Fejlmeddelelse

Twitter url incorrect: https://twitter.com/ppkzd/status/1507110812451840005

S-ordfører i hård infight med EL-rådgiver

Kalder politiker sadistisk freak - MF’er svarer igen: Du bringer min sikkerhed i fare
Socialdemokratiets ligestillings- og indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen, og politisk rådgiver hos Enhedslisten, Poya Pakzad, er havnet i en hård infight på de sociale medier.

I et tre måneder gammelt tweet skriver Poya Pakzad om Lars Aslan, der netop har modtaget en international pro-israelsk pris:

“Aslan elsker en stat (no less!), som menneskerettighedsorganisationer kalder en apartheidstat, der systematisk træder et folks rettigheder under fode i et +70 år, med alt hvad det indebærer af tortur, vold, indespærring, forarmelse, ydmygelse og berøvelse. Sadistisk freak.”

Torsdag reagerer Lars Aslan Rasmussen på tweetet med et opslag på Facebook, hvor han også gengiver Poya Pakzads tweet.

I Facebook-opslaget anholder Lars Aslan udtrykket “sadistisk freak”:

da jeg sagde noget pænt om Israel fik det ham til at gå amok

“(....) da jeg sagde noget pænt om Israel fik det ham til at gå amok. Ved godt at det med jøder og Israel ofrets tænder folk af i en del af det mellemøstlige miljø og hos dem på den ekstreme venstrefløj. Men alligevel så vælger han at kalde mig for “sadistisk freak”.”

Aslan føjer til:

“Med andre ord mener han at jeg er en psykisk syg Peter Madsen lignende type.”

Aslan mener, at Pakzad med sit tweet bringer hans sikkerhed i fare:

“Han er helt kold overfor at jeg ligesom alle andre har familie der ser der her, og han ved også udemærket godt hvad konsekvensen for min sikkerhed nu bliver.”

Aslan føjer til:

“Enhedslisten er 100% ansvarlig for hvis der sker mig noget.”

placeholder

 

Pakzad: Derfor skrev jeg “sadistisk”

Hos Poya Pakzad bliver Lars Aslans udmelding - mildt sagt - ikke positivt modtaget. Pakzad svarer igen med en række tweets.

“Jeg reagerer i mit tweet på, at Aslan kaster palæstinenserne under bussen (noget han gør tit). Men konteksten har Aslan airbrushet ud af sit screenshot og opdatering, og leder i stedet sine følgere til at tro, at jeg går amok over ros af Israel,” skriver Pakzad.

placeholder

 

I et opfølgende tweet forklarer han, hvorfor han kaldte Aslan for “sadistisk”:

“At et undertrykt folk (Palæstinenserne, red.) ikke er mere værd, end det værste de kan forbindes med under de super trange kår, de lever under, er for mig at se en sadistisk indstilling. Og en retorisk provokation.”

Allright: “Sadistisk freak” er over grænsen 

I et syvende tweet medgiver Pakzad - i hvert fald indirekte -, at han nok ikke burde have brugt udtrykket “sadistisk”. Til gengæld finder Pakzad Aslans Facebook-opslag “latterligt”:

Jeg kan sagtens leve med, at han synes, at min reaktion på hans tweet er for hård

“Jeg kan sagtens leve med, at han synes, at min reaktion på hans tweet er for hård; at ”sadistisk freak” er over grænsen. Alright. Men påstanden om, at jeg bringer hans sikkerhed i fare pga. mit tweet, har nul grundlag i virkeligheden. Det er simpelthen for latterligt.”   

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Lars Aslan. Bringer vel sig selv i fare, ved at støtte Apartheid, racisme osv. Og ved at lukke for alle andre synspunkter.

Hvis Lars Aslan rent faktisk støttede apartheid og/eller racisme, ville meget se anderledes ud. Men det gør han ikke, og dermed fremstår dit indlæg lige så tosset, som hvis du blot havde skrevet kukkeluk eller dytbåt.

Enig. Og ved at i Nørrebro Liv offentligt at udtale sig om at den nye plads på Ydre Nørrebro ved Førex der var foreslået døbt Palæstina Plads istedet skulle have heddet Israels Plads eller Jødernes Plads. Selv om han selv er født på Nørrebro med en Tyrkisk Kurdisk Far . Alle ved at der på Ydre Nørrebro bor mange flygtninge fra Israels Apartheid . Her bor mange Palæstinensere . Pladsen kom til at hedde noget så dansk som Mimers Plads. Men bare det at han som søn af en mand der selv kommer fra et kurdisk område i Tyrkiet hvor mennesker altid er blevet undertrygt og forsøgt slået ihjel og gjort til teorister. Af den Tyrkiske regering. Han kommer selv fra Ydre Nørrebro. OG hans udtalelser til Nørrebro Liv er så dumt at det gøt ondt. Han er til grin

Helt bortset fra Aslans sunde synspunkter, så fatter jeg ikke meget i ovenstående ytringer:
- "Kaste palæstinenserne under bussen" - hvad er det for noget?
- "Airbrushet ud af sit screenshot" - medfølger der en forklaring?
Dansk sprog er vel ikke afskaffet?

Afskaffet er det nu nok ikke endnu, men retningen er vist ikke til at tage fejl af.

Du forstår ikke ordene, idet du er gammel havenisse. Andet kan det ikke være.

En gammel havenisse, siger vi på dansk.

https://danskherognu.dk/2/grammatik-og-%C3%B8velser

Jeg skal således opfordret gerne indrømme at jeg er ældre end boomer-generationen.
I mellemtiden har jeg konsulteret diverse ordforklaringer på internettet, og nu er jeg i tvivl om Poya Pakzad anvender udtrykket "kaste under bussen" korrekt, men jeg tænker jeg vil blande mig udenom.

Ja, der er nu ikke noget sjovt ved de forskellige udtalser
når det drejer sig om Israel- Palæstina konflikten der
har varet siden 2 Verdenskrig.

Og jeg håber snart at disse politiker snart indser at
det er en krig/konfligt der har varet i 2000 år som
vi skal finde en løsning på
og mit bud er,
at man må/bliver nød til at se
om nærområderne/nærlande der støder op til Isreal eller Palæstina
kan afgive jordområder til den ene eller den anden part
til gengæld for en stor sum penge fra hele Verdenssamfundet

Og i den forbindelse skal Israel også give nogle af de besatte
omrpåder tilbage uden at ødelægge husene
Hvis man vil en varig fred/som bevis på varig fred

Og jeg har virkelig tænkt over Isreal-palæsina konflikten
i mange år.
Og vi må ikke give op Så her er et bud på hvordan
man kommer tætter på en løsning på verdens ældste konfligt

Kære politiker giv ikke op ,men se muligheder på løsninger

DET siges at denne konfligt aldrig kan løses ..nej nej
Nej giv aldrig op,det er hele jordens befolkning der er
ramt af denne konfligt, så giv aldrig op

Kom nu igang med en løsning

Vi er alle sammen mennesker på denne ene vores Moder Jord og vi skal alle kunne være her

Annonce