Annonce

Debat: Ukraine i vore hjerter

Regeringen må sikre hjælp til de danskere, som vil kæmpe for Ukraine mod russerne. Og stå klar med støtte, når de kommer hjem igen, mener Erik Boel.
Frivillige fra hele verden strømmer i disse dage og uger til Ukraine for at hjælpe i kampen mod Rusland.

Ifølge den ukrainske ambassade i København er mindst 100  af dem fra Danmark. De kommer på opfordring af Præsident Zelensky, der i sin appel fremhæver, at krigen gælder mere end Ukraine: Ruslands aggression er rettet mod Europa, mod demokrati og grundlæggende menneskelige rettigheder og mod europæisk sammenhold.  

De frivillige bliver indlemmet i de ukrainske styrker og kommer under ukrainsk kommando.

Man kan diskutere, hvor stor en forskel de frivillige udgør. Men det kan konstateres, at russerne tager dem alvorligt. De seneste angreb i det vestlige Ukraine er målrettet de frivillige, som russerne kalder "lejesoldater".

Et ekko af Spanien

Det er som et ekko af den spanske borgerkrig i 30'erne. 35.000 frivillige fra mere end 80 lande sluttede sig dengang til de internationale brigader, heraf 550 fra Danmark.  

De ville støtte den lovligt valgte spanske regering mod den senere diktator general Franco, der fik hjælp af det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien.

Som Putin i dag ønskede disse reaktionære kræfter at undergrave det europæiske demokrati.

"Vi sang de smukkeste sange"

Men parallellen stopper ikke her. Også i dag er det Davids kamp mod Goliat, idealisterne mod den kyniske overmagt og ligesom i Spanien er Ukraines modstandskamp formentlig dømt til at blive tabt på slagmarken – men vundet moralsk.

Efter nederlaget mod Francos styrker trøstede det store kvindelige koryfæ fra den spanske borgerkrig, La Passionata, sit folk med disse ord: ”De vandt krigen, men vi sang de smukkeste sange”.

Det er svært at lade være med at tænke på disse ord, når vi i dag hører, hvorledes musikere og sangere i blandt andet Kyiv, Lviv og Odessa prøver at holde modet oppe hos befolkningen i beskyttelsesrum, på underjordiske metro-stationer hvor de har søgt ly, og på gader og pladser, mens de russiske bombardementer rykker tættere på.

Også i dag er det en heroisk krig, vi er vidner til.

Lykkeligvis er tonerne ganske anderledes i dag.

Men den nuværende situation adskiller sig fra dengang på i hvert fald et vigtigt punkt: Af frygt for Hitler-Tyskland førte Danmark en neutralitetspolitik over for Spaniens borgerkrig.

Det officielle Danmark fik vedtaget en lov mod deltagelse i den spanske borgerkrig og havde i det hele taget ikke meget tilovers for de frivillige.

Adskillige måtte i forhør, da de vendte hjem og en del blev idømt hæftestraf for deres indsats mod fascismen.

Nye toner fra det officielle Danmark

Lykkeligvis er tonerne ganske anderledes i dag. Statsminister Mette Frederiksen (S) har gjort det klart, at der ikke er noget juridisk til hinder for, at man tager til Ukraine og bidrager på ukrainsk side under krigen.

Dog det er vigtigt, at regeringen følger op på støtten til de frivillige, der kæmper mod Ruslands aggression.

Regeringen bør sikre, at de ukrainere, der bor i Danmark, kan tage til Ukraine for at kæmpe uden at miste deres opholdstilladelse her.

Det officielle Danmark bør om nødvendigt stå klar med økonomisk bistand og læge- og psykologhjælp, når de unge kommer tilbage til Danmark, måske med sår på sjæl og krop. For de Ukraine-frivillige kæmper også vores kamp.

Erik Boel er tidligere landsformand for Europabevægelsen


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tænk en gang. Det er kun et par håndfulde mennesker i verden, som bestemmer over næsten 8.000.000.000 menneskers skæbne. En lille bitte kreds af en økonomisk og politisk magtelite - Demokrati? Ha ha ha. Det kan du godt glemme.

En procent ejer over 85% af alle menneskeskabte værdier. Det er 80.000.000 mennesker. De vildt mega superrige udgør kun en procent af den ene procent af den ene procent af den ene procent. Så havner vi på 80 mennesker med hver en formue på op mod 4.500.000.000.000 kr.. Fire gange det danske statsbudget.

Men hvorfor finder alle de mennesker sig i det? Ja, hvorfor gør jeg det selv? Thjaaa. De fleste er vel nok for selvfede og ligeglade, når bare deres egen tilværelse kan hænge sammen og man kan leve i relativ ubekymrethed i et land, hvor man er dækket ind af det man har brug for. Fuck the rest. Så længe middelklassen er dækket ind sover vi videre uden at gøre noget. Før det er for sent.

En glad middelklasse er den økonomiske og politiske elites værn mod høtyvene.

- En krig som den i Ukraine er bestemt af bare én person. Så meget magt skal ingen have. Ingen.

Selvfølgelig skal folk, der lider, eller vil komme til at lide under traumer, have hjælp. Men der er virkelig ingen grund til at give lejesoldater en særlig hjælp, som civile traumatiserede ikke har adgang til. Lejesoldater udmærker sig ved selv at have valgt at påføre sig traumer, mens uskyldige traumepatienter ifølge sagens natur ikke selv er skyldige i deres sygdom.

En nem og hurtig måde at undgå krigstraumer på er at holde sig væk fra kampzonen. Så ligesom det var forbudt at drage til Syrien for at kæmpe for eller imod IS, bør det være forbudt at rejse til Ukraine for at kæmpe for eller imod Azov og de andre nazistiske militser.

Men måske bliver det ikke så stort et problem som antaget; foreløbige meldinger fra fronten tyder på, at de udenlandske lejesoldater bliver fysisk eliminerede allerede i opmarchområderne i baglandet, inden de overhovedet når frem til fronten.

Er det regeringens hemmelige plan? At sende krigsromantikere og højrekstremister til Ukraine i håbet om, at russerne vil slå dem ihjel? For det er, hvad resultatet af denne politik vil blive.

Jeg kan kun tilslutte mig Erik Boels appel her. Regering og folketing har for længst valgt side (den rigtige, heldigvis) i denne konflikt, så lad os da bare tage skridtet fuldt ud.

Ukraine overgiver sig aldrig
længe leve Ukraine.
Død over Hitler no 2