Nyt udspil om klimasikring: “Vi får brug for flere kloge hænder”

Massive investeringer og et klimatilpasningsråd er blandt initiativerne i et nyt udspil fra Fagbevægelsens Hovedorganistion om klimasikring.
Foto: Jesper Ludvigsen
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
Der skal planlægges og investeres i helt nye højder, hvis ikke fremtidens klimaforandring skal medføre voldsomme omkostninger og mangel på arbejdspladser.  

Sådan lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i en pressemeddelelse i forbindelse med et nyt udspil om klimatilpasning.

Her kommer organisationen med 18 forslag til hvordan vi i fremtiden kan beskytte os mod klimaforandringer - og her er lønmodtagerne omdrejningspunktet.

Vil nedsætte et råd 

Helt konkret skal der satses på kystbeskyttelse, regnvandsbeskyttelse, øget beredskab og renovering af ejendomme, foreslår FH.

Samtidig foreslår organisationen at nedsætte et klimatilpasningråd, for at skabe overblik over de nødvendige investeringer.

Men diger og kloakker bygger ikke sig selv

”Vi kommer til at investere mange mia. kr. i klimatilpasning over hele landet. Men diger og kloakker bygger ikke sig selv! Vi får brug for flere kloge hænder,” siger Lizette Risgaard, der er formand for FH.

2000 nye jobs - om året

Klimatilpasning vil skabe mellem 35.000 og 53.000 årsværk de næste 20 til 30 år, viser beregninger som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Fagbevægelsens Hovedorganisation har lavet.

Det svarer til cirka 2.000 jobs om året, og af dem vil cirka 40 procent være faglært arbejdskraft og 30 procent ufaglærte inden for blandt andet byggeri og anlæg.

Læs hele udspillet fra FH her.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi må have alle hænder jaget ud af kontorerne for at komme i gang med at skabe værdi. Ægte værdi, som der er ægte brug for.

Genbrug og renoveringer bliver fremtiden og flytning fra by til land.

Selv liberal alliance går ind for CO2 afgifter der med sikkerhed vil lukke Aalborg Portland.

Nybyggeri bliver en by i Rusland. Alle vil flytte til provinsen. Her vil mennesker i et klima-neutralt samfund søge mod samfund hvor boliger blot trænger til isolering og renovering.

I et klima-neutralt samfund stiger alle råstofpriser. Vi kommer til at bo i samfund hvor familier lever langt tættere end tidligere. At alle jyske familier sender deres børn til København til uddannelser og cafeliv og modetøj, er en saga blot.

Et Danmark som i 1950erne bliver igen en realitet!

Kort afstand til alt! Og god udnyttelse af de boliger der allerede eksisterer overalt i landet!

Egen produktion af grøntsager og høns i baghaven!

De praktiske grise kommer til at klare sig bedst!

Tanken om at elbiler skal få verden til at køre videre som i dag, er den illusion som Putin for længst har slukket!

Vores næste fjende bliver Kina, hvorfra vi postordre-indkøber det meste.

Tøjproduktion og produktion af elektronik bliver igen midtjysk!

Uafhængighed af Rusland og Kina bliver et must ikke blot for Danmark og Norden, men også for hele Europa!

Det er NATOs eneste chance, hvis forsvarsudgifter skal holdes nede på 2%af BNP.

Start med at gøre Herning til Danmarks nye hovedstad!

Det vil reducere CO2 automatisk med 10%. Og sende det signal til alle de unge som de hungrer efter!

At gøre Jylland in, er at reducere CO2 automatisk.

Kort transport af mennesker, varer, energi bliver afgørende for den enkelte lønmodtagers privatøkonomi.

Bliver afgørende for magtbalancen i verden!

Selvforsyning overalt i Danmark af varer, energi og boliger bliver altafgørende!

Den globale verden er død!

Diktatorer stoppes kun ved at enkeltlande og nærregioner er selvforsynende på varer, energi og våbensystemer!

Det arbejdende folk med hænderne skruet rigtig på bliver som i 1950erne altafgørende!

Spindoktorerne kan blive kustoder på Nationalmuseet, der som det eneste forbliver i København.

Selv dronningen vil mest opholde sig i Århus. Skabe, designe og dyrke sin have!

“Vi får brug for flere kloge hænder”.

Stort set kun kloge hænder fra Skagen til Tønder!

Kommentar:

Positive tiltag fra FH !

Men uanset hvad vi gør, så gætter jeg på, at vi intet kan gøre for at redde Klimaforandringerne, ser man på de tilatg man allerede har gennemført, så stiger CO2 udslippet år for år og 2021 var det højeste CO2 udslip der er målt...

Tager man eksempelvis den Islandske Vulkan Katla, ja så udleder den 20.000 Tons CO2 ud om dagen, og med de negative tiltag vi mennesker har tilført Kloden, så er de ødelæggelser uoprettelige...

Efter min mening, skal alle såmænd bare nyde hver dag så godt man kan, for vi er ved at kvæle os selv i skidt og møj...

Videnskaben sige, at Solen vil brænde Kloden op om ca 4. milliarder år, nu er disse tiltag ændret drastisk til, at om 1000 år er Kloden næsten gold, havene fordampet på grund af de hurtige klimaforandringer...

Så nyd hver dag,

Erling Drews...

De seneste 70 års menneskelige aktivitet er i dag årsagen til, at vi som menneskehed har bragt os helt ud på kanten af et kollektivt selvmord, fordi den overordnede styring af økonomien og dermed næsten al aktivitet har været overladt til det laizze fair princip, som markedsøkonomien repræsenterer.
Der findes i dag 9 kendte kritiske globale (trusler) udfordringer for opretholdelsen at det miljø, der er en forudsætning for den menneskelige eksistens på jorden.
De er beskrevet i denne artikel fra videnskab.dk:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/jeg-er-chokeret-rapport-viser-hvorda...
Det fælles træk for alle disse problemstillinger er, at der er tale om samfundsmæssige omkostninger, der ikke seriøst indgår i virksomhedernes omkostninger, og derfor ikke indgår i prisdannelsen. Derved unddrager de sig den styring, som man ellers fra markedsteologerne påstår fører til optimal resurseallokering gennem mødet mellem efterspørgsel og et konkurrenceudsat udbud. Denne monster fejl fører os i øjeblikket mod selvudslettelse, og det er uden for enhver begavet forestilling, at netop markedet kan løse denne gordiske knude.
Klimaet, nedgang i ferskvands reservoirer, tab af biodiversitet, tørke, storme, voldsom nedbør, forsuring af havet og dermed nedbrydelse af koralrev, afsmeltning af ismassiverne, havstigning, udledning af kvælstof og fosfater i havet, skovrydning og indskrænkning at geografisk fri natur, udledning af plast i miljøet, der allerede nu er nedbrudt til microplast der er registreret i menneskeblod, men når det nedslides til nanoplast kan trænge ind i alt cellevæv og skabe skader, vi i dag ikke har det ringeste begreb om.
Det er alle voldsomt truende globale problemer, der i det gældende økonomiske styringssystem ikke er underlagt nævneværdig regulering, og det må derfor må anses at være den globale pris for at lade økonomien være dikteret af plat grådighed, som dybest set er ved i skræmmende hast at undergrave vores eksistens.
Til dette skal vi lægge, at den globale ledelse i verden i stigende grad præges af autokrater, hvor selvkritikken og de saglige hensyn viger for kleptokrati, storhedsvanvid og lavkvalitets beslutninger.
Heller ikke min optimisme syner meget i billedet, men jeg ser ikke noget andet håb, end at klynge mig til dette halmstrå på børn og børnebørns vegne. Vi kan sgu ikke være andet bekendt.

Annonce