Alt i alt tegner der sig et klart billede af en politisk fyring

Jeg er enig i vurderingen. Venstre har fra starten været imod oprettelsen af Klimarådet, ministeren havde i 2015 en kontrovers, hvor han mente, at Klimarådet skulle kigge på noget ”mere relevant”, og senest har det vist sig, at man forud for udskiftningen af formanden både har ønsket at lukke og udflytte rådet. I forbindelse med udskiftningen af Peter Birch har klimaministeren i voldsomme vendinger kritiseret Klimarådet og kaldt dets konklusioner og kritik for ”forvrøvlet og volapyk”.

Alt i alt tegner der sig et klart billede af en politisk fyring, og det skader både Klimarådets arbejde og demokratiet generelt, at magthaverne går efter at lukke munden på de kritikere, vi har sat til at kigge regeringen efter i kortene.

Indblanding i rådets arbejde

Politiken har afdækket, hvordan ministeren helt tilbage i 2015 forsøgte at få Klimarådet til at beskæftige sig med noget ministeren mente var ”mere relevant” end den målsætning om 40 procents CO2-reduktion, som Venstre-regeringen ikke støttede. Politikens historie fik en professor i forvaltningsret til at sige, at det var at gå et skridt for langt. Ministeren blandede sig i et uafhængigt råds arbejde.

I vores demokrati skal ministeren stadig rette sig efter flertallet selvom han er uenig

Det hjalp ikke meget, at ministeren forsvarede sig i et debatindlæg i Politiken, hvor han sagde, at Danmark jo slet ikke længere havde et mål om 40 procents reduktion af CO2 i 2020, fordi regeringsmagten var skiftet og Venstre ikke støttede målet. Sandheden er jo den, at der stadig er opbakning i Folketinget bag målsætningen (de Konservative stod også bag klimaloven) og i vores demokrati skal ministeren stadig rette sig efter flertallet - selvom han er uenig. Ifølge en professor var ministerens forsvar i læserbrevet ”forkert og vildledende og på kant med sandhedspligten”.

Statsministerens ansvar

I læserbrevet i Politiken fortæller ministeren i øvrigt også, at det jo slet ikke kan være politisk fyring, fordi den kritiske rapport fra Klimarådet først blev offentliggjort efter beslutningen om at udskifte formanden. Det er korrekt. Men rapportens konklusioner og kritikken af regeringen var velkendt i ministeriet og var i øvrigt også nævnt på en offentlig konference på Christiansborg før regeringens ansættelsesudvalg, med Lars Løkke for bordenden, sendte Peter Birch ud i mørket.

Klimaministeren fastholdt under et samråd torsdag, at han intet vidste om den kommende kritiske rapport, men han vil til gengæld ikke svare på, om statsministeren eller andre ministre kendte til rapportens indhold. Derfor skal vi selvfølgelig have et klart svar fra Lars Løkke.

Statsministeren er klappet i som en østers

I det hele taget må man konstatere, at sagen lander på Løkkes bord. Han sidder for bordenden, da udskiftningen sker, og det er i øvrigt også ham, der leder de regeringsforhandlinger, hvor Venstre ifølge Information ønsker klimarådet lukket og senere udflyttet.

Men Statsministeren er klappet i som en østers – bortset fra de gange hvor han har anklaget Peter Birch for at gøre sig selv til martyr.

Frygt for uafhængigheden

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål og sagen slutter selvfølgelig ikke før alle kort er på bordet. Men allerede nu har sagen kostet Klimarådet dyrt. En række tidligere vismænd fortæller til Politiken, hvorfor fyringen har skadet klimarådets uafhængighed og forventer at sagen kan kaste skygger mange år ud i fremtiden.

Regeringen skal ikke have lov at lukke munden på kritikere

Fra socialdemokratisk side skal der selvfølgelig ikke lyde nogen kritik af den nye formand for klimarådet. Men vi skal til bunds i, hvad der er foregået og regeringen skal ikke have lov at lukke munden på kritikere, der siger sandheden om deres manglende ambitioner på klimaområdet.