Fagbevægelsen skal kapre klimakampen nu

Arbejderklassen og velfærdsstaten risikerer at blive ofret på klimakampens alter, hvis ikke fagbevægelsen kaster sig helhjertet ind i klimakampen.
Inden året er omme kan vi stå i en situation, hvor politikerne på Christiansborg har truffet nogle af de mest afgørende politiske beslutninger i dette årtusinde. Det handler naturligvis om den grønne omstilling og de handlingsplaner der skal følge efter klimaloven. Opgaven er klar: Danmark skal have reduceret sin CO2-udledning med 70 procent i 2030, og når vi rammer midten af dette århundrede, skal vores samfund være fuldstændig fossilfrit.

Ellers bliver netop arbejderklassen og velfærdsstaten ofret på klimakampens alter

Hvis politikerne virkelig tager deres egen klimalov seriøst, og min generations voksende krav om rigtig handling nu, så står vi over for de mest grundlæggende forandringer inden for transport, byggeri, offentlige indkøb, energi og produktion i flere generationer. Det er vigtigt for kloden – men det er også vigtigt, at vi der ønsker en stærk arbejderklasse og en fortsat socialdemokratisk velfærdsmodel engagerer os i kampen. For ellers bliver netop arbejderklassen og velfærdsstaten ofret på klimakampens alter. Derfor har vi brug for at fagbevægelsen blander sig.

Velfærd vs. Klima

Vi har hørt det igen og igen fra højrefløjen (inklusiv Det Radikale Venstre): Vi kan ikke både investere i vores velfærdssamfund og den grønne omstilling på samme tid. Derfor må velfærdsstaten vige for klimaet. Hvis regeringen ender med at blive presset til den position af sit ene støtteparti og den samlede højrefløj, så er det ikke svært at regne ud hvilke dele af vores og stærke fællesskab der får skåret en skive af.

Investeringerne i børn, grundskole og videregående uddannelser skal nok komme. Det bliver ambitionerne for erhvervsuddannelserne der skal lægges i graven, sammen med investeringerne i arbejdsmiljø, i kampen mod social dumping, i opkvalificering af ufaglærte voksne og i et stærkere dagpengesystem.

Alt det vil ryge i skraldespanden som det første, hvis Morten Østergaard & Co. får held til at svinge taktstokken

Alt det vil ryge i skraldespanden som det første, hvis Morten Østergaard & Co. får held til at svinge taktstokken i diskussionen om finansiering af de første klimahandlingsplaner. Sådan er det gået alle andre gange hvor kriseregninger og skattesænkninger har skulle finansieres – og sådan vil det gå igen. Bare i historisk stor skala.

Et forsvar for vores velfærdsmodel

Derfor bliver kampen om klimadagsordenen også kampen om velfærdsstatens fremtid. I 00’erne sagde højrefløjen at velfærdsstatens skulle rundbarberes på globaliseringens alter. I 10’erne sagde højrefløjen at velfærdsstaten skulle rundbarberes på den økonomiske krises alter. Og i 20’erne vil højrefløjen bruge den grønne omstilling til at kræve en rundbarbering af velfærdsstaten. Det må for alt i verden ikke ske.

Vi har brug for at fagbevægelsen kaster sig endnu stærkere ind i klimakampen

Vi har brug for at fagbevægelsen kaster sig endnu stærkere ind i klimakampen. At talerøret for de hundredtusindvis af lønmodtagere hjælper med at finde de veje til finansiering og regulering, der får os i mål med vores klimaambitioner, men som samtidig sikre mere lighed, social retfærdighed og en stærk velfærdsstat.

Klimakampen skal kapres fra dem der ønsker at snige en ny samfundsmodel ind af bagdøren – hellere i dag end i morgen!

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Frederik Vad er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og tidl. forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Godt skrevet Frederik!
Præcis den samme frygt som din nærer jeg. Ikke blot fagbevægelsen men også socialdemokratiet bør vågne i denne sag. Husk hvorledes Mette blev omfavnet og hyldet af Dansk Industri på deres konference i efteråret og hvor hele forsamlingen skrålede med på gamle hippie-sange fra 70-erne. Industriens og de borgerliges løsning på klimakrisen er via markedskræfterne og en rundbarbering af velfærdsstaten. Tænk på den borgerlige tænketanks forslag om en syvdobling af CO2 afgifterne, der skulle reducere udslippet radikalt. Men resultatet ville blive et hul i de offentlige indtægter i størrelsesordenen 30 milliarder pr år.
Vi mangler gennemarbejdede, kvalificerede udspil fra såvel partiet som fra fagbevægelsen.
Kom nu ind i klimakampen!!!

Altså Frederik, vejen til forbedringer OG grøn omstilling er et MERE tillidsfuldt samarbejde, med den progressive del af blå blok, især RV - ikke et frontalangreb tsk tsk tsk

Altså Frederik, vejen til forbedringer OG grøn omstilling er et MERE tillidsfuldt samarbejde, med den progressive del af blå blok, især RV - ikke et frontalangreb tsk tsk tsk

Altså Frederik, vejen til forbedringer OG grøn omstilling er et MERE tillidsfuldt samarbejde, med den progressive del af blå blok, især RV - ikke et frontalangreb tsk tsk tsk

Altså Frederik, vejen til forbedringer OG grøn omstilling er et MERE tillidsfuldt samarbejde, med den progressive del af blå blok, især RV - ikke et frontalangreb tsk tsk tsk

Altså Frederik, vejen til forbedringer OG grøn omstilling er et MERE tillidsfuldt samarbejde, med den progressive del af blå blok, især RV - ikke et frontalangreb tsk tsk tsk

Altså Frederik, vejen til forbedringer OG grøn omstilling er et MERE tillidsfuldt samarbejde, med den progressive del af blå blok, især RV - ikke et frontalangreb tsk tsk tsk

Annonce