Vestens hjælp til Ukraine må ikke presse verden ud i atomkrig

Putin har ansvar for krigen i Ukraine. Vi har et medansvar for, at den ikke udvikler sig til en europæisk atomkrig, mener debattør.
Der er to røde linjer, som ikke må overskrides: NATO og Rusland må ikke komme i krig med hinanden. Og der må ikke anvendes atomvåben.

Ph.d. og adjunkt ved Forsvarsakademiet Carina Ann Meyn sagde det sådan i DR’s Deadline: ”Heldigvis er Rusland og NATO stadig ikke kommet i direkte konflikt med hinanden, men det er helt klart dér, man skal holde sit fokus - på at afværge den situation.” 

Hun understregede, at forskere og højt rangerede militærplanlæggere ikke skelner mellem små og store atomvåben, fordi ”et atomvåben er et atomvåben er et atomvåben”.

Risikoen opstår derfor i selvsamme øjeblik, man vælger at bruge atomvåben: ”Hvis først du krydser den grænse, så har du sat din modpart i et meget, meget, meget alvorligt spil, hvor de skal overveje, hvad skal det næste træk være”.

Risikerer død og ødelæggelser af hele samfund

En militærkonflikt mellem Rusland og NATO risikerer således meget hurtigt at føre til brug af atomvåben; og risikerer lige så hurtigt at ende i en altomfattende atomkrig.

De tusinder af døde og forfærdelige scener, vi i dag ser i Ukraine, vil være intet at regne ved siden af de millioner af døde og ødelæggelser af hele samfund, ikke mindst i Europa, som en krig mellem Rusland og NATO vil føre til.

Vores handlinger må derfor vurderes på, om de bringer os væk fra denne risiko eller ej.

USA og NATO har gjort det klart, at de hverken vil sende fly eller tropper til Ukraine for at bekæmpe Rusland. Men kan vi på trods af det alligevel være på vej i krig? 

Det afhænger af, hvordan de økonomiske sanktioner mod Rusland og den militære hjælp til Ukraine m.v. fungerer: Om det tilspidser situationen, eller om det fører frem mod en fredsaftale? Og det afhænger jo igen af, hvordan Putin ser på det.

Vil sanktionerne virke?

Flere af de økonomiske sanktioner er af et sådant omfang, karakter og varighed at de ikke kan holde op med at virke fra den ene dag til den anden. Deres betydning vil måske endda stige med tiden.

Putin må derfor erkende, at på trods af en eventuel aftale vil den negative virkning på den russiske økonomi fortsætte. I hvilket omfang sanktionerne medvirker til etablering af en fredsaftale er derfor et åbent spørgsmål.

Den officielle militærhjælp til Ukraine og NATO’s mobilisering i flere østeuropæiske lande indebærer nødvendigvis en forhøjelse af risikoen for en konfrontation med Rusland.

Den åbne militære støtte til Ukraine indebærer også en større risiko for direkte konfrontation

Alene udsigten til utilsigtede hændelser - eksempelvis ved flyoperationer - er foruroligende.

Dertil kommer, at den åbne militære støtte til Ukraine indebærer også en større risiko for direkte konfrontation med Rusland, end i de eksempler vi kender fra tidligere konflikter, hvor støtten foregik i det skjulte eller via mellemmand.

Endelig risikerer kombinationen af det militære engagement og den politiske forpligtelse over for Ukraine at gøre det svært for alle NATO-lande at acceptere en mulig fredsaftale, som nogle måske vil opfatte som utilstrækkelig.

Dette kan få Putin til at tvivle på den faktiske værdi af en sådan; han vil spørge sig selv, om presset fra vestlige lande alligevel vil fortsætte?

Scenarie: 90 millioner døde og sårede på få timer

Det store spørgsmål er altså, om de omfattende økonomiske sanktioner sammenholdt med det militære pres – begge dele med usikre udløbsdatoer – gør Putin mere fredsommelig eller mere ligeglad og desperat? 

Og hvad det i den forbindelse betyder, at han også kan se frem til at blive stillet personlig til ansvar ved en krigsforbryderdomstol?

Jeg aner det ikke. Jeg har alene én målsætning for øje, nemlig at undgå en atomkrig i Europa. Det siger sig selv, at intet af den velfærd og velstand, som jeg ønsker for mig selv og min familie - og som både fagbevægelsen, Socialdemokratiet og andre centrum-venstre-kræfter i Danmark og Europa arbejder for - vil have en fremtid i den verden, der følger af en atomkrig.

Ja, spørgsmålet er, hvilken fremtid den menneskelige tilværelse overhovedet vil få? En simulering fra forskere ved Princeton University tegnede i 2019 et skræmmende billede af, hvordan en atomkrig mellem USA og Rusland kunne se ud.

Resultatet var 90 millioner døde og sårede i løbet af få timer, efterfulgt af utallige flere ofre som følge af radioaktivt nedfald og strålingsforgiftning.

Tidligere konsulent i LO-fagbevægelsen og aktiv i ’Forbyd Atomvåben’.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og EU har ikke noget modsvar til Ruslands atomtrusler. Det atomare afskrækkelses arsenal ligger i USA på amerikanske hænder. Fint nok med NATO. Men... Vil USA ofre alle sine millionbyer og deres befolkning for vores skyld? Vis de kan undgå det?

Hvad tror du...

Hvis det geografiske EU bliver afbrændt, så er der bare en spiller mindre på Jorden. Hvem vil savne den andre end os selv? Det spørgsmål må vi stille os selv i den oprustning der er ved at gå i gang. For uden et atom arsenal, der kan matche det russiske har det kun en ringe værdi.

Så vidt jeg ved har Frankrig tilbudt EU at udevide deres atom arsenal til at dække hele EU. Det vil være en god start.

Hvis ikke vi vil forsvare os 100%, så kan vi lige så godt spare pengene til noget andet. F.eks. sprog kurser i russisk og kinesisk.

Det bedste vi kan gøre, er at indse, at den verdensorden vi i Vesten, ført an af USA, har regeret verden med til vores fordel siden WW2 er slut. Den sluttede officielt d. 24. februar 2022.

Vi kan påfører Rusland alle de sanktioner vi vil. Det kommer ikke til at gøre nogen som helst forskel på det forhold. Under mødet mellem Xi og Putin d. 04. februar 2022 viskede Xi Putin i øret, at Kina fuldt ud dækker alle Ruslands økonomiske tab grundet de vestlige sanktioner der venter Rusland forude. En aftale som er givet fra Kina til Rusland på tomandshånd for at undgå vesten kan få nys om aftalen. Det har Xi magt til at gøre. Og det har Kina egentlig også antydet lige siden de er parat til at gører. Støtten behøver ikke falde nu. Men kan ydes gennem de kommende år, når gas, olie og landbrugsprodukter begynder at strømme mod Kina frem for EU. I mellemtiden kan Rusland sagtens klare sig gennem intern selvforsyning.

Så uanset, hvad vi i vesten gør, så kommer der en ny verdensorden. Vi må på sigt beslutte om vi vil være med eller ligge i evig konflikt for fremtiden.

Vi kan godt opruste og ligge i evig konflikt med først Rusland og siden resten af verden så længe det skal være. Men hvor længe kan vi gøre det? Og hvad kommer der i sidste ende ud af det? Kan vi betvinge resten af verden til evig tider? Ved at udrydde hele verden gennem en atomar krig og håbe på at opbygge noget nyt på asken i en verden, hvor vi igen bestemmer? Eller hvad har vi tænkt os?

Selvfølgelig. Lige nu er frustrationsniveauet meget højt. Hele vejen i den politiske skala fra venstre til højre. Men hvad er det for en fremtid vi vil leve i? Altså jeg vil foreslå en verden i fred og sameksistens, hvor vi koncentrerer os om, at få løst klimaudfordringen og skaber en verden i mere lighed og retfærdighed. Det synes jeg vil være en fremragende start.

Men den udgave af fremtiden står jeg nok lidt alene med lige nu.

Men det er muligt. Ikke bare en utopi. Og hvis nogen i Vesten skal tage initiativ til det, så er det Europa/EU. Det er også først og fremmest i vores interesse, da det er vores børn en total krig først og fremmest kommer til at gå ud over. Og vi har kulturen og værdierne til at gøre det. Hvilket er vigtig i den sammenhæng - Den der har evnen har pligten siges det.

Og når Europa/EU har besluttet sig for at skabe fred med resten af verden er det så USA’s tur. Og her kommer Bernie Sande’s bevægelse ind i billedet i et opgør med den hensynsløse kapitalisme ført an af de kommende unge generationer af amerikanere, som har lagt cowboy og one-men-army attituden fra sig.

Men desvære vil der være et stort politisk pres i Europa/EU lige nu til at bekæmpe de nye realiteter, den nye verden til sidste mand/kvinde.

Bare nogle tanker. Men dem har man vel lov til at have. Endnu da.

Sikke noget defaitistisk vås. Det svarer til nogens tankegang under den kolde krig. Men den viste jo netop, at år vi satte hårdt mod hårdt, endte det med at Sovjetunionen gik fallit. Der er kun et svar til Putin: NEJ. Vi vil ikke leve under dine regler og dit regime. Bliv hvor du er. Ellers tager vi krigen med dig.

Vi i vesten har ingen grund til at opgive 280 års kamp for menneskerettigheder, fred og frihed og gøre os til slaver. Hverken af Putin eller kineserne.

Jeppe, vi har forstået dig. Du er klar til at underkaste dig hvem som helst for at redde dit skind, og det er da fair nok, men jeg tror at der er ret mange der ikke deler din eftergivende holdning.
Selvfølgelig er der ingen der ønsker atomkrig eller krig i det hele taget, men hvis ingen sætter grænser, så VIL vi komme til at leve i din nye verdensorden. Så vesten bestemmer selv om vi vil underkaste os.

Jeg mener ikke vi bare skal overgive os. Slet ikke. Men jeg mener det er eb helt anden situation end hvad vi i Vesten nogensinde før har været udsat for. Ligesom jeg mener der er noget nyt på vej. Det er jeg langt fra den eneste, der gør. De seneste dage er det også dukket op i Politikken oh Jyllands-Posten. Og jeg er helt sikker på det er noget som omtales i regeringen og analyseres på Forsvarsakademiet - En ny multipolær verdensorden. En verdensorden, hvor vesten ikke længere kan regere verden med økonomiske sanktioner og mindre millitære indgreb efter behov. Der er en ny spiller på vej. Det kan ikke stoppes.

Og det er det, som jeg mener vi bør have med i tankerne, når vi reagerer på Ruslands angreb på Ukraine. For der er en ny verden vi skal være i når den konflikt forhåbentlig snart er slut.

Men selvfølgelig. Jeg kan tage fejl. Men det tror jeg ikke jeg gør.

Beklager, vis jeg bliver lidt ivrig til tider. Men det her betyder nu engang meget for mig og beskæftiger mine tanker en hel del i de her dage.

Nu er Jeppes indlæg jo ikke nødvendigvis lige så kloge, som de er mange ;)

Thor. Det kan vi jo så diskuterer her om et år eller to og se, hvor verden er henne til den tid.

INGEN kan gøre noget mod ATOMBOMBER og kemiske våben. Der er kun at AFHOLDE sig fra indblanding i krig.

ATOMBOMBEKASTNING er ikke som når børn kaster mudder i hovedet på hinanden i børnehaven. ATOMBOMBEKASTNING kan udslette ALT liv på jorden. Og hele menneskeheden. VÅGN OP OG FORSTÅ DET.

Meget enig Jeppe. Det er den amerikanske imperialismes evige behov for nye investerings- og afsætningsmarkeder, der førte til Østblokkens sammenbrud omkring 1990 og har rykket det amerikanske interesseområde stadig længere mod, mens den amerikanske imperialisme kontrollerer stadig større dele den øvrige verden. Europa/EU skal ud af den amerikanske imperialistiske omklamring. Skal have sin egen militære styrke, men samtidig sætte sin egen internationale verdensorden: Gerne orienteret i en euro-asiatisk retning og med en langt mere understøttende 3. verdenspolitik. .

Og kineserne vil ikke vedblive med at finde sig i at få sagt hvad de må og ikke må. Det siger vist sig selv. Jeg har i flere år forventet der ville komme nogle tiltag før eller siden. Men bare ikke så hurtigt. Men sådan har det været før i historien. De store forandringer kan komme hurtigt og overraskende. Se vidt jeg ved faldt det store århundrede gamle Romerrige på ganske kort tid, da det først begyndte at krakelerer.

Kineserne har særdeles gode chance med at lykkedes med det her i samarbejde med russerne. Ikke med at overtage verden militært, slet ikke, men at overtage verden økonomisk. Jeg tror der er mange lande særligt i asien, mellem øste, Afrika og Syd Amerika, som indtil nu har været nødsaget til at følge de vestlige økonomiske systemer fordi de ikke havde noget valg, som kan blive "kunde" i en kinesisk styret økonomisk verdensorden.

De lande har til tider fået en hård medfart fra os. Så hvorfor blive hængende, når der med et viser sig andre muligheder. Og her bør vi være forberedt på de konsekvenser det kan ramme os med. Allerede nu midt i Ukraine krigen.

Jeg har ikke opfundet det her. Men det er nemt nok at se, hvis man kikker efter.

At Joe Biden har ringet til Xi Jinping og sagt det får konsekvenser for Kina, hvis de støtter Rusland økonomisk og dermed modarbejder vestens sanktioner har jeg svært ved at tro ryster kineserne.

Glemte lige at skrive til dig Henning: Lige præcis :-)

Jamen, hvor Verden er henne om et år eller to,
kan jeg godt fortælle jer alle sammen,
bortset fra hvis der bliver Atomkrig.

Vi er tilbage til den kolde krig
minus berliner-muren
minus Sovjet
men stadigvæk et Rusland med løjne og propaganda og Atomvåben

Så den kolde krig er tilbage, og der vil gå mange år
før vi vil begynde at stole på Ruslands hensigter
Glem ikke at putin løj over for presidenter og statsminister
omkring militærøvelsen der gik forud før krigen

Og, Sverige og Finland bliver medlem af NATO

Der er grundlæggende kun en vej at gå på den lange bane for fremtiden. Et samarbejde med Kina. Kina er for længst blevet storspiller, som ikke kan ignoreres og som ikke vil ignoreres, som ikke kan skubbes på plads og bestemt heller ikke vil skubbes på plads, som vi ellers har været vant til at gøre med verden. Rusland er dømt ude af det gode selskab fremover, så længe Putin sidder ved magten. Herefter kan der findes en åbning.

Og verden vil dømme vesten for fremtiden ud fra vores ageren nu og de kommende år. Det er her værd at bemærke, at EU har brug for verden, mens verden ikke nødvendigvis har brug for EU.

Og der venter en altoverskyggende fælles opgave. Klimaforandringen. En udfordring, som KUN kan løses gennem samarbejde i en mere lig og retfærdig verden.

Saudi Arabien er på hævntogt mod et USA og et Vesten, som i årtier har dikteret landet gennem USA's og Vesten's behov for olie. Saudierne nægter tage telefonen lige nu, når Biden ringer for at få mere olie.

Krigen i Ukraine er forfærdelig. Men det her drejer sig om langt mere. Der er en #MeToo i mod USA og Vesten. Et USA og et Vesten, som i årtier, ja århundrede, har enten købt eller tæsket verden på plads efter USA og Vestens behov. Sådan er det og sådan vil det være fremover. Jo, online har forandret verden - Bare ikke lige sådan, som vi havde forestillet os det i vores naivitet.

- Lev med det.

Og alverdens oprustning for os ikke ud af den kattepine. Ikke det mindste.

Et spørgsmål vi må stille os selv er: Hvad har vi egentlig i EU, hvad resten af verden virkelig har brug for, som ingen andre kan lave?

Ja, jeg ved det heller ikke - Pizza måske eller Curry-wurts?

Vi er på vej ind i en verden efter USA, efter Vesten. Og det er ustoppelig. Det er derfor vi skal tænke os godt om, hvordan vi handler lige nu. For det er en anden verden vi skal være i fremover. En verden, som vil dømme os ud fra vores handlinger.

jeg synes du gør dig gode tanker og er meget enig med dig, det er GODT nogen orker at arbejde på at sætte begivenhederne i perspektiv- og afstå fra ensidighed og overfladiskhed.

Annonce