Fortrolig S-analyse: Taber mandlige og kortuddannede københavnere

Miljø- og klimaspørgsmål er rykket højt op på vælgernes dagsorden, dokumenterer S-analyse om valgnederlag i hovedstaden.
Foto: Socialdemokratiet
Sophie Hæstorp Andersen (S), overborgmester i København
Socialdemokratiet  mistede især tilslutning blandt mænd og blandt vælgere med en kortere, videregående uddannelse.

Det viser en fortrolig evaluering af hvem, der stemte på Socialdemokratiet i København ved det seneste kommunalvalg, som Netavisen Pio har fået indsigt i.

Ved kommunalvalget november 2021 fik Socialdemokratiet et rigtig dårligt valg, hvor partiet blot fik 17,2 procent af stemmerne. En tilbagegang på mere end 10 procentpoint.

En tilbagegang på mere end 10 procentpoint

Formanden for Socialdemokratiet i København, Jan Salling, giver S-parkeringspolitik og corananedlukningen skylden for en del af det skuffende S-valgresultat.

Tabte især mandlige vælgere

Evalueringen viser, at i 2017 stemte 31 procent af de mandlige vælgere i København på Socialdemokratiet. Det tal er i 2021 faldet til kun 16 procent.

Et tilsvarende fald ser man, ifølge kortlægningen, hos vælgere med en kortere videregående uddannelse. I 2017 stemte 50 procent af vælgerne med en korte, videregående uddannelse i København på Socialdemokratiet. Men i 2021 stemmer kun 24 procent af vælgerne med en kortere, videregående uddannelse i København på Socialdemokratiet.  

Fra kriminalitet til miljø og klima

Kortlægningen viser også, at der fra 2017 til 2021 er sket store skred i, hvad de københavnske vælgere især er optaget af - og det er Især miljø- og klimaspørgsmål, som er i vækst.

Emnet “Opførelse af flere billigere boliger til folk med almindelige indkomster” - som var en socialdemokratisk mærkesag - er således det emne flest vælgere i København anser som vigtigste dagsorden i både 2017 og 2021.

Men alligevel er der sket et markant skred.

I januar 2021 angiver kun 38 procent af de københavnske vælgere “opførelse af flere billige boliger til folk med almindelige indkomster” som vigtigste dagsorden. Et fald på syv procentpoint i forhold til valget for fire år siden.

Op til valget i 2017 kom emnet “bekæmpe kriminalitet og bander” ind på en klar andenplads hos de københavnske vælgere.

Spørgsmål om kriminalitet var ved valget  er henvist til femtepladsen og overhalet af tre forskellige klima-  og miljøspørgsmål.

Vælgerne i København er i 2021 i langt højere grad optaget af klima- og miljøspørgsmål

Eller sagt på en anden måde: Vælgerne i København er i 2021 i langt højere grad optaget af klima- og miljøspørgsmål, hvor vælgerne fire år tidligere i stedet var optaget af at bekæmpe kriminalitet.

Evalueringen indikerer dermed tydeligt, at Socialdemokratiets store tab af vælgere i København 2021 ikke mindst hænger sammen, at partiet ikke har formået at appellere til de vælgergrupper, som nu vægter klima- og miljøspørgsmål meget højt.

S-formand: Vælgerne længtes efter den friske natur

Forelagt resultatet af evalueringen, siger formanden for Socialdemokratiet i København, Jan Salling, at corona-nedlukningen også spilledeind på, hvad der optager de københavnske vælgere:

“Jeg er ikke i tvivl om, at corona-nedlukningen har spillet ind på, hvad der optager de københavnske vælgere. Det har betydet, at længslen efter at komme ud i den friske natur, kommer endnu højere op på ønskelisten.”

“Også fordi kulturlivet jo samtidig var lukket ned. Derfor har de grønne arealer og grønne åndehuller selvfølgelig fået en ekstra stor plads hos københavnerne i forhold til tidligere målinger.”

Jan Salling noterer også, at københavnernes optagethed af vækst og arbejdspladser heller ikke fylder så meget, som tidligere.

“Trods coronakrisen har der jo næsten været fuld beskæftigelse. Her og der har der jo ligefrem været mangel på arbejdskraft. Så optagetheden hos vælgerne af job og vækst fyldte måske ikke så meget ved kommunalvalget som tidligere.”

Tabte mænd på parkeringspolitik

Partiets tab af mandlige vælgere forklarer Jan Salling med Socialdemokratiets parkeringspolitik:

“Der nok har været en del kortere uddannede mænd, som man kunne formode er gået mod De Konservative på grund af vores parkeringspolitik (Færre parkeringspladser i byen, red.).”

“Det var jo et stort debatemne under valgkampen, hvor Socialdemokratiet slog til lyd for en grønnere by, og at vi gerne ville have færre biler i byen. Og det er der nogen, der bor i ringen omkring centrum, som måske har udlagt det, som om at vi vil nedlægge deres parkeringspladser på gaden,før vi har bygget p-anlæg og udvidet den kollektive trafik - de ting skal selvfølgelig til en vis grad følges ad.”

Hvad vil Socialdemokratiet i København gøre for at vinde tabte vælgere tilbage?

“Socialdemokratiet i de fire store byer i Danmark gik jo alle tilbage med cirka ti procent. Det er der mange årsager til. Og her har statsminister Mette Frederiksen jo været ude at præcisere, at det ikke er en modsætning af være rød og grøn men, at vi som parti er begge dele. Det er en præcisering, der er vigtig for ikke mindst socialdemokraterne i storbyerne.”

Det er en præcisering, der er vigtig for ikke mindst socialdemokraterne i storbyerne

Jan Salling nævner endnu en markant S-udmelding i kølvandet på det dårlige valgresultat:

“Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har også været ude at præcisere, at Socialdemokratiet selvfølgelig ikke kun er for arbejdere, men for alle der sympatiserer med de socialdemokratiske tanker, de socialdemokratiske kerneværdier.”

“Det er vigtige præciseringer i forhold til de vælgere, der tidligere har stemt på Socialdemokratiet, men ved dette valg stemte anderledes og vil klart overbevise flere om at vende tilbage,” understreger S-formanden i København.  

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En fremgang for Socialdemokratiet er en fremgang for Danmark.

Men en tilbagegang for Storkøbenhavns hvis de står til vores nuværende folketingsgruppe. Stemme kun på kandidater der er loyal for deres valgkreds og ikke deres hjemegn i provinsen.

Jeg tror at for mange Københavnere er foragelsen over bebyggelse og affredning af Amagerfælled, Lærkeslætten, og især projektet Lynetteholmen til at tage og føle på. Vores indvendinger er ikke hørt. Hverken når det gælder bekymring for havmiljø, belastning af byen under jordtransport eller når man har stillet spørgsmål ved hele projektets økonomi (herunder flytning af rensningsanlægget Lynetten til et 2cifret milliard-beløb). Jeg mener at det er S's arrogance over for berettigede spørgsmål, der har kostet stemmer.

København har altid været en rød by. Så hvis færre stemmer på socialdemokraterne, skyldes det måske bare, at Socialdemokratiet ikke længere er så rødt, som det har været? Mange af de stemmer, som Socialdemokratiet tabte, gik jo til Enhedslisten. Socialdemokratiet skal passe på med ikke at blive et borgerligt parti.

I en by så stor som København, er der mange, der ikke skelner synderligt mellem kommunalpolitik og landspolitik. Der er langt til Christiansborg, men der er også langt til Rådhuset, selv om begge bygninger er placeret i København. Måske lidt mere nærhed til borgerne vil kunne gøre underværker?

Jeg er helt enig i,at Socialdemokratiet ikke må blive for borgerligt. Både i lands og kommunalpolitik har Socialdemokratiet svigtet de svageste. Fx. pensionisterne. Derfor stemte jeg på et andet parti til kommunalvalget. Og ja,det tænker jeg også at gøre til folketingsvalg .

Den socialdemokratiske folketingsgruppe er uvenlig over for Storkøbenhavn. Socialdemokrati varetager en ikke borgerne i Storkøbenhavns interesser.

I København fyrer ingen med gas. Og i København har de raget 80% af Danmarks ejendomsfriværdi til sig og kan leve godt på det. På bekostning af jyderne vel at mærke, som betaler hele gildet 🤪🤪🤪

Der er faktisk en hele del husstand i Storkøbenhavn der har gas opvarmning men mange tilslutter sig nu grønner fjernvarme systemer. Markedet bestemmer prisen på ejerboliger. Når mange flere kan får godt betalt arbejde i Storkøbenhavns end der er boliger tilrådighed så stigere ejendomspriserne. Dette skyldes at Storkøbenhavn har været forsømt med hensyn til bygning af lejeboliger i årtier. Mens provinsen produktion arbejdspladser har flyttet til udlandet og erhverv der modtage landbrugsstøtte bruger færre medarbejdere som i forvejen er dårlig betalt østeuropæere. Dette forhold gør at færre kan få arbejde i provinsen og efterspørelsen efter boliger bliver mindre og mindre. Alså falder huspriserne men regering støtter igen med billigere boliglån i udkants Danmark. Specielt Storkøbenhavn men også Århus og Trekantområdet har
i årtier betaler bistand (udligning af kommuneskatter) til de øvrige kommuner. Selvfølge skal vi hjælpe kommuner der mister store arbejdspladser f.eks B&O i Struer i en overgangsperiode. Kommuner har både ret til hjælp men også pligt til at tilpasse sin drift til et lavere niveau ved koncentration af bosætning. I USA ville affolkning af område med lav beskæftigelse går meget hurtigt mens en velfærdsstat
må der anvendes regional planlægning ikke mindst for at nå vores grønne mål.

Sikke noget vrøvl. Har du hørt om "udligningen"

Sikke noget vrøvl. Har du hørt om "udligningen"

Det er frem for alt vigtigt at skelne mellem Københavns og nok også Frederiksbergs kommuner og så resten af Storkøbenhavn. De to centralt beliggende kommuner ligner nemlig overhovedet ikke deres kommunerne rundt omkring dem, uanset om vi sammenligner med Tårnby og Dragør eller dem på Vestegnen eller i Whiskybæltet.

Omegnen borgere ser også regering flytte deres arbejdspladser til provinsen og deres børns fremtidige studiepladser bliver nedlagt . Mange af Storkøbenhavns kommuner har også sat kommuneskatte op eller sparet på velfærden for at betale endnu større bistand/ kommunaludligning til provinsen. Vigtige trafik infrastruktur blev ikke prioriteret. Provinsen tilgodeses med billigere boliglån, mobil tilskud fra os og massivt erhvervsstøtte til landbruget. Borgerne i omegnskommunerne stemmer nok anderledes end selv København til kommunevalget men nok ikke til Folketinget valget. Folke skal jo stemmer så det tilgodeser deres egen interesser. Husk også at stemme på folketingskandidater hvis loyaltet ligger hos deres Storkøbenhavnske kred og ikke f.eks i Ålborg.

"Borgerne i omegnskommunerne stemmer nok anderledes end selv København til kommunevalget men nok ikke til Folketinget valget"

Der tager du helt fejl, der er faktisk en hel verden til forskel. Tjek nedenstående link kredsresultater Københavns Storkreds mod Københavns Omegns Storkreds. Socialdemokratiet står bomstærkt på Vestegnen og i Tårnby-kredsen på Amager, mens de konservative ikke så overraskende tager Gentofte og Lyngby. Når det gælder København/Frederiksberg er det kun i de alleryderste hjørner, S lige kan snige sig op på 20% af stemmerne.

https://da.wikipedia.org/wiki/Folketingsvalget_2019

Jeg er i øvrigt ikke uenig med dig, når det gælder investeringer i infrastruktur mv., men det bliver bare oftest drejet over på nogle helt andre ting i stedet, oftest ting som nok er populære i "woke" kredse eller i enhedsliste-segmentet, men som typisk støder andre vælgere væk.

Og når jeg taler om "woke" kredse og enhedsliste-segmentet, er det altså så godt som udelukkende København/Frederiksberg og ikke omegnskommunerne. Det er vigtigt at holde sig for øje.

1947 blev der lavet en 5 finger planen for Storkøbenhavn, hvor S-tog bane og motorveje skulle løbe ud i hver finger til Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge. Der er så stort et behov at disse trafik investeringerne at de
vil være meget rentabel. I stedet har folketings trafik udvalg undladt at færdiggører denne plan men istedet investerede i "stille" motorveje fra Herning til Holstebro og Ålborg til Frederikshavn. 1970 erne blev ringvejen 5 planlagt og arealer reserveret rundt om Storkøbenhavn, men endnu ikke igangsat. Storkøbenhavn bliver forsømt næsten endnu mere af vores regering.

Der fokuseres for meget på den akademiske klasse, det feministiske på bekostning af det maskuline, som konstant er blevet prügelknabe og så bliver de praktiske fag, hvor der oftest er flest mænd, ikke regnet for noget og de ender som regel med alligevel at være dem, som må betale til netop den akademiske klasse, som nyder godt af alle goderne! Her tænkes forhøjelse af pensionsalder., trods denne gruppe lever meget kort (73-75 år i snit) Akademikernes gennemsnits levealder er 88-90 år. Retfærdighed, værdighed og økonomisk frihed er blevet en myte for denne gruppe, hvilket ses af den skæve fordeling af samfundets goder. Der forhøjes rask væk for afgifter, mens man stadig udhuler overførselsindkomsterne og de offentligt ansatte i lavtlønsområdet får sværere og sværere ved at få råd til at bo i de store byer. Der er nok at tage fat i. Desuden har man hørt flere ministre udtale sig arrogant. Her kan nævnes "Lev med det" " har man ikke råd, må man skrue ned for varmen" osv.

Ligestilling skal også gælde mænd. Vores regering blokerer forbud med drenge omskæring, krisecenter for voldsramt mænd (både fysisk og psykisk), lovgivning der bekræfter EUs forældrerettigheder, osv. MenToo.

Hvorfor Socialdemokratiet med Bent Hansen i spidsen ikke foreslår Lynetteholmen placeret ved Gødstrup uden for Herning er en gåde.

Der er masser af vådområder rundt om Herning der kan piloteres uden at slam skal fjernes og placeres tæt ved svenske badestrande.

At gøre Herning til Danmarks nye Hovedstad er den beslutning som stadig mangler efter at Danmark tabte Skåne, Halland og Blekinge til Sverige.

Herning som ny hovedstad ville klimamæssigt og miljømæssigt være en klog beslutning!

Vi ville slippe for den nye bro.
Alle ville komme tættere på hovedstaden.
Energi fra solceller og vindmøller i Jylland ville være tættere på kunderne.
Den jyske strøm ville kunne bruges af danske kunder. Vindmøllerne står stille det mest af tiden. Betalt af tyskerne.
Infrastrukturmæssigtnville Danmark kunne spare 50% på beton og asfalt ved at gøre Herning til den nye hovedstad.
Jylland ville fremover ikke mangle læger og højtuddannede!
Arbejdskraften ville komme tættere på arbejdspladserne.
Motorvejsnettet omkring København, på Vestfyn og i trekantsområdet ville blive aflastet uden nye investeringer!

Kort sagt klima og miljømæssigt kunne Danmark spare det halve hvis Herning blev ny hovedstad og udbygningen fandt sted her!

Ålborg, Århus, Vejle, Odense og Esbjerg ville være inden for kort afstand!

Kun København ville blive udkants-Danmark!

Sikke et klima og miljø københavnerne kunne få i fred og ro fra alle de jyder-børn, der ellers skal stables op i kasser ude i Øresund og ødelægge udsigten til Sverige.

Det københavnske babelstårn Lynetteholmen viser hvor tåbeligt klimadebatten er i lille Danmark.

Danmark er simpelthen blevet for lille til at bo på!

I jyske vandhuller skal padderne bo!

Der hvor fiskene før boede skal de jyske børn bo!

Logik for københavnske perlehøns!

Der elsker bure! Bur på bur! Ude i Øresund!

Med Århus Ø som det store forbillede!

Og her har socialdemokraterne fjernet udsigten til Molboerne!

Ude af øje! Ude af sind!

Socialdemokrater elsker at bygge i vandhuller!

I Gødstrup, i Århus og nu også i København!

Med en Mette Frederiksen Med Solen i Skorpionen og Månen i Fiskene må Herning vente på bedre tider!

Lynetteholmen og Gødstrup består! Selv Barsebäck kunne københavnerne ikke fjerne!

Annonce