☰
☰
Annonce
Tabermændene: Mænd med dumpekarakterer fylder kriminalitetsstatistikerne
Vis mig dit karakterblad og jeg skal fortælle dig, om der er pletter på din straffeattest.
Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der også viser, at det især er blandt de unge mænd, at denne lidt kedelige tendens slår igennem. Det viser en række tal som Netavisen Pio har gennemgået.
I de kommende måneder, vil vi her på Netavisen Pio sætte fokus på netop tabermændene i en serie af artikler og podcasts.
Foreløbig har vi bragt følgende artikler:
Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 procent) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig.
Knap hver tredje (31 procent) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 procent blevet dømt for en lovovertrædelse.
Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er markant lavere. Kun lidt over hver tiende kvinde (13 procent), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, viser tallene.
Unge med indvandrerbaggrund mere kriminelle
Med til billedet hører også, at særligt unge mænd med indvandrebaggrund fylder meget i kriminalitetsregistreret.
Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der er en langt større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet.
I runde tal fire gange så mange.
For eksempel er 5,7 procent af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande, blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2016.
For efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel på 2,0 procent og for mænd med dansk oprindelse er det tilsvarende antal på 1,5 procent.
Hver fjerde uden ungdomsuddannelse har en dom
En tidligere kriminel løbebane betyder også, at det kan blive sværere at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det er måske ikke så overraskende, men helt generelt klarer dømte unge sig markant dårligere i ungdomsuddannelsessystemet end ikke-dømte.
Således er det kun fire ud af ti unge med en dom, som har gennemført en ungdomsuddannelse, mens det for unge uden en dom gælder, at tre ud af fire har gennemført en ungdomsuddannelse.I alt 12 procent af de 23-årige, eksklusive indvandrere, som har en dom.
Blandt dem, der som 23-årig ikke har taget en ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, udgør de dømte unge hele 25 procent.
Færre unge får domme
Danske unge er helt generelt mindre kriminelle end tidligere. Det er en af de gode nyheder, når man kigger i kriminalstatistikkerne.
Antallet af domme for overtrædelse af straffeloven har været faldende for 25-årige mænd. Mænd, der blev født i 1992, havde fået 321 domme pr. 1.000 indbyggere, inden de fyldte 26 år.
Det er væsentlig færre end blandt mænd, der blev født i 1980'erne, hvor antallet i flere år var omkring 420 domme pr. 1.000 indbyggere, skriver Danmarks Statistik.
Nogle mænd har mere end en dom, men omtrent 14 procent af årgang 1992 har fået en dom. I årgang 1983 havde 19 procent fået en dom, inden de fyldte 26.
Unge mænd er dog fortsat voldsomt overrepræsenterede i de danske retssale. For mens det således er lidt over 300 domme pr. 1.000 mænd, er der kun 85 domme pr. 1.000 kvinder.
Der er dog en markant forskel på hvilke type af domme, de to køn får. Lige over halvdelen af alle mænd modtager betingede eller ubetingede domme, mens kvinder hovedsageligt modtager bøder.
Serie: Tabermændene
Mænd dør tidligst, mænd laver mest kriminalitet, mænd er mest hjemløse, mænd begår flest selvmord, mænd får sjældent forældremyndighed, mænd overrepræsenterer Udkantsdanmark og mænd halter stadig længere bagud i uddannelses-kapløbet.I de kommende måneder, vil vi her på Netavisen Pio sætte fokus på netop tabermændene i en serie af artikler og podcasts.
Foreløbig har vi bragt følgende artikler:
Jens Jonatan Steen: De glemte: Tabermændene er fremtidens ulighedsmotor
Ekspert: Tabermændene sakker bagud på alle ledder og kanter
Jesper Lohse: Hvorfor gælder FNs verdensmål ikke for fædre?
Dokumentation: Unge kvinder søger mod storbyens uddannelser
Dokumentation: Mænd uden uddannelse fylder i kriminalitetsstatistikkerne
Kommentarer
Jeg er skeptisk overfor disse statistiske oplysninger. Der står ”har fået en dom” – menes der fængselsstraf eller bødestraf? Og i tilfælde af fængselsstraf, hvor længe? Hvor stor spredning er der på længden af fængselsstraffe? Og hvor stor en andel af disse straffe er ungdomssanktion/fjernelse fra hjemmet? Hvor stor en andel er under den kriminelle lavalder? Der snakkes om 300 domme pr. 1000 mænd – hvilke tusind mænd? Og der må vel være tale om, at nogle enkeltpersoner får flere domme. Alt det der med procenter giver jeg ikke fem flade ører for – det er komplet uigennemskueligt. Hvis statistik skal give mening, må det nøje specificeres hvor mange individer der har fået hvor mange og hvor lange domme, ud af hvor mange totalt. Geografi er også væsentlig. Ellers sker der det, som man ser her, at det hele drukner i meningsløse tal, som jeg er sikker på, at artikelskriveren ikke engang selv forstår. I øvrigt er det en veletableret erkendelse, at langt de fleste mennesker ikke forstår procentregning. Ud af de fire regningsarter er divisionsoperationen den der ubetinget volder de fleste mennesker vanskeligheder. Det der med et talforhold fordrer et abstraktionsniveau, som mange mennesker ikke besidder. I dette her er der en formidlingsopgave, som nøder artikelskriveren til selv at tænke og at lukke materialet op for læseren. Men er kendsgerningen ikke, at det tilgrundliggende materiale tilsigtet er formummet på denne uigennemskuelige måde? Men lad mig nu lige præcisere, at det ikke er min hensigt at betvivle artiklens generelle budskab, som er forventeligt. En diskussion resterer: Hvad gør vi ved disse kendsgerninger? Det er næppe en farbar vej at revidere straffeloven. Og det er mit indtryk, at både forsvarer, dommere og nævninge – hvis der er sådanne – er villige til at lytte til argumenter, der inddrager lovovertræderens baggrund, herunder karakterer i skolen.