EL-ideolog giver svar på tiltale: “Veltilrettelagt smudskampagne”

Pelle Dragsted til S-minister: Du glemmer USA’s fejl i Irak, Guantanamo og Afghanistan.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard og Folketinget/Steen Brogaard - Fotografik: David Garby-Holm
Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem (EL) og Kaare Dybvad Bek (S), indenrigs- og boligminister
Forleden opfordrede indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) Enhedslisten til at en gang for alle at droppe Vietnam-syndromet - og erkende at nutidens USA ikke er skurken. Ej heller Nato.

“Mange enhedsliste-folk kan ikke lade være med at kritisere USA og Nato, hver gang der sker noget ude i verden,” lød det fra Kaare Dybvad, der mindede om at dele af Enhedslisten har haft svært ved at give Rusland ene-ansvaret for krigen mod Ukraine.

Mange enhedsliste-folk kan ikke lade være med at kritisere USA og Nato

Men de meldinger bliver ikke modtaget venligt hos Enhedslisten. Tværtimod ser man i Enhedslisten-lejren Dybvads seneste melding, som ser led i “en veltilrettelagt smudskampagne mod Enhedslisten”:

“Det er vel efterhånden tydeligt for enhver, at Socialdemokraterne har gang i en veltilrettelagt smudskampagne mod Enhedslisten i de her uger. De har vel nærmest brugt mere energi på at kritisere venstrefløjen, end på at kritisere Putins krig,” skriver Enhedslistens chefideolog, Pelle Dragsted, i en skriftlig kommentar til Netavisen Pio.

EL størst i København

Pelle Dragsted, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, mener, at S-kritikken af Enhedslisten hænger sammen med, at Enhedslisten blev det største røde parti i København:

“Men mon ikke det handler mest om, at Socialdemokraterne blev dybt chokerede over at Enhedslisten har overtaget pladsen som det største venstrefløjsparti i København, på Frederiksberg og på Bornholm. Nu tænker de nok, at de skal slå tilbage,” skriver Pelle Dragsted og fortsætter:

Nu tænker de nok, at de skal slå tilbage

“Men det er lidt trist og sølle i en tid hvor vi burde stå sammen på tværs i at bakke op om ukrainernes modige modstandskamp mod den russiske imperialisme, og presset på Putins regime.”

Dragsted: Vi behøver ikke gå tilbage til Vietnam

Dragsted forstår ikke, hvorfor Kaare Dybvad fremhæver USA’s dårlige opførsel under Vietnam-krigen.

Dragsted mener, der er mange langt mere aktuelle eksempler på, at USA har opført sig dårligt på den globale scene: 

har glemt de op mod en halv million dræbte civile i den ulovlige Irak-krig

“Kaare Dybvad mener øjensynligt, at man skal tilbage til Vietnamkrigen for at finde årsagen til at Enhedslisten er kritisk overfor USA og NATO. Jeg ved ikke om han har glemt de op mod en halv million dræbte civile i den ulovlige Irak-krig, Guantanamo-fangelejren, de bombede bryllupsfester i Afghanistan, eller det seneste USA-støttede kup i Bolivia for blot et par år siden.”

Dragsted mener ikke, at fordi Rusland begår krigsforbrydelser, så “skal vi se igennem fingre med når andre stormagter” gør noget forkert:

“Det er mærkeligt at have den holdning, at fordi Rusland begår krigsforbrydelser og bryder international lov, så skal vi se gennem fingre med når andre stormagter gør det. Vi skal da netop have de samme standarder for vores allierede, som vi har for vores fjender.”

“Klinger hult”

I det hele taget finder Pelle Dragsted, at S-ministerens kritik af Enhedslisten “klinger hult”:

Enhedslisten og SF har som de eneste partier i Folketinget været konsekvent kritiske

“Og så må jeg også indrømme at kritikken af Enhedslisten klinger lidt hult, når det gælde forholdet til Rusland. Enhedslisten og SF har som de eneste partier i Folketinget været konsekvent kritiske over for Putins Regime.”

Han mener, at man i stedet kan kritisere socialdemokratiske regeringer for gennem årene at have været optaget af at handle med Putins Rusland:

“Mens socialdemokratiske regeringer sendte handelsdelegationer til Rusland, opfordrede vi til sanktioner. Og mens de støttede de russiske gasledninger gennem dansk farvand, advarede vi allerede dengang om at det ville gøre os afhængige af Putins forbryderregime.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis man fornægter historien, fornægter man fremtiden.

Vi skal også huske at være fair overfor Enhedslisten i denne sag.

Ellers arrangerer de bare en demonstration foran USAs ambassade.

Det er vi hele tiden mere end fair!

Det er vi hele tiden mere end fair!

Jeg synes da ellers ikke selv, min humor skulle være så svær at forstå.

Ideologernes kamp.

Gad vide, hvad Dybvad og S iøvrigt er ude i. Mette F har tilsyneladende kritikløst anerkendt USA’s historiske rolle som aggressor på baggrund af angst for at stå uden beskyttelse mod angreb fra et land, som økonomisk er ude af stand til at være en trussel. Ukraine-felttoget har med tydelighed vist, at Rusland er blevet en dværgstat, hvis eneste potentiale er den atomare trussel, der, hvis den bliver udløst, vil udslette menneskeheden.
Så idiotisk vil vel ingen optræde.
Set i det lys, skulle alle måske vende skråen og begynde at fundere over, hvorfor Dybvad er sendt i byen med et angreb på Enhedslisten.
Det mest banale er, at S vil reducere tilslutningen til El med bagtalelse om tidligere positioner, som forlængst er forladt. El er jo ikke engang længere et revolutionært parti, men klart nok et problem for S, fordi de hævder principper, som S engang byggede deres menneskesyn på, men forlængst er forladt. SF har været udsat for det samme og har forlængst afskaffet både revolution og antikapitalismen og agerer i bedste fald som venstresocialdemokrater.
En anden tanke kunne være, at S systematisk arbejder på at tvinge El til at bryde ud af samarbejdet, der baserer sig på forståelsespapiret ifm regeringsdannelsen i 2019. Hensigten herfor vil give mulighed for at trække Radikale ind i regeringen, og dermed give større legitimitet til et mere gnidningsfrit samarbejde med højrefløjen.
At El slår fra sig giver sig selv.

Somend deres tåbelighed fornægter ikke sig selv!

Socialdemokratiet har efterhånden tungen så langt oppe i røven på USA, at Danmark er blevet en regulær lydstat.😡😡

Gad vide om USA har "noget" på nogle af Socialdemokratiets toppolitikere???

Socialdemokratiet har efterhånden tungen så langt oppe i røven på USA, at Danmark er blevet en regulær lydstat.😡😡

Gad vide om USA har "noget" på nogle af Socialdemokratiets toppolitikere???

Nej det er der ingen grund til - så tåbelige er de ikke !

Nu består Enhedslisten jo af et sammenrend af forskellige kommunister, trotkister, maoister m.v.
De har alle dage været Kreml's nyttige idioter.
Deres primære fjende er desværre stadig Socialdemokratiet, som de gerne dolker i ryggen.
Jeg har et meget spinkelt håb om, at de nye generationer er i stand til at tænke selv.

Ja det tør siges, selv Putin må være lige ved at få kvalme.
Men hvad og Aksel Larsen ville klappe i sine små hænder, af EL's naivitet.

Vi kan jo håbe at Socialdemokratiet kan tænke selv.hvis der er nogen, der er nyttige idioter, er det de skiftende danske regeringer. der gladeligt hopper og springer, hvis USA beder om det.
Lige nu har de, med god grund, travlt med at fordømme Rusland. I mens så "glemmer" vi alle de andre overtrædelser, som fx. Guantanamo, eller VM i Qatar.

Over for en fælles fjende, som på enhver måde forsøger at splitte de vestlige lande, er det klart nok at gå fjendens ærinde, når man midt under krigen råber op om fejl og mangler hos os selv og vores allierede. Dermed fungerer EL som 5.kolonne og nyttige idioter i forlængelse af fortiden som Sovjetunionens forlængede arm. At USA og Danmark intervenerer, hvor de skulle holde fingrene væk, er klart nok -- også at vi anklages for ikke at gøre det, når vi ikke gør det (Cambodia, Rwanda, Syrien, osv). Men selv om der er både diskutable idealer og grimme økonomiske interesser bag, så er der fundamental forskel på at prøve at befri en befolkning fra diktatur og folkedrab eller at forsøge at underlægge sig andre lande, sådan som Rusland gør nu og har gjort gennem hele sin historie.

Præcis 👍🇩🇰

Desværre har socialdemokratier, bl.a. socialdemokratiske ministre, mere travlt med at kritisere Enhedslisten end de har med at gå efter deres politiske modstandere på højrefløjen. Det er trods alt på grund af Enhedslisten at de sidder i regeringskontorerne.
Trist at det åbenbart er så svært at forstå og indse.

Annonce