8. marts-guide: Sådan springer DU ud i kommunalpolitik

Kære medsøster. Har du bare den mindste politiske ambition og sommerfugle i maven om tanken om magt, så er det nu. Læg bekymringerne til side og hop ud i det!
Du kender den måske. En stille hvisken i baghovedet på arbejdspladsen eller en rungen fra det indre i det private. Den stemme har det med at vokse til en kakofonisk glammen, når man træder ind i den offentlige debat. Men det er på tide at bede stemmen om at klappe sammen. Det er dog ikke altid nemt at lukke den ned, når den trænger sig på.

Derfor har jeg lavet en liste, jeg spiller igennem i mit hoved, når den gør sin hvæsende entré. De følgende udsagn der er lige så rigtige, som de er åbenlyse, men som samtidig rummer og overvinder de bekymringer, som jeg hovedsageligt oplever kvinder i politik gå rundt med. De lyder:  

Jeg kan fejle og overleve 

Vi er ofte bange for at sige noget forkert eller fejle. Og det er ikke så mærkeligt – kvinder bliver ofte bedømt hårdere på fejl og skal ofte topperforme for at blive taget lige så seriøs som vores mandlige kollegaer. Det kan føles som om oddsene er imod en. Vi kvinder har det med at ville være rullet ind i bobbleplast med styrthjelm og knæbeskyttere på, før vi går ind på nye territorier. Vi vil være 100 pct. sikre på, at vi ved alt før vi udtaler os om noget eller kan krydse alle felter af før vi ansøger om et job.

Vi vil være 100 pct. sikre på, at vi ved alt, før vi udtaler os om noget

Men når man går efter det, man vil, om det jobbet eller valget, ja, så er der altid en chance for at fejle og når det handler om politik er der endda virkelig mange tilskuere til ens nederlag. Men det er ikke pinligt at gå efter noget og fejle. Det er pinligt aldrig at gøre forsøget. Og gæt engang: ingen er døde af at tabe et kommunalvalg.  

Jeg kan vinde og være fantastisk 

Endnu mere rædselsvækkende end tanken om ikke at blive valgt er tanken om at blive det. Der er et stadig mere kendt fænomen, der hedder ”imposter-syndromet”: succesfulde kvinder sætter spørgsmålstegn ved om de har fortjent de poster de får og går og venter på at blive opdaget i faktisk ikke at være så dygtig som folk tror. Man kan kort sagt være bange for at blive valgt, for hvad hvis jeg ikke er god nok?

Dine holdninger kan kun du bære med ind i rådhuset

Men politik består af to ting; hjerte og håndværk. Dine holdninger kan kun du bære med ind i rådhuset, alene det er grund nok til at gå derind. Og håndværket kommer til en. Der er alt for mange kvalificeret kvinder, der holder sig tilbage på grund af tvivlen (og måske for få mænd). En gammel joke går på, at vi først har ligestilling, når vi har lige så mange ukvaliferet kvinder som mænd på topposterne. Men her er det altså op til vælgerne, ikke dig, at vurdere om du er god nok, husk det.  

Jeg må godt tage pladsen fra andre 

Når man først har overbevist sig selv om at turde tage chancen kommer den næste pinlige stemme: Men er du bedre end de andre? Har de ikke fortjent det mere og er det ikke deres tur først? Vi lærer at give plads og tage hensyn til andre fra vi er helt små, men det er på tide at lægge pæn-pige-tanken fra os. Magtspillet er måske ikke klassisk feminint og det kan godt skræmme nogen fra at gå ind i det. Magt er godt. Ikke i sig selv, men fordi det er afgørende for at gøre ens politiske visioner til virkelighed.

Men det er på tide at være ego og insistere på vores plads

Men for at få magt må man også nogle gange sætte hårdt mod hårdt, danne alliancer og være strategisk. Det kan være ubehageligt, fordi det betyder vi skal sætte og selv i front og reelt sige ”Hey, jeg synes jeg er den bedste til jobbet. Også bedre end dig.” Men det er på tide at være ego og insistere på vores plads. Det er ikke din rolle at sikre den gode stemning, det er din rolle at kæmpe for dine politiske overbevisninger. Intet kommer forærende i politik og hvis du finder dig selv med en chance, er det fordi du har fortjent den – grib den! 

Mit liv – Min tid 

Svesken på desken. Mange kvinder afholder sig fra at stille op, fordi de føler sig skyldige over så at skulle nedprioritere andet: kæresten, familien, vennerne, det frivillige arbejde. Men det er jo netop denne hensyntagen til alle andre end en selv, der gør at man ikke når sine mål. Du må godt prioritere dig selv og dine ambitioner, for det er trods alt dit liv og dine timer i døgnet, det handler om.

Dine kære holder af dig – hele dig – og det indbefatter forhåbentlig også dine politiske visioner og ambitioner. Derfor skal de nok i sidste ende støtte dig i dine drømme Og ofte har vi det med at forpligte vores og vores samvittighed i, hvad vi tænker andre forventer af os og ikke hvad vi vil. Det stopper nu.

Den er også et spejl af den virkelighed jeg selv, mine veninder og kollegaer har oplevet

Hermed er rådene givet videre. Og nej, den her liste gælder ikke for alle kvinder, nogen oplevet det ikke som et problem at fylde meget og andre har endnu flere systemiske problemer imod sig og ja, den er karikeret. Men den er også et spejl af den virkelighed jeg selv, mine veninder og kollegaer har oplevet. Og jeg håber den mest af alt kan være et konstruktivt spark bagi og en opmuntring til dem, der kan genkende sig i den. Hvis du kan og hvis du vil – ja, så skal du  

Du skal ikke lave kaffen

Derfor har jeg i år taget konsekvensen. Jeg stiller selv op til kommunalvalget. Og selvom de ord på skrift skræmmer mig mere end tanken om en fugleedderkop på kinden eller bungeejumping fra en skyskraber, så er der ingen vej udenom, hvis vi skal have nogle flere kvinder ind i lokalpolitik.  

Hvis man vil være med til at skabe forandringer i den her verden skal man også være klar til at indtage førersædet. Der er grænser for, hvor meget vi kan råbe på, at dørene skal sparkes ind, hvis vi ikke selv er klar til at gå ind i magtens rum. Derfor denne opfordring: hvis du, kære medsøster, har bare den mindste politiske ambition og sommerfugle i maven om tanken om magt, så er det nu. Læg bekymringerne til side og hop ud i det.

For Guds skyld – drop at lav kaffen til møderne

Meld dig ind i dit parti. Bliv aktiv i din partiforening. Stil op til kommunalvalget. Og for Guds skyld – drop at lav kaffen til møderne. Det er på tide at lave stemmer i stedet - det er på tide, at vi kvinder tager pladsen ved bordet i stedet for at gøre det klar til andre. Glædelig kampdag, vi ses i lygtepælene! 

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Lea Friedberg er projektleder, S-kandidat til Borgerrepræsentationen og skribent


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja, tak flere kvinder i politik og på toppen af arbejdsmarkedet. Det er svært at tro på, at årsagen til at der er så få kvinder i politik skal søges i kvinders helt særlige personlige psykodynamik - snarere tror jeg den skal søges i mænds eller psykodynamikken mellem kønnene :). Politik - og arbejdsmarkedet - har indtil d.d. været lagt til rette af mænd som har haft nogen på hjemmefronten til at tage sig af børn, syge og gamle og diverse praktiske repræsentationsopgaver og -kontoret - ikke mindst i servicefagene, byggeriet og handel.
Kvinder selv peger på to forhindringer for deres politiske arbejde for det første: at de er nødt til at rejse for at få arbejde - ud af kommunen - hen til arbejdet - eller partneren med arbejde. Det er simpelthen ikke så let for kvinder at blive i kommunen og gøre politisk karriere samtidig med erhvervskarriere. Specielt ikke i mindre kommuner og på landet. For det andet er byrådsarbejdet - regionsrådsarbejdet, folketingsarbejdet og arbejdet i råd og nævn belastet af uforholdsmæssigt store mængder "bilag" - revl og krat - og der er uforholdsmæssigt mange sene møder og lange møder. Igen - alt er baseret på at mænd historisk har haft andre til at tage sig af "kontoret." Det må stoppe. Lyt til de kvindelige kolleger, som peger på nye veje at gå i tilrettelæggelsen af det politiske arbejde.

Annonce