☰
☰
Annonce
Man skulle tro, at virksomhederne var bange for ledige over 60 år
Det er svært at få job, når fødselsattesten har rundet 60 år. 2 års ledighed med ansøgninger, jobsamtaler og ingen jobtilbud gør seniorer klar til efterløn.
Det er rubbish, når en arbejdsgiverorganisation siger, at der er brug for ledige over 60 år,” siger Jonni Olsen.
”Med de krav, der i dag stilles til en ledig, så har jeg efterhånden søgt rigtig mange stillinger, været til mange samtaler, men jeg rammer hele tiden ind i den udfordring, at virksomheden er imponeret over mine erfaringer og kvalifikationer, men de vil bare ikke ansætte mig,” fortsætter han.
flemming_2.jpg
Flemming Larsen
64-årige Jonni Olsen har søgt over 100 stillinger i danske og udenlandske
virksomheder, været til test og samtaler, men intet har ført til et nyt job.
Jeg føler ikke, at jeg bliver hørt
Henning Karsums oplevelser af virksomhedernes manglende interesse for at ansætte ledige over 60 år er meget lig, det, Jonni Olsen har oplevet.
”Jeg føler ikke, at jeg bliver hørt,” siger Henning Karsum.
To års ørkenvandring
Med to års ørkenvandring mod en fast stilling har begge, i takt med at afslagene på deres jobsøgninger er droppet ind i mailboksen, mistet troen på en fremtid på arbejdsmarkedet. Med minimum to ansøgninger om ugen, så er det blevet til rigtig mange afslag.
”Man taber helt pusten, når man hele tiden får afslag på sine ansøgninger. I starten tog afslagene meget hårdt på mig, men det gør de ikke mere,” siger Henning Karsum.
I en undersøgelse fra fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fra september 2019 fremgår det, at 7 ud af 10 arbejdsløse seniorer (54-64 år) i gennemsnit søger over otte job om måneden, det vil sige minimum 96 stillinger om året. Næstformand i FH Ejner K. Holst udtaler i den forbindelse, ”Det er tydeligt, at seniorerne er mere interesseret i arbejdsmarkedet end omvendt.”
Det er tydeligt, at seniorerne er mere interesseret i arbejdsmarkedet end omvendt
At ledige over 60 år skulle have svært ved at få nyt arbejde, virker dog en smule selvmodsigende i en tid, hvor pensionsalderen nærmer sig de 70 år, og hvor virksomheder selv siger, at de mangler arbejdskraft.
Stigende beskæftigelse for de 60-årige smitter ikke helt af på de ledige
Siden 2008 har beskæftigelsen for personer over 60 år været stigende. Der er måske heller ikke noget mærkeligt i. Blandt andet har mange års arbejdsmiljøindsats mod nedslidning, tilbagetrækningsreformen med højere pensionsalder, og virksomhedernes behov for arbejdskraft, har været medvirkende til, at flere har fået mod på at fortsætte med, at arbejde, også efter at de er fyldt 60 år.
Kilde: Danmarks Statistik
Derfor burde de positive tal for de beskæftigede alt andet lige også være gældende for ledige. Dette synspunkt deles af Dansk Erhverv, som i deres Arbejdsmarkedsanalyse fra oktober i år konkluderer, at der er efterspørgsel efter ledige over 60 år. Konklusionen bygger blandt andet på, at flere ledige efter 12 måneders ledighed igen har fundet et nyt job.
Antal personer over 60 år, der finder et job inden for 12 måneder fra 1. ledighedsdag
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger
Selvom flere ledige over 60 år finder arbejde igen, så viser statistikken også et anderledes billede, nemlig et, hvor chancerne for job falder, jo ældre du bliver. Hvis du er ledig over 60 år, så er dine chancer for at få et nyt job 47 procent inden for det første års ledighed, mens dine chancer ville være på 66 procent, hvis du var mellem 50 og 54 år.
Chancerne for job falder, jo ældre du bliver
Kilde: Jobindsats.dk.
Manglen på arbejdskraft klinger hult
At det skulle være sværere at få et nyt job, når man er ledig over 60 år, overrasker medlem af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet, der siger,
”Man må undre sig, at vi skal høre på, at arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og ønsker at importere udenlandsk arbejdskraft samtidigt med, at flere og flere over 60 år må gå arbejdsløse.”
Man må undre sig, at vi skal høre på, at arbejdsgiverne mangler arbejdskraft
Men at de ledige over 60-årig har svært ved at finde arbejde, bekræftes af Ældre Sagen, hvor økonom, Anna Sophie Debel siger, ”at de 60-årige har sværere ved at finde arbejde igen, hvis de først bliver arbejdsløse, men ledigheden blandt de over 60-årige er ikke større end for ledige generelt.”
For Henning Karsum, og Jonni Olsen har det dog ikke den store betydning, hvad statistikken eller andre siger om deres muligheder for beskæftigelse. For efter 2 års søgning efter nyt job, og selvom at de begge gerne vil opfylde samfundets ønsker, om at blive længere tid på arbejdsmarkedet, så har de begge oplevet, hvor svært det er at finde en ny arbejdsgiver, der vil ansætte dem.
Vejen til en jobsamtale er ikke uden forhindringer
Vejen til et nyt job går for de fleste mennesker gennem en jobsamtale med en arbejdsgiver. En jobsamtale, hvor man får mulighed for at fortælle om de erfaringer og kompetencer, som man kan tilbyde virksomheden.
”Der er ellers masser af stillinger, hvor mine kompetencer kan benyttes. Jeg har søgt både inden for mit tidligere erhverv, som overbrandmester i brandvæsnet, men også som handicaphjælper, skadedyrsbekæmper, vagt, og chauffør, men alligevel er der ingen, der kan bruge mig,” siger Henning Karsum, der kun har været til samtale en gang i den tid, han har været ledig.
Der er ellers masser af stillinger, hvor mine kompetencer kan benyttes
For Jonni Olsen har det været en del lettere at komme til samtale, men han har også allieret sig med en HR-konsulent i London, som hjalp ham med at få lavet et professionelt cv.
Et cv, som Jonni Olsen siger, ”har været en medhjælpende årsag til, at jeg er kommet til en del jobsamtaler. ”
Med selv med et godt cv, er det ikke lykkedes Jonni Olsen at få en ansættelse. Dette, selvom han også har søgt mange forskellige jobs, som Henning Karsum. De småjobs, han har haft, skyldes alene hans tidligere netværk, som stadig ringer til ham, hvis der er små opgaver både af national og international karakter, der skal løses. Lige netop et godt netværk er ifølge arbejdsmarkedschef Peter Halkjær fra Dansk Erhverv godt at have, når man søger job.
flemming_1.jpg
Flemming Larsen
62-årige Henning Karsum har oplevet, at på samme dag, som
ansøgningsfristen udløb at modtage et afslag på jobbet. ”Man får en
fornemmelse af, at ledige over 60 år automatiske sorteres fra på alder,”
siger han.
”For ledige ansøgere, som mangler begge dele, er vejen til et nyt job, typisk længere end for andre, medmindre de lige præcist står stærkt med efterspurgte kompetencer,” siger han.
Ledigheden blev en realitet, ironisk nok på grund af en obligatoriske aldersgrænse på 60 år
Henning Karsum mente også, at hans netværk var rigtig godt. Via arbejdet, som brandmand, var der skabt mange gode kontakter til forskellige virksomheder. Kontakter, som sagde, at han bare skulle komme, hvis han en dag skulle blive ledig. Da ledigheden efter 34½ års ansættelse blev en realitet, ironisk nok på grund af en obligatoriske aldersgrænse på 60 år i hans ansættelseskontrakt, så blev netværket kontaktet. Men desværre, var der ingen ledige stillinger til ham hos de virksomheder, der var i hans netværk.
Rekrutteringsmurer, som forsvar mod det ukendte
Forsker Aske Juul Lassen fra Saxo Instituttet siger, ”at der er kvalitative studier, der viser, at der foregår en skjult aldersdiskriminering.”
En skjult diskriminering, der kan gøre det sværere for ledige over 60 år at finde ny beskæftigelse, også selvom det ifølge dansk lovgivning er forbudt.
”Men det er desværre svært at bevise, da det sker i lukkede processer omkring selve rekrutteringen,” siger forsker Aske Juul Lassen. Men der er bred enighed blandt de seniorer, han har interviewet, at alderen er noget der sorteres på.
alderen er noget der sorteres på
”Ældre Sagen har fra tidligere undersøgelser også erfaret, at seniorer bliver sorteret fra i rekrutteringsfasen og dermed ikke bliver indkaldt til jobsamtaler, som andre grupper af ledige,” siger økonom i Ældre Sagen Anna Sophie Debel.
I USA bygger, man murer, som forsvar mod det ukendte. I Danmark viser en undersøgelse fra Konsulenthuset Ballisager, at 1 ud af 7 virksomheder i deres undersøgelse bruger automatiske rekrutteringssystemer til frasortering af kandidater, der ikke opfylder kravene til alder, erhvervserfaring eller uddannelse. Især offentlige og de store private virksomheder bruger automatiske rekrutteringssystemer.
Der foregår en slags ”automat-diskrimination” af ældre, der søger arbejde
”Jeg er enig i betragtningerne om, at der foregår en slags ”automat-diskrimination” af ældre, der søger arbejde,” siger medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg for Enhedslisten, Jette Gottlieb, og fortsætter:
”Men desværre er det jo også sådan, at det er arbejdsgiverne, der leder og fordeler arbejdet, hyrer og fyrer de ansatte. Det er der ikke i sig selv en løsning på.”
Der findes ingen lette løsninger, der kan hjælpe virksomhederne mod deres frygt
”Der er behov for en generel italesættelse oppefra. Med oppefra, mener jeg hos landspolitikerne,” siger Jonni Olsen og fortsætter:
”Der er brug for en holdningsændring fra at se på alder til at se på kompetencer, erfaring og villighed,” fortsætter han.
Der er brug for en holdningsændring fra at se på alder til at se på kompetencer
Til den generelle italesættelse af seniorerne, som ressourcer, siger forsker Aske Juul Lassen, at ”det er vigtigt, at vi begynder at tale om, hvad det er, der ikke svækkes med alderen. Det kan godt være, at en person på 60 år ikke kan trykke på lige så mange knapper, som en yngre, men så kan han sikkert trykke på de rigtige knapper.”
En måde til at sætte fokus på kompetencer, erfaringer og villighed, kunne være aldersneutrale ansøgninger.
Sara Louise Muhr, der er professor på Institut for Organisation på Copenhagen Business School, skriver i sin bog ”Ledelse af køn – hvordan kønsstereotyper former kvinder og mænds karrierevalg” om bias-blokkere, forstået som værktøjer, der kan gøre processer kønsneutrale.
Aldersneutralitet som værktøj
Hvad ville der ske, hvis der var aldersneutralitet i rekrutteringsfasen, men også neutralitet i forhold til andre ting, så som fotos, familieforhold, hobbies og køn fra ansøgningen?
Med et fokus alene på de reelle meritter, så kunne man undgå de forhold, som ofte er med til at sætte etikette på folk, og som dermed fjerne fokus på det folk reelt kan. Enhedslistens Jette Gotlieb er inde på noget af det samme i sine betragtninger om, hvad der eventuelt kan gøres ved udfordringen med frasortering på alder:
”Men man kan jo arbejde med (som en lille afhjælpning af problemet), at alle jobopslag skal opslås via jobnet (så sorteringen ikke allerede sker inden ansøgningen), og at skriftlige ansøgninger anonymiseres (så de fremstår uden alder, køn og etnicitet),” siger Jette Gottlieb.
Henning Karsum deltog for et stykke siden i et jobsøgningskursus, hvor man netop anbefalede de ledige, at fjerne alderen fra sin ansøgning.
Jeg kender ingen, som har fundet den rigtige løsning endnu
”Man hvad hjælper det at fjerne alderen fra sin ansøgning, når kravet ved elektroniske ansøgninger til virksomheder er, at man skal indtaste sin alder, før ansøgningen accepteres,” siger Henning Karsum.
”Generelt er det svært at komme med løsninger, til noget, der sker så tæt på selve rekrutteringen. Jeg kender ingen, som har fundet den rigtige løsning endnu,” siger forsker Aske Juul Lassen.
Bliver seniortænketankt mere end en masse ord?
I 2018 nedsatte Folketinget en seniortænketank. En tænketank bestående af repræsentanter fra lønmodtager og arbejdsgiverorganisationer samt eksperter. Tænketanken skal blandt andet komme med forslag til initiativer, der skal bidrage til at øge mulighederne for seniorer på arbejdsmarkedet og fjerne eventuelle barrierer for et længere arbejdsliv.
Jeg er ikke overbevist om, at det vil kaste noget reelt af sig og dermed blot ender ud i gode intentioner
”Seniortænketanken lyder absolut som et positivt tiltag, men, jeg er ikke overbevist om, at det vil kaste noget reelt af sig og dermed blot ender ud i gode intentioner og en masse ord,” siger Jonni Olsen.
Når Seniortænketanken her i november offentliggør sine tanker, og forslag bliver det derfor spændende at se, om Jonni har ret i sine forudsigelser om gode intentioner og masse af ord, eller om der reelt kommer forslag på bordet, som kan løse den frygt, som virksomhederne åbenbart har overfor ledige over 60 år.
Selvom det går godt med at holde de beskæftigede over 60 år længere tid på arbejdsmarkedet, så må man formode, at medlemmer af tænketanken også har fået øje på udfordringen med, at ledige over 60 år har sværere ved, end andre grupper af ledige, at finde et nyt job.
Artiklen er skrevet af Flemming Larsen, der er journalis studerende. Artiklen er en opgave på fagjournlistuddannelsen.
Kommentarer
Hvis samfundet insisterer på at vi skal arbejde til vi fylder 70, så må samfundet også sørge for at der er arbejde til os indtil da.
Hvis det private arbejdsmarked ikke kan/vil løfte opgaven, så må det offentlige træde til.
Man kunne også give folk lov til at udløse deres private pensionsordninger når de fyldte 65. Det burde jo skabe nogle huller på arbejdsmarkedet.
Hvorom alting er, så kræver det lovgivning. Det er ikke et problem der løser sig selv.
Det barokke er at DET ER DEN MEST STABILE ARBEJDSKRAFT man kan få, hvis det offentlige system kompenserer for evt. mangler. MOTIVATIONEN ER DER HOS DE ÆLDRE.
I henhold til artiklen om man som plus 60 årige arbejdetsløs har det meget svære at finde arbejde...kunne jeg godt tænke mig at vide hvor mange plus 60 årige på kontanthjælp er ramt af 225 timers reglen (får 1000 kr minder) for man føler sig sat ud på et sidespor hvor man lige som om ikke tages alvorlig og jobcenteret til tider behandler en som det passer dem..Og især hvis man skulle beklage sig over nogle af de ting de kan finde på (prakikplads osv)
i et tilfælde hvor jeg var til samtale med en praktikplads sammen med en medarbejder fra jobcenter og de snakket sammen som om de kendte hinannen meget godt (måske venner privat) så jeg måtte begynde det,det handlet om..Og sagde at jeg håber jeg kan starte her med løntilskud..Men chef mente at det skulle være 4 uger praktik..og på grund af de 1000kr jeg har minder...Sagde jeg at det var jo ikke noget jeg fik noget ud af og han begyndte at snakke om at jeg skulle se det fra et Hillikoptersynspunkt og bla bla.. Og så spurte han mig,om jeg kunne være helt ærlig,har du lyst til at arbejde her i 4 uger..og jeg spurte ham om der var muglihed for at efter 4 uger hvis alt hvad jeg gjorde var i orden og han var tilfreds..OM jeg så kunde komme i løntilskud ::Og dertil svaret han at det kun var 4 ugers praktik (gratis arbejdeskraft) da han ikke hade penge til at lønne mig..og sagde så at han ikke hede lyst til at have mig i 4 uger for jeg ville bare gå og surmule.Efterfølgene skrev min sagsbehandler
i mine parpier at Jeg har nedsatte sociale kompetencer og over for en muglig arbejdtsgiver kan fremstå uforstålig og grænseoverskridene (( sikken en gang svineri at skrive om en mand på 60 år som kun mangler et arbejde)
og der er ikke mange der er arbejdetløs der tør at sætte spøgsmål ved de ting jobcenteret fortager sig og sender arbejetløse ud i::Og det forstår jeg godt ,for man bliver kørt ned af en damptromle hvis man beklager sig for meget
Jens Kamp. Jeg forstår din situation. Jeg er 63 år og har, foreløbig, været gratis arbejdskraft 4 gange. Jeg kan genkende kammerateriet med jobcentermedarbejder og arbejdsgiver! Og hver gang jeg er startet i "praktik" (læs: slaveri) har arbejdsgiver sagt, at der ikke er arbejde bagefter. Man føler sig trådt på. Det får det værste frem i enhver. Jeg er meget fredelig, men har tit følt mig trængt op i en krog i forbindelse med jobcenter. Man får overhovedet ingen hjælp. En sagsbehandler sagde til mig, at jeg havde min alder imod mig og hang i bremsen! Det er ikke motiverende. Undskyld, undskyld, undskyld at jeg er født i midten af forrige århundrede. Undskyld at jeg ser gammel ud, ligner jeres mormor og er ligeglad! Undskyld at jeg kan gennemskue enhver sagsbehandler og anden aktør og kan læse arbejdsgivers tanker som en tekst i en tankebobbel over jeres hoveder! Arbejdsgivere og jobcentre: I er afslørede!
Kære Jens, det er mit indtryk, at mange sagsbehandlere optræder som,selvbestaltede, psykologer. Jeg blev en gang presset så voldsomt til et møde hvor ingen hørte efter hvad jeg sagde, at jeg til sidst fik tårer i øjnene. Nu er jeg stemplet som grådlabil! Hvis ikke man er tosset, skal de nok sørge for at man bliver det!