Ukraines kamp er vores kamp

Ukrainerne kæmper for de små nationers ret til at vælge deres egen styreform og alliancepartnere
I går var en dårlig dag for Putin.

Han havde muligvis troet på sin egen propaganda om, at Ukraine var en kunstig nation kun opretholdt af vestlige penge, og at hovedstaden Kiev ville falde lige så nemt som Kabul i Afghanistan.

Men indtil videre holder det ukrainske forsvar stand mod den knusende overmagt. Ja, de tilføjer ifølge troværdige kilder russerne hårde tab.

placeholder

Det er svært at glæde sig over tabet af menneskeliv, men blodsudgydelserne er alene Putins skyld. Og så længe ukrainerne kæmper imod, så vokser omkostningerne og det hjemlige pres i Rusland for at afslutte krigen.

Det er ikke længe siden vi stod i Ukraines situation

De kommende dage vil afsløre, om den russiske offensiv for alvor er gået i stå, eller om Putin blot har ventet med at indsætte hele sin overmagt af bombefly og kanoner, der har vist sig så dødbringende effektive både i Syriens borgerkrig og i erobringen af Krim i 2014.

Men indtil videre holder det ukrainske forsvar stand mod den knusende overmagt. Ja, de tilføjer ifølge troværdige kilder russerne hårde tab

Men det Ukraine, der har rejst sig til modstand, er et land, som Vesten og Danmark bør støtte med al vores magt, uden at sætte verdensfreden over styr ved at indlede et angreb på Rusland.

For ukrainernes kamp er også vores kamp. De kæmper for de små nationers ret til selv at vælge styreform og alliancepartnere.

Det er noget, som vi siden 2. verdenskrig har taget for givet i Danmark. Men det er ikke længe siden, at vi selv stod i en lignende situation med en aggressiv og krigerisk nabo.

"Det er jer – og hele Europa, der trues af Rusland. Hele vores europæiske sikkerhedsstruktur.", som statsminister Mette Frederiksen sagde ved weekendens demonstration foran den russiske ambassade.

 

Diktatorerne skal have en på tuden

Hvis Putin lider nederlag i Ukraine, så er det en lærestreg til alle verdens despoter og militarister om, at de stadig står på historiens taberhold.

Omvendt - hvis Putin uden større omkostninger kan skære tykke skiver af sine naboer, så vil det opmuntre ikke bare ham selv, men alle verdens diktatorer. Så er det måske Taiwan eller vores baltiske naboer, der står for skud næste gang.

Mange danskere er skeptiske over for nye krigseventyr oven på fiaskoerne i Irak og Afghanistan. Men denne gang handler det ikke om at påtvinge fjerne folk vores levevis. Det handler om at hjælpe vores nabo, der er i færd med at blive overfaldet.

For ukrainernes kamp er også vores kamp. De kæmper for de små nationers ret til selv at vælge styreform og alliancepartnere.

Derfor er det også positivt, at Danmark og en lang række europæiske lande, herunder det pacifistiske Tyskland og neutrale Sverige, sender forsyninger og våben til Ukraine.

Lige nu mangler ukrainerne alt fra granater til varme sokker, og alt, vi kan få frem til fronten vil gøre en forskel.

Putins svaghed sidder i tegnebogen

Men den største tjeneste, vi kan gøre for ukrainerne, er at ramme den russiske overklasse på pengepungen.

Og her skal der nogle helt andre sanktioner på banen, end dem, der blev indført efter Ruslands annektering af Krim i 2014, for de har tydeligvis ikke afskrækket Putin.

Det handler om at hjælpe vores nabo, der er i færd med at blive overfaldet.

Putins magtbase udgøres af den lille klike af stenrige russere, som han tillader at udnytte landets naturressourcer uden at dele med folket.

De penge bliver ikke investeret i Rusland. De bliver gemt væk i skattely. I de Schweiziske banker og på boligmarkedet i London. Hvis vi konfiskerer de værdier og bruger dem på at genopbygge Ukraine, så vil de russiske oligarker vende sig mod Putin.

Militarister elsker krig lige så meget, som os demokrater hader krig. Men man kan ikke møde sværd med palmeblade. Putin er ikke nogen Hitler, men han har det til fælles med Hitler, at han kynisk udnytter vores fredsvilje.

Det skal vi ikke finde os i. Denne gang skal vi slå fra os i tide.

Engelsk fagforeningsplakat til støtte for den spanske republik (1938)

 

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Når Rusland forhåbentlig er ude af Ukraine (herunder også Krim) igen, må NATO straks give medlemskab til Moldova, som har et stort mindretal af etniske russere. Ellers finder Putin eller den næste diktator måske pludselig ud af, at der også er et folkedrab i gang der, som Rusland må gribe ind i.

Det er virkelig ikke en redelig og ordentligt indlæg af Jespersen. Ingen analyse af baggrund og historie - Intet af blive klogere af. Men i sin sammenligning med nazityskland en grovkornet postuleret virkelighedsopfattelse. Her hvor vi burde tænke os om og overveje kreative og fredsskabende muligheder har redaktionen åbenbart ikke andet at byde på end militaristisk tænkning og primitiv øje-for-øje-logik. Ejheller overvejelser om risikoen ved denne strategi. Hvad med at agitere for våbenhvile og forhandling - og samtidig i det stille grunde lidt over, om ikke vi selv gennem de sidste årtier har medvirket - bare lidt - til den øjeblikkelige situation. Og at vi måske kan tænke lidt bredere - og spore os ind på at supplere - måske endda erstatte - våbenlogikken med noget andet.

Hørt.

Befolkningen i de to udbryderrepublikker har været under konstant bombardement i otte år. Hvorfor hører vi ikke om det? Det har indtil videre kostet 14.000 mennesker livet, 80% af de omkomne er fra Donetsk og Lugansk - disse liv kunne have været sparet, hvis ukrainerne havde implementeret Minsk 2, en aftale som de selv har skrevet under på, helt tilbage i 2015, men som de ikke har haft nogen som helst vilje til at overholde.

Hvad er det, der gør, at det er synd for ukrainerne, mens det ikke er synd for befolkningen i Donbas? Hvorfor betragter regeringen og Niels Jespersen disse mennesker som andenrangsmennesker?

Det her er dog en voldsom proportionsforvrængning.
Da russerne invaderede Krim, påstod de hele tiden, at der ikke var russiske soldater tilstede. Men senere indrømmede man selv, at det var og er der. Er der virkelig nogen der tror på, at sagen stiller sig anderledes i Donbas. Siden 2014 har der været en krigsfront, der ikke mindst har været holdt i live af Rusland. Og nu viser Putin da i vild skala, at dette bare har været deres indledende proxy krig med det formål at presse Ukraine.
Udbredelse af demokrati er ikke, og har aldrig været, en trussel mod det russiske folk. Derimod er det en klar trussel mod Putins autokrati, og er et udtryk for den udvikling, som diktatorer uvægerligt løber ind i, når magtfuldkommenheden kommer foran landets interesse.

Mon nogen ved nøjere eftertanke kan udtænke et scenarie, hvor de menige russere har noget at frygte fra vesten?
Jeg har da ingen problemer med det russiske folk og kun de bedste ønsker, formentligt som dem, om fredelig sameksistens til begge parters fordel.
Hele problemet bunder i, at personen Putin har stormagtsdrømme og ambitioner om at sidde som tsar af Rusland på livstid, og for at genskabe det sovjetiske imperium. Og for at realisere dette, laver han storkrig, og begrunder den i den noget vilde påstand, at de andre vil inddæmme eller angribe ham.
Faktisk er han helt personligt en slem prop i ønsket om afspænding, og det betyder jo, at hele problemet, uden at der løsnes et eneste skud, hokus pokus kan løses ganske simpelt ved, at Putin går af.

Nu har oprørerne jo mig bekendt kun overtaget ca. 1/3 del af udbryderrepublikkerne, Donetsk og Luhansk, og det er sket med hjælp af russiske soldater og våbenhjælp. Man må heller ikke glemme at oprørerne den 17. juli 2014 nedskød et civilt fly fra Malaysisk flyselskab med 293 personer ombord, alle omkom og efterfølgende har oprørerne og Rusland benægtet at det var dem som nedskød flyet med en Russisk raket leveret af Putin/Rusland.
At der ikke er indgået fred med oprørerne skyldes jo at de kræver at få hele området under Donetsk og Luhansk overdraget fra Ukraine til oprettelse af en selvstændig stat (nok mere for at indgå som en del af Rusland under diktatoren Putins styre) det til trods for at de kun rådede over ca. 1/3 af området. Havde diktatoren Putin ikke leveret våben og soldater til området havde der for længst været indgået en fredsaftale med Ukraine.

For en dansker er Putin ligesom Hitler. Han tager en bid af fremmede lande, hvor han kan, og regner ikke med at løbe ind i en krig fra de resterende lande. Tænk på Sudeterlandet og tysk-orienterede områder i Polen.
Spændende er om sanktionerne vil virke.

Hmmm. Jeg mangler virkelig nogle refleksioner over, hvorfor det er kommet så vidt.

Jeg er heller ikke helt sikker på om Vesten er helt uden skyld i, at situationen er løbet ud af kontrol.
Hvis den Mexico havde flirtet for meget med Rusland, ville USA afgjort også reagere militært.
Men at Putin enten er psykopat eller skizofren tyder en hel del på. Og den slags mennesker vil altid være utilregnelige og farlige.

At finde noget andet at erstatte våbenlogikken med,
håber jeg også vi finder en dag i fremtiden.

Men lige nu står vi i en ny Cuba-krise
og den eneste løsning der er.
Er at det Russiske folk, millitær, elller politikker,
tager magten fra ham,stiller ham for en domstol
hvor han bliver dømt til døden, og skudt

Og hvis det er NATO der slår ham ihjel bliver alting meget være

Det værste der kunne ske i Europa - Putin har knald i låget og bruger også de midler han har for at få det han vil have.

Det der får mig til at tænke mig endnu mere om... er alle de FAKE NEWS som bla danske tabloid aviser som bla BT skriver! Et hotel i Krakow (Polen) har forberedt hotellet til 60 forældreløse børn fra Ukraine??? Det stemmer jo ikke sammen med, at FN selv har opgjort civile tab til 138, hvoraf 28 er børn! Det vil i min verden sige, at de sidste 110 havde 60 børn tilsammen, hvis man skal regne på den måling. Jeg vil nok sige, at hvis 60 forældreløse børn skal på hotel i Krakow... så er det nok fra et børnehjem.... men det melder BT´s historie INTET om. Vi skal for GUD og FÆDRELAND da sidde og hade alle mennesker på jord. FØJ siger jeg bare.

Mit hjerte græder for Ukraine... men synes sQ medier fra vesten skal holde sig til FACTS og ikke lave click-bates og had, for noget som måske ikke har noget på sig!

Annonce