I den anledning har Politiken  lavet et større portrætinterview med S-ministeren.

Det fremgår, at Mattias Tesfaye voksede op i det nordlige Aarhus med en enlig mor. Og at faren, der var kommet til Danmark som etiopisk flygtning, tidligt forsvandt ud af hans liv.

Moren var enlig forsørger og arbejdede både som rengøringsassistent og sosu-assistent, men var også i lange perioder arbejdsløs. Af samme grund havde Mattias Tesfaye en fattigere opvækst end klassekammeraterne.

S var hovedfjenden for 16-årige Mattias

Mattias Tesfaye meldte sig som 16-årig ind i DKP/ML. Et parti, som moren også var medlem af. For den 16-årige Tesfaye var Socialdemokratiet hovedfjenden.

Lige meget, hvor fanden jeg kiggede hen, så var der socialdemokrater, der sad på flæsket

“Lige meget, hvor fanden jeg kiggede hen, så var der socialdemokrater, der sad på flæsket. Så når jeg voksede op og syntes, der var megen uretfærdighed, så tænkte jeg, at ’man må kigge på dem, der sidder for bordenden; det må jo være deres skyld’,” fortæller Tesfaye til Politiken.

Han fortæller, hvordan han rasede mod, at Nyrup-regeringen med finansloven i 1996 afskaffede formueskatten, halverede arveafgiften, forringede dagpengesystemet. Tesfaye syntes dengang at tilværelsen var møghamrende uretfærdig.

Interviewet foregår på Vestegnen, nærmere bestemt Ishøjplanen i Ishøj, hvor den mureruddannede Tesfaye har regnet sig frem til, at han har lagt omkring 100.000 mursten.

I mange år har Mattias Tesfaye og hans familie boet i boligforening, men da børneflokken voksede til tre købte han og familien hus i Albertslund.

Skift i tænkemåden: Meget at være taknemmelig for

Tesfaye fortæller, hvordan han glidende skiftede syn på det politiske:

For 10-15 år siden begyndte Mattias Tesfaye at spekulere over, at man skulle være taknemmelig over de ting, der faktisk fungerer i samfundet.

De, der tidligere var skurke i hans øjne – socialdemokrater ved magten – stod pludselig i et andet lys.

Tesfaye kom i lære og mødte mennesker, der ikkesynes, det hele er ad helvede til. Han møder mennesker, som ikke er ræverøde, men som faktisk er meget sympatiske alligevel:

Er det alle de her mennesker, jeg møder og har respekt for, der er helt galt afmarcheret, eller er det måske mig selv

“Og så må man på et tidspunkt spørge sig selv: ’Er det alle de her mennesker, jeg møder og har respekt for, der er helt galt afmarcheret, eller er det måske mig selv?”

Kørt i stilling af Villy Søvndal

Mattias Tesfaye gik en en kort overgang på gymnasiet, men droppede ud og blev i stedet murerlærling.

Tesfaye fortæller, at han ikke kan holde ud at sidde på en skolebænk. Han elsker at læse bøger, men han elsker ikke uddannelse.

Fagbevægelsen har løbende været en del af Mattias Tesfayes liv.

Han blev formand for murerlærlingene i Aarhus. Som relativt nyuddannet murer blev han ansat af fagforeningen til at kontakte lærlingene rundt om på erhvervsskolerne for at lokke dem til at melde sig ind i en fagforening.

Siden arbejdede han skiftevis som murer og som fagforeningsmand.

Tesfaye skiftede fra DKP-ML til Enhedslisten, og siden til SF, hvor SF’s daværende formand, Villy Søvndal, så et stort lys i unge Tesfaye.

Mattias Tesfaye blev ret hurtigt kørt i stilling som medlem af landsledelsen og næstformand for SF. Han var en del af SF’s arbejderisme-fløj, der søgte at dreje SF i retning af et klassisk arbejderparti.

Projektet mislykkedes, og sammen med andre SF’ere - blandt andet Jesper Petersen, Astrid Krag, Thor Möger, Emilie Turunen og Nanna Westerby - meldte Tesfaye sig i stedet under de socialdemokratiske faner.

Folk, der arbejder, skal have et anstændigt liv

Han fortæller også, at det ikke er det område han er minister for - udlændinge- og integrationspolitikken - der har ført ham ind i politik. Dét, Tesfaye virkelig er optaget af, er, at de der arbejder, skal have et anstændigt liv:

Man skal kunne leve et ordentligt liv

“Hvis der er ét mål med politik, så synes jeg, det er, at når folk har et arbejde, så skal de også have råd til en bøf om fredagen. Man skal kunne leve et ordentligt liv. Man behøver ikke være rig, men det skal være sådan, at hvis du har et arbejde, så er du ikke fattig.”

I Politiken-interviewet giver Tesfaye endnu et billede på, hvad der for ham karakteriserer et godt samfund. Nemlig, at også gadefejeren har råd til at tage ungerne i Lalandia og spise med kniv og gaffel på konens fødselsdag.

Netop derfor irriterer det Mattias Tesfaye, at unge på venstrefløjen er meget optaget af, om samfundet er racistisk eller diskriminerende, mens meget få er optaget af løn- og arbejdsforholdene for de chauffører, der kører for online-supermarkedet Nemlig.com.

Opdateret 08.01.2022 som led i undersøgelse af citat-praksis