Krigen kommer ubelejligt for både regering og opposition

Det er svært at være i opposition til en krigsleder. Omvendt er Forsvaret løbet med pengene til Socialdemokratiets valgløfter.
Det var ikke nogen lang pause statsminister Mette Frederiksen (S) fik fra jobbet som kriseleder. Ikke engang årets korteste måned gik der mellem ophøret af de sidste corona-restriktioner og invasionen af Ukraine.

Østeuropa er nu krigsskueplads i en konflikt, hvis omfang vi ikke har set siden 2. verdenskrig. Og denne gang har parterne atomvåben.

placeholder

Danmark er en del af konflikten

For både EU og NATO og dermed Danmark er en del af konflikten. Putin har med sit forbryderiske overfald på et naboland skabt et hidtil uset sammenhold mellem USA og Europa.

Et internationalt sammenhold der modsvares af den indenrigspolitiske samling mellem de fem gamle partier, S, V, K, R og SF. De vil over de kommende år stå bag en historisk oprustning af det danske forsvar.

Østeuropa er nu krigsskueplads i en konflikt, hvis omfang vi ikke har set siden 2. verdenskrig. Og denne gang har parterne atomvåben.

Spørgsmålet er så hvor længe den konsensus holder. Både i Europa og herhjemme.

Med tiden vil prisen og rådvildheden stige

For desto længere konflikten trækker ud, desto større vil omkostningerne blive og desto mere uklar og usikker vil fremtiden se ud.

Det gælder både for de danske vælgere og for de europæiske statsledere. Akkurat som det europæiske sammenhold med tiden vil slå sprækker, vil det samme ske mellem partierne herhjemme.

Samme mekanisme gjorde sig gældende med corona. Her lykkedes det indledningsvis Mette Frederiksen at samle hele Folketinget bag sig, hvorefter oppositionen året efter stemte for at sende hende for en rigsret.

Messerschmidt var som en fisk i vandet

Mandag aften mødtes partilederne på TV2, og her lignede hverken Søren Pape Poulsen eller Jakob Ellemann nogen der ville have statsministeren op og dingle.

Selv om Ellemann har stor personlig troværdighed når det kommer til krig og forsvar, så havde han svært ved at få et angreb ind på statsministeren, der nu engang er ansigtet på den kurs Ellemann har tilsluttet sig.

Her lykkedes det indledningsvis Mette Frederiksen at samle hele folketinget bag sig, hvorefter oppositionen året efter stemte for at sende hende for en rigsret.

Rollen som opposition var overladt til Morten Messerschmidt der retorisk var som en fisk i vandet med kant til både regeringen og de store borgerlige partier.

Får svært ved at bryde ud af konsensus-boble

Pape og Ellemann har det store problem, at så længe Ukraine-krisen er nogen der samler danskerne, så vil de ikke for alvor kunne levere kant til det socialdemokrati, som de skal forsøge at slå senest til næste år.

De må vente til den folkelige utilfredshed med både regeringen og den generelle situation vokser. Indtil da må de overlade til Messerschmidt og den evigt opportunistiske Løkke at tegne den hårde opposition til Mette Frederiksen.

Det er der vælgere i. Ikke mange og slet ikke nok til at vinde næste valg, men nok til atter at forrykke magtbalancen på højrefløjen med dertilhørende ustabilitet.

Et EU-nederlag vil klæbe til Frederiksen

Men for Socialdemokratiet er situationen også risikabel, for som corona også viste, så kan “rally-around-the-flag”-effekten fordufte, lige så hurtigt som den opstår.

Både medier, opposition og vælgere er logisk nok mere optagede af alt det der mislykkedes, end af regeringens succeshistorier.

Indtil da må de overlade til Messerschmidt og den evigt opportunistiske Løkke at tegne den hårde opposition til Mette Frederiksen.

Dertil kommer at Ukraine-krisen og oprustningen af forsvaret vil lægge beslag på enormt mange penge. Selv om Danmark er kommet ud af corona-krisen med en bundsolid økonomi, så kan en forøgelse af forsvarsbudgettet ikke undgå at indskrænke regeringens handlerum.

Og så er der afstemningen om forsvarsforbeholdet. Der kommer næppe en bedre lejlighed til at tage afstemningen, men de radikale og Venstre, som er de partier der har presset mest på for at få afstemningen, har ikke nogen stor interesse i at sikre et Ja.

Jakob Ellemann-Jensen og Sofie Carsten Nielsen vil gerne af med retsforbeholdet, men de vil også gerne af med Mette Frederiksen. Og det kan vise sig betydeligt nemmere, hvis hun som Nyrup i år 2000 skal indkassere et EU-nederlag kort tid før valget.  
 

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ved at ansætte 2.000 yderligere kontrolmedarbejdere hos SKAT kan der opkræves op mod 11.000.000.000 kr. årligt i SKAT, som ellers undslipper statskassen grundet manglende kontrol viser en rapport fra skatteministeriet.

En sag som den med tilbagebetaling af skat på aktieudbytte, som bedragede skattekassen med over 12.000.000.000 kr. vil ligeledes kunne undgås.

Her ligger størstedelen af pengene til at betale den årlige ekstra regning til forsvaret på 18.000.000.000 kr..

Den letteste vej ville da være, at undlade at poste 18.000.000.000 kr. mere ud til de mest bureaukratiske og ineffektive nasserøve i dette samfund, forsvaret.!

Ja det er lidt underligt. I 30 år har man intet gjort - Og SÅ, går politikerne eller bare total amok med et grænseløst forsvarsbudget uden nogen egentlig ved, hvad der reelt er brug for. Måske nogen lige skulle spørge forsvaret, hvor skoen trykker.

Og ved I hvad, Der kommer ingen angreb på et NATO land fra Rusland. Der er fredsforhandlinger i gang og Rusland har stillet 4 krav, som skal opfyldes, så stopper kampene omgående. Og Russerne drager hjem igen. Sker det om et par uger, så kan de 18.000.000.000 kr. roligt skæres ned til 7.000.0000.000 årligt til at moderniserer forsvaret.

Start med at beskatte de store danske virksomheder som har fået nær skattefritagelse efter 20 år med borgerligt styre. Mærsk havde i 2021 et overskud på 117 mia og betalte 1 mia til den danske stat. Når det er så let for eliten at fastholde magten får vi årtudinder med adeligt styre.

Yes - enig, de brede skuldre skal til at bære det meste igen...

Krige kommer ubelejligt for alle, hvis chefredaktøren skulle have glemt det eller bare ikke lært det af al den fred, vi har været udsat for i årevis.

Fred i årevis er ikke rigtigt, der har været fred i Europa de sidste ca. 20 år i vore "nabolande". Andre steder har der været krige i gang siden 2. verdenskrig sluttede. Hvad med Yemen, Irak, Iran, Afghanistan, Syrien, Libyen, Palæstina, Libanon og inden dem, Vietnam, Cambodia og Korea + de krige der foregår i Afrika, nej freden har ikke sænket sig over kontinentet og med den oprustning der er i sigte har det nok lange udsigter for vælgerne elsker de "stærke" mænd der vil gå i krig og forsvare fædrelandet. Rusland har ikke invaderet Ukraine påstod den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i TV i dag, de var kun i Ukraine for at beskytte de civile borgere mod det Ukrainske styre.

“For desto længere konflikten trækker ud, desto større vil omkostningerne blive og desto mere uklar og usikker vil fremtiden se ud.”

Chefredaktørens fabuleren virker som pianistens klaverleg i de sidste minutter af Titanics sørejse.

Clement Kjersgaards “Debatten: Væbnet til fred” beskæftigede sig seriøst om Isbjerget der ville bliver skibets undergang.

NATO er bange!

Grøn politik er blevet til sikkerhedspolitik!

Brug milliarderne til at betale for europæernes og danskernes manglende energi. Luk for Putins gas!

NATO er allerede overlegne!

Verden har fået en konkret fjende! Ukraine har fået en konkret fjende! NATO vil nu opruste af hensyn til denne konkrete fjende!

EU står nu sammen! Fantastisk! Stjernerne blinker på det blå flag!

Hvad får man for den ekstra oprustning! (2%af BNP)

Har Putin som stormagt (krigsforbryder) ret til at bestemme! Bestemme de røde linjer! Det er det vi kæmper imod!

Det handler om at stå sammen!

De diplomatiske spor er blevet afvist!

Skal NATO og EU blot se til at kvinder og børn slagtes i Ukraine. Dør af sult i Ukraine! Dør af kulde og sygdomme i Ukraine. Dør af Putins kemiske våben!

Tilbage til Pios chefredaktør:

“ For desto længere konflikten trækker ud, desto større vil omkostningerne blive og desto mere uklar og usikker vil fremtiden se ud.”

Moskva er hovedstaden og den største by i Rusland med 12.655.050 indbyggere. I hele storbyområdet bor der 17,4 millioner indbyggere. Byen har været landets politiske, kulturelle, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum i mere end 850 år. År 2022.

Hiroshima er en by i Japan. Byen ligger på nordsiden af øen Honshū ved Ōta-floden. Den har et indbyggertal på 1.198.021 indbyggere og dækker et areal på 741,63 km².

Nagasaki er en japansk by beliggende på sydvestkysten af øen Kyushu. Den har 404.656 indbyggere og er hovedby i Præfekturet Nagasaki.

Krigen kommer ubelejligt!

Men for nogen kommer den mere ubelejligt end andre!

NATO har allerede 10 gange mere udstyr og soldater end Putin og Rusland!

Alligevel er det ham der styrer i skolegården. 90% af drengene og pigerne i skolegården har nikket ja til hinanden. Vi står sammen!

Alligevel står Putin og sparker på en lille pige fra første klasse! Blodet flyder allerede fra kraniet! Og pigen græder og råber: “så gør dog noget!!!”

Putin står blot og skuler og fnyser: Kom an! Jeg har allerede aktiveret mine atomer….

Fra gårdvagten lyder det tørt: Vent en kende Putin! Vi sætter lige vores forsvarsudgifter op til 2% af BNP og laver en afstemning om forsvarsforbeholdet!

Så gider vi slås med de bare hænder….

Skolepsykologen kommer nu ud fra sit kontor. Hun ser den store sammenstillen i skolegården.

“Putin kom lige her!”

“Jeg har en vigtig opgave som du skal løse!”

Putin lægger atomerne ned i lommen igen og følger skolepsykologen. Murren i krogene.

Inde på kontoret starter psykologen en gammel båndafspiller alt imens Putin ligger på en læderbriks og lytter:

Jeg sad ved andet bord i rækken - det var tredie skoledag
Vi var begyndt 8. klasse - Vi havde samfundsfag
Pludselig gik døren op - der stod hun hun var ny
Hun hed Mona jeg blev hul og tom - jeg troede jeg blev syg

Ugen efter vidste klassen alt - og helvede brød løs
De råbte du er varm på Mona - Gi' hende nu det kys
Men min stemme er i overgang
Mit hår er helt forkert
Jeg går i det forkerte tøj
Og så er jeg genert
Åh Mona Mona Mona
Hvornår kommer den dag
Hvor jeg tør ta' din hånd
Hvor vi ka' stikke af sammen

Og så er jeg genert
Åh Hanne Hanne Hanne
Hvornår kommer den dag
Åh Helle Helle Helle
Hvornår kommer den dag
Åh Gitte Gitte Gitte
Hvornår kommer den dag
Åh Anne Anne Anne
Hvornår kommer den dag
Hvor jeg tør ta' din hånd
Hvor vi ka' stikke af sammen

I krig og kærlighed gælder alle kneb!
Taberne kendes fra forbryderalbummet!
Lokalt! Regionalt! Internationalt!

Merkel kunne styre den russiske bjørn!
Blåbær og honning i passende mængder!

Men en sulten bjørn fjerner enhver grønlænder med sit våben!

Det vigtigste er hverken våben eller kugler!

I næste afsnit af Borgen får du sikkert svaret!

Ikke fra en udenrigsminister eller forsvarsminister.

Men fra en sælfanger! Glæd dig! Thi…

En isbjørn kommer altid ubelejligt for både sælfanger og sæl.

Arktis er det næste Putin ønsker sig!

Og så er jeg genert
Åh, AIa, Aia, Aia,
Hvornår kommer den dag
Åh Nunu, Nunu, Nunu,
Hvornår kommer den dag

NATO tilhold…en by i Rusland!

Det allerstørste problem er lige i de her dage ved at blive adresseret. En ny østblok mellem Rusland og Kina. I en ny samarbejdsaftale mellem Rusland og Kina fra d. 04. februar 2022 tales der om en ny verdensorden. Det vil være afslutningen på vesten hede drømme om at sprede det liberale demokrati til resten af verden. En ny virkelighed, hvor vi kommer til at kæmpe en desperat kamp for at redde stumperne af vores egne liberale demokratier. Rusland kan vi sanktionerer og gøre os uafhængige fra - Men Kina. Kina er vi låst fast på. Her er det os, som er lillebror. Og det kan vi takke vores engen hovmod og grådighed for. Kina kan i dag dreje hanen om på hele EU's økonomi. Hvis der vil. Og vi stor komplet magtesløse over for den situation.

Kina, og derigennem og Rusland, har et godt tag om nosserne, undskyld mit fransk, på EU og dels hele Vesten. Det har vi bare ikke helt rigtig forstået endnu. Men det begynder at dæmre i de EU politiske kredse.

Kineserne og sydøst asien er ikke på vej til at overhale os. Det har de forlængst gjort. Og et forenet Rusland, med alle de naturressourcer de har til rådighed, og med den våbenteknologi de råder over, ikke mindst den atomare, koblet sammen med Kina's enorme økonomiske formåen, høj teknologiske innovation og produktionsapparat er det en helt helt anden "østblok" vi står overfor end den vi har været vandt til efter WW2.

Det bliver virkelig, næsten for spændende, hvor Europa og Vesten står henne om 5-10 år.

Denne gang kan vi gøre noget med økonomiske sanktioner mod f.eks. Rusland. Sanktioner, som Kina om kort tid kan gå ind og kompensere for. Særligt, når nye gas- og oliepipelines fra Rusland til Kina er etableret. Så kan Rusland lukke ned for alle energi tilførelser til EU - Og næste gang der måtte opstå en konflikt kan vi intet stille op med de forholdsvis bløde økonomiske sanktionsmuligheder.

Ukraine er tragisk. Men hvad der følger efter er afslutningen på den verdensorden vi kender. For altid. Det kan intet forsvarsbudget redde os ud af. Vesten har de seneste 30 år overspillet sine kort. Og tabt.

Sådan ser det ud så vidt jeg kan overskue det lige nu.

Vi er vant til det er supper billig med ferie i lande som Thailand grundet vores økonomiske formåen. Det kan ændre sig om 5, 10, 15 år. Så er vores penge ikke 5 gange værd i sydøst asien. Men derimod 5 gange mindre værd.

Det handler om magt og du har helt ret når de borgerlige står og rasler med sablen snakker de om frihed til Ukraine, men det pres som de lægger på Rusland kan føre til atom krig, men som du også antyder kan det også føre Putin i armene på Kina i en lillebror rolle som vi ikke ønsker. Det svære og for mig umulige i denne situation bliver at finde en måde hvor både vesten og Putin kan redde ansigt. Alle andre slutninger er for mig helt uholdbare.

Så er det slut med billig forbrug basseret på produktion fra sydøst asien og det vi i dag kalde andre "billig" lande. Alt vil blive markant dyrere, nu hvor andre lande får en stor købekraft. Måske større end den vi har i dag. Vi er godt på vej til sådan en situation.

Store forandringer kommer ikke stille og rolige. De kommer pludselige og uventet.

Den tid, hvor vi kan "erobre" verden er slut. Og jo. Vi skal have et forsvar. Som i forsvar. Men mere kan vi for fremtiden heller ikke gøre. Vi kan ikke vinde en krig mod resten af verden. Hverken Rusland eller Kina f.eks.. Så forsvar ja tak. Men en verdens magt som i tidernes morgen? Nej tak. Det bliver vi aldrig igen. Så klap nu lige hesten, inden vi opruster ud over alle kanter. Pengene kan bruges på meget bedre ting. Ikke mindst den grønne omstilling.

Lad os vise verden en vej frem. Ikke en vej tilbage. Den udvikling, som har været på vej i årtier med en ny verdensorden har vi alligevel ikke magt til at stoppe længere. Kun tilpasse os den. Ellers risikerer vi at tilføje os selv mere skade end godt er.

- Med mindre vi ønsker en total krig med alle midler og som absolut ingen alligevel kan vinde.

DANMARK bestemmer vel SELV om landet skal involvere sig i en krig der egentlig ikke vedkommer hverken OS eller
andre lande i EU. Sådan burde det ihvertfald være. Lad dog RUSLAND og UKRAINE selv rode rundt med deres strid.
Denne krig er en "BOMBE" under hele kloden. Og kun en gnist skal der til for at antænde denne "bombe",der vil
kunne udrydde ALT. Det er OK at vi tager imod de flygtninge der måtte komme af nød.Men,udover det skal DANMARK ikke blande sig. Og det bør ingen andre lande heller ikke gøre. Det eneste verden opnår er en A-bomberegn der gør en ende på livet for både dyr,planter og mennesker.

Annonce