Forligsmand til forhandlere i byggeriet: Husk lige tandbørsten

Arbejdsgivere og fagforeningsrepræsentanter er blevet indkaldt af forligsmanden til forhandlinger om en ny overenskomst for 80.000 byggeriarbejdere.

Forhandlingerne om en ny overenskomst i byggeriet er ikke faldet på plads, og derfor er Forligsmanden gået ind i forhandlingerne.

Det skriver Finans.dk.

Oprindeligt gav forligsmand Jan Reckendorff parterne to uger til at lande en aftale, men han er nu gået ind i sagen selv. Forligsmanden forsøger nu selv at mægle mellem forhandlerne fra Dansk Byggeri og 3F Byggegruppen.

Han har nu indkaldt parterne til forligsmanden og de er blevet bedt om at tage tandbørster med, skriver DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder i et tweet:

placeholder

Det betyder underforstået, at forligsmanden forventer at forhandlingerne vil fortsætte hele natten.

Strid om mindsteløn og social dumping

Striden går blandt andet på mindsteløn. 3F Byggegruppen vil have hævet den markant som et værn mod, at udlændinge arbejder i Danmark under ringere vilkår end danskere.

Langt de fleste udenlandske bygningsarbejdere får nemlig en løn, der ligger på overenskomstens bundniveau, selvom deres danske kolleger tjener langt mere.

Det betyder, at byggefirmaer kan tjene fedt på at hente udenlandske bygningsarbejdere til Danmark og lade dem arbejde til mindstelønnen, så de bliver ufrivillige lønpressere, skriver fagbladet 3F.

placeholder

Byggeriet var allerede på forhånd udpeget af arbejdsmarkedsforskere som et af de områder, hvor det kunne blive svært at nå en overenskomst.

Der var oprindeligt deadline for at få en aftale på plads 1. marts, hvor overenskomsterne udløb. Men det lykkedes ikke parterne at lande en løsning.

Der er omkring 80.000 ansatte i byggesektoren, og en aftale på byggeområdet er en af de sidste brikker, som skal falde på plads, for at en samlet aftale om overenskomst for 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked kan falde i hak.


David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Rigtig god konflikt til byggeriet og et rigtig godt resultat. Væk med Løndumpning. Husk så også at kvinderne dumper på løn og pension samt barsel. Her op til kampdagen 8. marts.

Annonce