Arbejdernes stemme er fraværende i avisernes debatspalter

Nye tal viser, at akademikere og journalister dominerer den offentlige debat. Skævvrider samtalen, mener forfatter.
Slår man op i avisernes debatsider, så er det altovervejende akademikere, der udbreder sig om deres tanker og bekymringer.

Det viser nye tal fra centrum-venstre tænketanken Cevea, der har gennemgået debatsektionerne i ni landsdækkende dagblade.   

Debatspalterne skal ikke være en osteklokke for den snakkende klasse

Selvom kun 13 procent af danskerne er akademikere, er 68 procent af debatlæggene skrevet af en akademikere, viser undersøgelsen.

Journalister er i særlig grad overrepræsenteret i den del af den offentlige debat, som foregår i avisernes debatspalter. Stikprøven viser, at journalister har debatindlæg i aviserne 21 gange oftere, end deres andel af befolkningen tilsiger. For mens journalisterne kun udgør 0,3 procent af danskerne, er 6,5 procent af indlæggene skrevet af journalister.
 

Osteklokke for den snakkende klasse

Den skæve fordeling er “et alvorligt problem for folkestyret”, mener Asbjørn Sonne Nørgaard, der er analysechef i Cevea.

”Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, så er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde, ellers risikerer vi en offentlig debat, der ikke afspejler de problemstillinger, synspunkter og holdninger, der er til stede hos befolkningen. Debatspalterne skal ikke være en osteklokke for den snakkende klasse. Hvis aviser og traditionelle medier også skal være relevante i fremtiden, så duer det ikke, at de lukker sig om sig selv,” siger analysechefen i en pressemedelelse.

Efterlønnens afvikling og den stigende pensionsalder, bekymrer virkelige mange faglærte og ufaglærte

For Lars Olsen, der er debattør og forfatter til bogen ‘Det Forsvundne Folk’, er det helt tydeligt, at det er de veluddannede, som sætter tonen for, hvad der diskuteres i aviser, TV og radio.

“Kønsroller, klima og transkønnedes rettigheder fylder ekstremt meget i debatten. Imens spiller arbejdsmarked og arbejdsliv spiller en forbløffende lille rolle,” siger han til Netavisen Pio og fortsætter:

“Efterlønnens afvikling og den stigende pensionsalder, bekymrer virkelige mange faglærte og ufaglærte. Men det er først noget, vi er begyndt at diskutere, siden Socialdemokratiet satte strøm til debatten med deres pensionsudspil. Tilsvarende ser man, at  overenskomstforhandlingerne - som bestemmer arbejdsvilkårene for flere hundred tusind lønmodtagere - ikke fylder ret meget i debatten,” siger Lars Olsen.
 

Ufaglærte sakker bagud

Selvom debatten om ufaglærte jobs, der forsvinder ud af Danmark, fylder meget i den offentlige debat, så finder man ikke mange indlæg fra de ufaglærte selv i avisernes debatspalter.

Mens hver fjerde dansker er ufaglært, så står de ufaglærte kun bag fem procent af debatindlæggene i aviserne. Det gør dem til den mest underrepræsenterede gruppe overhovedet.

Til gengæld tyder tallene på, at frisøren og tømreren har fået lidt mere plads på debatsiderne siden 2017

Samtidig tyder tallene på, at det går den forkerte vej i forhold til at få de ufaglærtes bekymringer og betragtninger ind i avisernes debatsektioner. Sammenligner man de ufaglærtes repræsentation med en tilsvarende analyse, som Cevea foretog i 2017, er de ufaglærtes repræsentation faktisk faldet.

Til gengæld tyder tallene på, at frisøren og tømreren har fået lidt mere plads på debatsiderne siden 2017, selvom de stadig er underrepræsenteret.
 

Kristeligt Dagblad i bund på arbejdere

Selvom repræsentationen er skæv i alle de aviser, så er der stor forskel.

Ekstra Bladet er de bedste til at repræsentere de ufaglærte, mens Kristeligt Dagblad er de dårligste til at få ufaglærtes indlæg med i debatsektionen. Så dårlige, at det ville kræve, at avisen trykke 27 gange så mange indlæg fra ufaglærte, hvis billedet skulle afspejle den reelle sammensætning af befolkningen.

Men vi mere op i at have en interessant og vedkommende debat for vores læsere, end at have specifikke kvoter på uddannelsesbaggrund

Forskellen overrasker ikke debatredaktøren på Kristeligt Dagblad: 

“Vi ser selvfølgelig gerne, at mange forskellige samfundsgrupper kommer til orde i vores avis. Men vi går mere op i at have en interessant og vedkommende debat for vores læsere, end at have specifikke kvoter på uddannelsesbaggrund,” siger Johannes Henriksen, der er debatredaktør på Kristeligt Dagblad, Netavisen Pio.  
 

Bag om tallene: 

  • I undersøgelsen har Cevea undersøgt 1004 debatindlæg.

  • Indlæggene stammer fra de trykte versioner af dagbladene Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, Kristeligt Dagblad, Politiken, Information, Weekend, BT og Ekstra Bladet.

  • DebatIndlæggene er bragt i to perioder: 8/11- 14/11 i 2018 og 9/5-15/5 i 2019.

  • Forfatternes uddannelsesmæssige baggrund er bestemt ud fra indlæggene og via søgninger på sociale medier. For 11,5 procent har det ikke været muligt at fastslå uddannelsesniveauet.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Få så de skævheder rettet op. De fleste debattører er jo mænd. Der mangler kvinder i debatten. Her op til kampdagen i morgen burde Cevea vel regne på kønsandelen også. Der er vel en ret sandsynlig sammenhæng mellem ulighed i job, løn, pension og barsel og overvægten af mænd i toppen. Og klar forskningsmæssig evidens på nogle af områderne. eller hvordan vil man ellers forklare forskellene?

Undersøgelser peger på, at der er op imod 1 million funktionelle analfabeter i DK, dvs. de kan ikke læse en avis, eller et nyhedsbrev, men har fundet en strategi for at overleve i hverdagen med deres begrænsede læsemuligheder. De lærer ting udenad, får partneren til at læse osv.
Funktionel analfabetisme er udbred blandt kortuddannede. Det er en social uretfærdighed som med meget simple og billige pædagogiske midler kan løses for den enkelte med læse- og for den sags skyld regnebesvær.

Ja ja, men det er nu stadig vigtigere, at overklassekvinder er underrepræsenteret i virksomhedernes bestyrelser ;-)

På trods af den såkaldte "ytringsfrihed",køres der hovedsaligt "censur" på artikler,læserbreve,m.m ,i mange af landets aviser,samt lokalaviser. Danmark er splittet op i "blå" og "rød".Hvor den "blå" farve er overrepræsenteret,kan det være nærmest UMULIGT at komme til orde med noget som helst.

I lyset at denne debat er det glædeligt at konstatere, at vi har Piopio med den meget åbne adgang til at ytre sig. Alle de andre medier er jo på det nærmeste lukkede for bidrag fra menigmand. Men jeg synes, at Margit Johansen har fat i noget meget væsentligt – at så stor en del af befolkningen er omfattet af den væsentlige hindring ikke at kunne ytre sig, eller kun vanskeligt at kunne ytre sig, på skrift. Også det forhold, at de i ringe omfang læser, bidrager til, at de ikke udvikler deres sprogs nuancer. Jeg er ikke selv akademiker, men holder meget af at skrive. Men jeg synes nu, at Margit Johansens beklagelse over, at der er få kvinder i debatten snarere skulle rettes mod kvinderne selv. Der er stadigt mange kvinder, der i fuldt alvor erklærer, at de ”mener ligesom min mand” – og der er intet tegn på, at det skulle ændre sig. Jeg spørger mig selv om, hvorvidt den million med læsevaskeligheder, som Margit Johansen nævner, er identisk med det ufaglærte publikum her i Danmark. For så har vi jo en forklaring på, hvorfor så få arbejderstemmer kommer frem.

Annonce