Det var fuld opbakning, da både De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet satte underskrift på forståelsespapiret, der forpligtede den socialdemokratiske -regering til at levere ”et opgør med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger”.   

Det var en gentagelse af sidste gang De Radikale fik kolde fødder over for andre kapitalstærke interesser

Den opbakning smuldrede dog lynsnart, da De Radikale pludselig kastede deres magenta-farvede håndklæde i ringen og gik efter et flertal udenom regeringen.

Det var en gentagelse af sidste gang De Radikale fik kolde fødder over for andre kapitalstærke interesser i form af kviklånsbranchen, hvor partiet stejlede over et ÅOP-loft som der ellers var bred enighed om, ville begrænse udbredelsen af de forhadte lån.

RV-motiv: ”En tiltrængt begmand til arrogante socialdemokrater”

Der er altid fart på feltet, når de radikales farverige folketingsmedlem Jens Rohde folder sig ud. Men denne gang gik der også Christiansborg-cirkus, fordrejning af virkeligheden og knæhøje tacklinger i den, når De Radikale forsøgte at spænde ben for en bred aftale mod boligspekulation.   

Denne gang gik der Christiansborg-cirkus, fordrejning af virkeligheden og knæhøje tacklinger i den

Lytter man til hvad boligordfører Jens Rohde selv har sagt i sagen, så bliver sagen hurtigt personlig: ”Jeg synes, at ministeren skulle lære sig sit håndværk”. Og endnu mere klart bliver det, når man lægger øret til det radikale bagland.

Hvis man hører hvorledes en folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem Rune Christiansen udlægger De Radikales egne motiver, så handler det øjensynligt om besværet med "Den stærkt ideologiske, uerfarne og.... ikke videre RV-begejstrede.... boligminister Kaare Dybvad" og om at levere en "tiltrængt begmand for et arrogant Socialdemokrati".

Bekymringer for lejerne, der med usympatiske medtoder presses ud af deres boliger af grådige kapitalfonde og deres danske håndlangere, trådte tilsyneladende i baggrunden, når De Radikale får mulighed for at pisse deres politiske territorium af.

Det bliver næppe sidste gang, at De Radikale lufter deres bitre frustrationer over den manglende regeringsdeltagelse

Det bliver næppe sidste gang, at De Radikale lufter deres bitre frustrationer over den manglende regeringsdeltagelse.

Højt spil på svage argumenter

Men det høje spil blev også for højt for Jens Rohde, der i disse timer på egen krop prøver hvad ’højt at flyve dybt at falde’ betyder i praksis.

De blå kammerater, som skulle hjælpe ham med at forhandle en aftale hjem uden om regeringen, uddeler efterfølgende ikke rosende ord til den radikale rænkemager.  

Men det var ikke kun processen, der blev skamskudt – det gjorde sagligheden også

”Vi vil ikke bidrage til den leg… Der var et produkt, der blev noget oversolgt... Vi havde ikke lavet en blå aftale…”, så lød det fra Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen i Debatten på DR2.

Men det var ikke kun processen, der blev skamskudt – det gjorde sagligheden også.

De Radikale prøvede først med bål og brand at advare om truslen mod andelshaverne, selvom både landets førende ekspert i boligøkonomi og andelshavernes organisation selv havde afvist.

Dernæst kom en folketingskollega Rohde til undsætning med nyt tvivlsomt argument om at forslaget ville skade klimaet, selvom det var undtaget i forslaget:  

De tomme argumenter bag den radikale maveplasker var sandsynligvis også grunden til, at Jens Rohde pludselig ikke skulle nyde noget af at stille op til debat i DR2 Debatten.

Nej tak til politisk cirkus

Sagen om Blackstone-indgrebet har været et stjerneeksempel på Christiansborg-politik, når den er allerværst: Politik, der ikke handler om skabe løsninger, men handler om skade eller udstille andre partier. Det blev til hævn fremfor handling.  

Det blev hævn for handling

Heldigvis viste et politisk flertal, at boligspekulationen ikke var en oplagt anledning for De Radikale til at pisse deres territorium af. Dertil var indholdet og kampen for landets lejere bare for vigtigt.

Når det kom til stykket, så ville Dansk Folkeparti hellere lave politiske resultater end at stille op til De Radikales politiske cirkus. Og mon ikke både rød og blå side af folketingssalen vil tænke sig om en ekstra gang, før de en anden gang sætter sig til forhandlingsbordet med Jens Rohde?