☰
☰
Annonce
Fattigdom rammer folks adgang til ordentlig mad
Enlige forældre og folk på overførselsindkomst oplever pres på deres madbudget, og det går ud over sundheden og madens kvalitet, viser nyt studie.
Op imod otte procent af danskerne har så få penge til rådighed, at de er presset i forhold til at have penge nok til at kunne købe ordentligt mad.
Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, der har målt det man kalder “fødevareusikkerhed”.
Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, der har målt det man kalder “fødevareusikkerhed”.
Vi snakker her om noget, som nærmere sig absolut fattigdom
Studiet er det første af sin slags i Danmark, og resultatet overrasker lederen bag studiet, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Lotte Holm:
“Det overrasker mig, at der er folk i Danmark, som er i en situation, hvor man må beskrive dem som “fødevare-usikre”. Jeg tror, at vi - og mange andre - hele tiden har regnet med, at fordi vi lever i et universelt velfærdssystem, så er der ikke nogen, der lider egentlig nød,” siger hun til Netavisen Pio.
Hun mener, at undersøgelsen er endnu en indikation på fattigdom i Danmark:
“Vi snakker her om noget, som nærmere sig absolut fattigdom. Vi er nede og pille ved noget af det, som er helt grundlæggende: At man har mad nok.”
Rammer kontanthjælpsmodtagere og enlige forsørgere
Når man har svært ved at få fat i mad af en rimelig kvalitet på socialt acceptable måder - altså uden at skulle tigge, låne eller sjæle sig til mad - så er man ramt af det, som forskerne kalder fødevareusikkerhed.
Jeg synes, det her studie melder sig i det kor af studier, som peger på, at vi nok har en stigende fattigdomsproblem i Danmark
De otte procent svarer til over 200.000 husstande i Danmark.
“Vi snakker ikke om sultkatastrofer som i Afrika, men vi snakker om indimellem ikke at have nok penge til mad,” forklarer Lotte Holm.
Studiet viser, at det særligt er folk med lave indkomster og enlige forsørgere, der rammes af usikker adgang til fødevarer.
Det gælder for hver fjerde enlige forsørger, og mellem hver tredje og halvdelen af de husstande, hvor man lever af kontanthjælp, førtidspension eller dagpenge.
Kan man sige, ud fra jeres studie, at den usikre adgang til fødevarer rammer fattige børn i Danmark allerhårdest?
“Ja, det gør den helt sikkert. Netop fordi det er enlige med børn, der især bliver ramt. Børnene i de her husholdninger bliver hårdest ramt på den måde, at det er deres forældre, som bliver ramt,” forklarer Lotte Holm.
Kontanthjælpsloft kan have gjort det værre
Finanskrisen og de stigende fødevarepriser overalt i verden i årene omkring 2011-2015 var det samfundsmæssige bagtæppe, som fik forskerne til at undersøge adgangen til ordentlig mad i Danmark.
Det er en helt oplagt risiko
Dataene til studiet er dermed indsamlet inden kontanthjælpsloftet blev indført og forskellige sociale ydelser blev sænket. Professor Lotte Holm frygter derfor, at billedet i dag kan ser endnu værre ud:
“Det må rent logisk betyde at en større del af de mennesker, som er på de her overførsler, har en usikker adgang til fødevarer. Det er en helt oplagt risiko.”
Lotte Holm opfordrer politikere og beslutningstagere til at tage bestik af undersøgelsen:
“Jeg synes, det her studie melder sig i det kor af studier, som peger på, at vi nok har et stigende fattigdomsproblem i Danmark,“ slutter professor Lotte Holm.
Læs mere om studiet her.
Kommentarer
Denne undersøgelse om "fødevareusikkerhed" i omkr 200.000 tusind `danske husstande´, og dette pga pengemæssigt fattigdom, er alarmerende. Men: denne undersøgelse fortæller om et andet problem !
Igennem fattigdom er den sociale gruppering af `fattige´,som helhed, i farezonen af "social udgrænsning": normal deltagelse i den sociale kultur , gå i biffen ell på café, teater , restaurant osv
er økonomisk umulig. Der `kan´ opstå en slags grumme parallelkultur af socialøkonomisk udstødte !
Hvor håbløshed, sygdomme,narko og alkohol og kriminalitet kan herske.
Vel..den stadig herskende politisk/økonomiske praxis af NEOLIBERALISME (hertillands, savel i EU..) kalkulerer i dens teorier med "INS" (folk i velstand) og med "OUTS" ( økonomisk og social udgrænsede). "OUTS" som med vilje skabte totale underklasse , til at legitimere den "IN" klasse..
SOCDEM´s målsætning , nu i mere end hundred år.. var og er almene sociale EMANCIPATION , med dannelse og faglig uddannelse, med grundlæggende menneskerettigheder til alle i samfundet.For velfærdstaten!
Fru professor Lotte Holms opfordring , så fint beskreven i teksten af Sarah Scheer, burde sætte en mere socialt nytænkning af den barske sociallovgivning og dagpengeproblematikken i gang!
Skønne spildte kræfter,at vente på valg.Gå med håb.Som at tro på den store gevinst i Lotto.Det samme der sker hver gang.Nemlig ikke så meget.Mindes da Helle Thorning Schmidt stod festklædt og råbte efter valget .."Vi gjorde det.Vi gjorde det". En sejr mest for hende selv.
Håber så sandelig Mette Frederiksen gør det bedre.Og ikke kun er til pynt. Gennem årtier og generationer har de økonomisk bedre stillede siddet på magten.Og tronet på stolene på Christiansborg.Det er på tide vinden vender.Men,hvorfor skulle DET vel ændre sig,.... Det kan være endda meget svært at få øje på HVORDAN en ændring skulle kunne blive aktuel.Så farven blå skifter til rød. Fakta er at nogen simpelthen har det for godt. Hvad vedkommer det da disse,at nogen så ikke har det ? Siden tidernes morgen har de stærkeste haft magten.Båret "førertrøjerne".Blandt kreaturer har man i flokken en "føreko",som alle de andre køer følger. Noget tilsvarende kan siges at gøre sig gældende hos mennesket,der dagligt lader sig "massehypnotisere" og "ensrette", til at tro og tænke hvad naboen mener er det rigtige. Mennesket er et uselvstændigt væsen, der lader sig "forføre" af "store ord" og "gyldne løfter".Også når der skal sættes kryds ved stemmeurnerne. Krydset sættes udfra hvem der gavner hvem og hvad. Gavn skal falde på den der sætter krydset.Realistisk set, er de fleste komplet ligeglade med, om der henne om hjørnet i gaden ligger en "posedame" på bænken og fryser.Bare de ikke selv fryser. Hvad ved vi i grunden om hinanden i virkeligheden ? Hvem tænker på fattige,og fattigdom,når det er fyraften mellem 16,oo og 17,oo,ved køledisken,hvor der holdes forbrugsfest, i Føtex,Bilka,Rema,Netto og Brugsen ?