☰
☰
Annonce
Minister sætter dumping af slam på pause
Vil undersøge andre løsninger end at dumpe slam fra udgravningen af Lynetteholmen i Køge Bugt.
Hvad stiller man op med mere end to millioner ton potentielt miljøfarligt slam?
Det problem vil transportminister Trine Bramsen (S) nu bede partierne, der står bag byggeriet af den kunstige ø Lynetteholmen i Københavns Havn om at være med til at løse.
Oprindelig var det planen, at slammet skulle dumpes i Køge Bugt. Men efter at det er kommet frem, at den svenske regering i flere omgange har protesteret over planen, er den danske regering kommet under pres i sagen.
En del af slammet fra Lynetteholmen er forurenet med blandt andet tungmetaller. Det slam blive deponeret på land.
er forurenet med blandt andet tungmetaller
Derudover er der store mængder af slammet, som indeholder store mængder næringsstoffer, som ifølge kritikerne kan forringe vandkvaliteten og føre til opblomstring af alger.
Allerede før Folketingets vedtagelse af Lynetteholms-projektet i maj sidste år protesterede den daværende svenske miljøminister Per Bolund over planerne i et brev til miljøminister Lea Wermelin (S).
Den svenske minister mødtes endda med sine danske ministerkolleger uden at det dog fik indflydelse på vedtagelsen af Lynetteholmsprojektet.
Blev ikke orienteret
På Christiansborg beklager flere partier sig nu over, at regeringen er gået meget stille med dørene med de svenske protester.
For eksempel blev forligspartierne ikke orienteret forud for vedtagelsen af Lynetteholmen i maj i fjor.
Selv arbejdet med at opgrave og dumpe slammet startede i januar i år, og skulle efter planen sættes på pause fra 1. april og frem til sensommeren.
Alle undersøgelser, jeg har set, peger på, at der ikke er grund til bekymring
Men en række borgmestre syd for København har nu, ligesom den nye svenske klima- og miljøminister, Annika Strandhäll, luftet deres bekymringer om slam-dumpningens konsekvenser for livet i havet.
Efter kritikken lægger Trine Bramsen nu op til sammen med forligspartierne at undersøge, om der kan findes andre løsninger end at hælde slammet ud i Øresund.
”Jeg ønsker nu forligskredsens opbakning til, at vi ser på alternativer til klapning (som er den tekniske betegnelse for dumpning af slam, red.),” siger Trine Bramsen ifølge Ritzau.
Vigtigt at lytte
Hun siger dog samtidig, at hun ikke har kendskab til, at den almindelige metode til håndtering af slammet fra Lynetteholmen skulle udgøre en fare for havmiljøet.
”Alle undersøgelser, jeg har set, peger på, at der ikke er grund til bekymring. men det ændrer ikke ved, at jeg synes, det er vigtigt at lytte til den kritik og de bekymringer, der har været rejst, for det længere perspektiv,” siger Trine Bramsen, som kalder det rettidig omhu at sætte en undersøgelse i gang.
Ifølge Ritzau skal ministeren mødes med partierne i forligskredsen i denne uge.
Flere artikler om emnet
Annonce
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
Det eneste kloge at gøre. Ikke mere slam ud i Østersøen.
Andetsteds i avisen kan vi læse om at Socialdemokratiet mister vælgere i hovedstaden. Dette er én af grundene.
Er Lynetteholmen besluttet på et forkert grundlag?
Skandaløst at Lea Wermelin har fortiet den svenske protest for folketingets medlemmer!
Og så er det yderst belejligt for S at transportministeren nu hedder Trine Bramsen og ikke Benny Engelbrecht
Ja de politiker bliver kloger og kloger
Det rigtig beslutning at stoppe en så åbenlyse dårlig beslutning der var så håbløst gammeldags. Man kan næste stemme også på SD til folketingsvalget.
Det var vist forrige regering der tog beslutningen. Brevet fra Sverige har ministeren set det? Og klogt det stoppes nu og alternativ findes.
Jyske søer og vandhuller er uden slam.
Hvorfor Socialdemokratiet med Bent Hansen i spidsen ikke foreslår Lynetteholmen placeret ved Gødstrup uden for Herning er en gåde.
Der er masser af vådområder rundt om Herning der kan piloteres uden at slam skal fjernes og placeres tæt ved svenske badestrande.
At gøre Herning til Danmarks nye Hovedstad er den beslutning som stadig mangler efter at Danmark tabte Skåne, Halland og Blekinge til Sverige.
Herning som ny hovedstad ville klimamæssigt og miljømæssigt være en klog beslutning!
Vi ville slippe for den nye bro.
Alle ville komme tættere på hovedstaden.
Energi fra solceller og vindmøller i Jylland ville være tættere på kunderne.
Den jyske strøm ville kunne bruges af danske kunder. Vindmøllerne står stille det mest af tiden. Betalt af tyskerne.
Infrastrukturmæssigtnville Danmark kunne spare 50% på beton og asfalt ved at gøre Herning til den nye hovedstad.
Jylland ville fremover ikke mangle læger og højtuddannede!
Arbejdskraften ville komme tættere på arbejdspladserne.
Motorvejsnettet omkring København, på Vestfyn og i trekantsområdet ville blive aflastet uden nye investeringer!
Kort sagt klima og miljømæssigt kunne Danmark spare det halve hvis Herning blev ny hovedstad og udbygningen fandt sted her!
Ålborg, Århus, Vejle, Odense og Esbjerg ville være inden for kort afstand!
Kun København ville blive udkants-Danmark!
Sikke et klima og miljø københavnerne kunne få i fred og ro fra alle de jyder-børn, der ellers skal stables op i kasser ude i Øresund og ødelægge udsigten til Sverige.
Det københavnske babelstårn Lynetteholmen viser hvor tåbeligt klimadebatten er i lille Danmark.
Danmark er simpelthen blevet for lille til at bo på!
I jyske vandhuller skal padderne bo!
Der hvor fiskene før boede skal de jyske børn bo!
Logik for københavnske perlehøns!
Der elsker bure! Bur på bur! Ude i Øresund!
Med Århus Ø som det store forbillede!
Og her har socialdemokraterne fjernet udsigten til Molboerne!
Ude af øje! Ude af sind!
Socialdemokrater elsker at bygge i vandhuller!
I Gødstrup, i Århus og nu også i København!
Med en Mette Frederiksen Med Solen i Skorpionen og Månen i Fiskene må Herning vente på bedre tider!
Lynetteholmen og Gødstrup består! Selv Barsebäck kunne københavnerne ikke fjerne!
Hvad gør Sverige med sit radioaktive affald?
Det kortlivede lav- og mellemradioaktive affald deponeres i SFR i Forsmark, der ligger 50 meter under jorden i klippe under Østersøen. SFR blev taget i brug i 1988 og er det første af sin slags i verden. Her er plads til 63.000 m3 affald, og depotet er i dag halvt fyldt.