Hilfr og HK har tegnet overenskomst med Voocali, der er en arbejdsplatform for tolke.

Fagforeningerne er ikke ude i et ædelt ærinde, de kæmper for at opretholde deres faldende medlemstal

Fagbevægelsen kæmper mod medlemstab

En anden påstand i Berlingske-lederen går på, at kampen for arbejdstagerrettigheder til arbejderne på platformene i virkeligheden mest er en kamp for fagbevægelsens egen overlevelse.

Måden platforms-arbejderne omtales på, er ifølge Berlingske “nedladende”

“Fagforeningerne er ikke ude i et ædelt ærinde, de kæmper for at opretholde deres faldende medlemstal,” skriver den unavngivne leder-skribent.

Måden platforms-arbejderne omtales på, er ifølge Berlingske “nedladende”. Arbejderne bliver set som “rettighedsløse daglejere”, mens man ignorerer, at der er tale om voksne mennesker, der frivilligt vælger et arbejde med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.
 

Udlændinge snydes uden at vide det

Lizette Risgaard understreger, at det i hendes øjne er et “yderst ædelt ærinde” for en fagforening at arbejde for ordentlige løn og ansættelsesvilkår. Og at kampen mod social dumping og skattesnyd kommer hele samfundet til gode.

“Hvis vi ikke får sikret, at det her foregår indenfor de rammer, der gælder i en dansk kontekst, overvælter vi en potentiel stor regning for en stigende restgruppe af rettighedsløse til skatteyderne. Det tror jeg selv Berlingske kernelæsere kan gennemskue.”

Desværre ved alle platformsarbejdere ikke, hvad de bliver snydt for

Lizette Risgaard afviser, at fagbevægelsen skulle opfatte platformsarbejderne som ofrer. Men hun understreger, at en del af dem er udlændinge, som ikke kender deres rettigheder.

“Desværre ved alle platformsarbejdere ikke, hvad de bliver snydt for. Og mange kommer fra udlandet og er vant til ringere vilkår. Men det betyder ikke, at vi skal acceptere omgåelse af danske love og overenskomster,” siger Risgaard.  

Netavisen Pio har tidligere afdækket, hvordan et stigende antal sydamerikanere fra særligt Argentina, kommer til Danmark for at arbejde gennem den såkaldte Working Holiday-ordning.

En stor del af dem finder arbejde som selvstændige gennem digitale platforme, som f.eks. budtjenesten Wolt. Budene hos Wolt er ikke ansatte i klassisk forstand. Wolt betegner dem ikke som ansatte men kalder dem “kurer partner”, og derfor udbetales deres løn som honorar, som budene selv skal svare skat af.
 

Lader som om ansatte er selvstændige

Det har alle dage været et vilkår som selvstændige, at man ikke bliver “pakket ind i vat” i form af arbejdstagerrettigheder som frokostordning, feriepenge og sygedagpenge. Og det glemmer man i “rød lejr”, når man kritiserer den nye platformsøkonomi, mener lederen på Berlingske.

For mange undviger deres arbejdsgiveransvar og lader som om deres ansatte er selvstændige

Om personerne, der sælger deres arbejdskraft via de digitale platforme, i realiteten er ægte selvstændige, som står på tærsklen til et iværksætter-eventyr, stiller Lizette Risgaard sig dog stærkt tvivlende overfor:  

“Vi mener ikke der er noget galt med digitale platforme, men de skal overholde lovgivningen som alle andre. Om det så er at betale skat, overholde arbejdsmiljølovgivningen eller taxaloven. Og så skal de passe ordentligt på deres medarbejdere. For mange undviger deres arbejdsgiveransvar og lader som om deres ansatte er selvstændige. Det er ikke i orden,” fastslår Lizette Risgaard.