Folkeskolen er for alle børn. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, så eleverne trives og dannes, og forberede dem til videre uddannelse. Dette på en måde, som giver forståelse for hverandre, verden omkring og fremmer den enkeltes alsidige udvikling.

Det er med andre ord folkeskolens formål.

En smuk tanke. Det ser dog bare ikke ud til, at alle børn når med i mål

Målet med inklusionstanken var, at flere børn skulle deltage i undervisningen på lige fod og fungere i en almindelig klasse. En smuk tanke. Det ser dog bare ikke ud til, at alle børn når med i mål.

Inklusionen slår fejl

Når der ikke er de tilstrækkelige ressourcer, tyder meget på, at nogle børn med f.eks. autisme, ADHD eller med funktionsnedsættelse alligevel ikke er blevet inkluderet og ikke har deltaget som ønsket i undervisningen. Dette ikke uden grund. De synes nemlig ikke at være kommet ind i fællesskabet, og ej heller at blive leget med af kammerater.

De risikerer i højere grad at opleve en ensomhed og eksklusion, hvilket for nogle kan ende med, at de slet ikke vil i skole. Nogle oplever mobning i en sådan grad, at ensomhed udvikler sig til en depression. Kravene fra skolen synes for store, og trygheden er ikke etableret i en tilstrækkelig grad til at kunne imødekomme et fornuftigt relationsarbejde. Det kræver fokus fra alle parter.

Alle børn er en del af fællesskabet, siger vi, men det skal de også være

Alle børn er en del af fællesskabet, siger vi, men det skal de også være. Omkring 1.000 forældre til børn med handicap har deltaget i en undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer. Den viser ikke overraskende, at inklusionen ikke er sket fyldest. Hele 55 procent af forældrene svarer, at de er utilfredse med inklusionen af deres barn i skolen.

Samarbejdet er afgørende 

Alle parter er interesseret i at få skolen til at fungere for alle børn og alle voksne. Skolebørn, forældre, medarbejdere og ledelsen skal alle kunne agere i en hverdag med plads til alle. Alle vil gerne lykkes. Og der er skoler, hvor inklusionen fint fungerer, og hvor små fællesskaber er del i det større. Der er gode erfaringer at hente på skoler som Lumby og Højme i Odense f.eks.

Kun hvert tredje barn med et handicap deltager i den fulde undervisning

Undersøgelsen viser tilmed, at kun hvert tredje barn med et handicap deltager i den fulde undervisning, og at de resterende mange er fritaget fra fag i skolen som idræt, kreative fag og sprogfag som tysk. Skole-hjem-samarbejdet er af enorm stor betydning.

Forældrene kender uomtvisteligt deres børns behov bedst. Derfor er dialog og åbenhed om barnets behov af overordentlig stor vigtighed for det gode konstruktive samarbejde.

4 ud af ti børn bliver væk

Skolevægring er et stort problem og kan som nævnt have mange årsager. Fire ud af ti børn har haft skolevægring. Omkring halvdelen af disse børn har ikke været i skole i over et halvt år.

Skolevægring er et stort problem og kan som nævnt have mange årsager

Det forbedrer ikke på bedst ønskelige vis mulighederne for at gå videre med en ungdomsuddannelse at have et fundament af en dårlig skolegang og en kedelig socialoplevelse med sig fra folkeskoletiden, når ressourcerne ikke rækker. Det står ej heller mål med den ønskede trivsel, dannelse og faglighed, vi ønsker for alle vores børn.

Det kræver derfor fokus fra alle parter, så der kan skabes fundament for god skole for alle børn i det store fællesskab. Der er nemlig skønne, læringshungrende børn og dygtige medarbejdere i skolerne, som så hjertens gerne vil