I disse dage oversvømmes min facebookvæg af vrede offentligt ansattes klare opråb: sygefraværet er på ingen måde uforklarligt, Løhde! Historier om stress og arbejdspres bliver delt i et massivt omfang, som reaktion på at Innovationsminister Sophie Løhde kaldte sygefraværet i det offentlige for uforklarligt.

Har ministeren en slem tendens til uheldige ordvalg eller vil hun med vilje pisse os af?

Igen er det lykkedes ministeren at få offentligt ansatte helt op i det røde felt. Jeg undres dybt. Har ministeren en slem tendens til uheldige ordvalg eller vil hun med vilje pisse os af?

På trods

Lad mig først tage til genmæle. Der er mange forklaringer på et højere sygefravær i det offentlige. Men mest i øjenfaldene er, at omfanget af alvorlig stress er støt stigende. Antallet af stressrelaterede diagnoser er tredoblet siden 1995, det viser en analyse fra Kraka. Stigningen er dog begrænset i private brancher som industri, erhvervsservice og finansiering. Hvorimod områder som undervisning, sundhedsvæsnet og plejehjem tager føringen i stress. Vi i det offentlige har desværre vindertrøjen i stress, arbejdspres og langtidssygemeldinger.

Vi i det offentlige har desværre vindertrøjen i stress, arbejdspres og langtidssygemeldinger

Men til historien høre også, at hver dag arbejdes målrettet i stat, kommuner og regioner med at forbedre arbejdsmiljøet og fastholde flere langtidssyge i job. Men det er på trods. Politisk føres en nedskæringspolitik med reformpres og effektiviseringsiver der presser mange offentligt ansatte i hverdagen. Sygefraværet har faktisk været faldende de senere år. Eksperter har efter ministerens udtalelser sået tvivl om hvorvidt sammenligningen af det offentlige og private sygefraværs er helt rimelige.

Grådig lønfest

Sidst de sociale medier kogte over af vrede offentligt ansatte, var under de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018. Sophie Løhde mente, at offentligt ansatte havde fået for meget i løn, og løngabet skulle lukkes. Det fik en bølge af sygeplejersker og andre til at dele deres lønseddel på sociale medier. Vi kunne ikke genkende lønfesten. Senere i forhandlingsforløbet lykkedes det ministeren at fremstille offentligt ansatte som nogle der bare vil tage, uden at give. Igen rødglødede Facebook af sygeplejersker og pædagoger, som ikke følte sig grådige, men på retfærdig vis ønskede at få del i det økonomiske opsving.

Der er brug for politisk ledelse der anerkender og løser de problemer

Det er muligt, at Sophie Løhde er blevet misforstået eller skarpt citeret. Men reaktionerne blandt offentligt ansatte kolleger er ikke til at tage fejl af. Der er brug for politisk ledelse der anerkender og løser de problemer der er med mangel på ressourcer, arbejdspres og stress. Ikke en politisk leder der med sine udtalelser negligerer de oplevelser, vi står med til hverdag.

Vi orker ikke at være prygelknabe

Statsministeren anerkendte i sin nytårstale, at der er arbejdspres i sundhedsvæsenet. Men der er mildest talt sparsomme initiativer i regeringens sygefraværspakke. Oven i det skal tilføjes, at finansieringen af den offentlige sektor ikke står mål med de flere patienter, ældre og børn, de offentligt ansatte skal tage sig af.

Opgaverne og ansvaret i det offentlige kan ikke blindt sammenlignes med det private

Jeg vil gerne slå fast, at vores offentlige institutioner er forudsætningen for produktivitet og vækst i den private sektor. Opgaverne og ansvaret i det offentlige kan og skal ikke blindt sammenlignes med det private.

Selv repræsenterer jeg et stolt fag af sygeplejersker, der hver dag strækker sig langt for patienterne og sundhedsvæsnet. Men vi tåler ikke at være prygelknaber for en skæv ført politik. Det eneste der er uforklarligt i de offentligt ansattes sygefravær er, hvorfor regeringen ikke for længst har lyttet til de ansattes protestråb om arbejdspres og mangel på ressourcer.