Annonce

Putins bedste ven i Europa tog endnu en sejr

Dansk socialdemokrat ærgrer sig over Orbans genvælg, men fastslår: Kritikken stopper ikke.
Ungarns premierminister Viktor Orban tog søndag aften den fjerde valgsejr i streg ved parlamentsvalget i landet.

Orbans konservative parti Fidesz fik 53 procent af stemmerne, og med hjælp fra en fordelagtig valglov sikrede partiet sig absolut flertal med hele 133 ud af 199 pladser i parlamentet.

Oppositionen vandt i hovedstaden Budapest, men uden for storbyen var opbakningen til Fidesz massiv, og det betyder, at 58-årige Orban nu kan se frem til at fortsætte på den post, som han har siddet tungt på siden 2010.

Fortsat grund til bekymring

I Socialdemokratiet anerkender man valgresultatet, men ærgrer sig samtidig.

“Det er vigtigt at understrege, at det er borgerne i et enkelt lands afgørelse, men derfor kan jeg alligevel godt ærgre mig over, at resultatet ikke blev bedre for de ungarske socialdemokrater og den øvrige opposition til Orban," siger Socialdemokratiets gruppeformand i Europa-Parlamentet til Netavisen Pio og fortsætter:

"Der er fortsat grund til bekymring, fordi der er tydelige tegn på manglende overholdelse af retsstatsprincipperne - Rule of law - i Ungarn. Indblanding i domstolene, undertrykkelse af frie medier og ikke mindst voldsom udbredt korruption”.

På kant med EU

Parlamentsvalget har været omgærdet af bekymring omkring valgfusk og omfattende brug af statens ressourcer til at støtte regeringspartiet. Organisationen OSCE, har ekstraordinært sendt valgobservatører til at følge både valgkamp og afstemning.,

På alle målinger, ranglister og opgørelser over demokrati og frihedsrettigheder er Ungarn raslet ned siden Orban kom tilbage til magten i 2010.

De mange brud på menneskerettighederne, har fået EU til at tilbageholde midlerne fra EU's corona-genopretningspakke til landet, og Orban har håbet på, at en valgsejr vil give ham mandat til at presse EU-kollegerne til at frigive midlerne.

"Vi fik en sejr så stor, at den kan ses fra månen og i hvert fald kan ses fra Bruxelles," sagde Orban søndag om sejren foran partifællerne.

Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra Christel Schaldemose, der konstaterer, at kritikken af Ungarn og andre EU-lande, er rykket lidt i baggrunden i forhold til situationen i Ukraine.

"Kampen for at få Ungarn til at overholde de demokratiske spilleregler stopper ikke her".

"Også selvom der er krig i Ukraine og der er behov for at vise europæisk sammenhold, så kan hverken Orban eller regeringen i Polen eller nogle af de andre steder, hvor vi ser udfordringer, læne sig tilbage og tro, at vores kritik i Europa-Parlamentet stopper."

"Jeg mener, at vi sagtens kan udvise sammenhold i EU, samtidig med at vi fastholder kritikken af Ungarn."

Hilsen fra Putin

Mens lykønskningerne fra Europa ikke ligefrem er strømmet til Budapest efter sejren, så kan Viktor Orban glæde sig over en lykønskning fra Vladimir Putin.

Den russiske præsident udtrykker sit håb om, at trods den "vanskelige internationale situation" vil de to landes partnerskab være i overensstemmelse med den ungarske og russiske folks interesser.

placeholder

Orban modtog også en lykønskning fra den italienske højre-fløjspolitiker Matteo Salvini.

"Bravo Victor! Alene mod alle, angrebet af fanatikerne af ensartet tænkning, truet af dem, der ønsker at udrydde Europas jødisk-kristne rødder, bagtalt af dem, der ønsker at fjerne værdier som familien, sikkerhed, fortjeneste, udvikling, solidaritet og frihedŁ; du vandt igen takket være det, alle andre mangler: Folkets kærlighed og støtte. Go Viktor! og respekt til det frie ungarske folk,” udtalte Salvini.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

EU, ta dog tyren ved hornene og bid i det sure æble. Smid Ungarn ud af EU. Og bag efter kan de blive smidt ud af Nato.

Ungarn er dermed det eneste sted i Europa (udover Rusland og Belarus), hvor det ikke koster opbakning at være ven med Putin. Men ok, når Orban sidder på alle væsentlige medier i landet, får folket nok også kun de oplysninger, han ønsker.

Ja selv Paven har da sgu da sagt Putin imod, og Schweits og så - dog meget forsigtigt og stadig forsøgende anomoym. MEN Monaco har man jo intet hørt fra - De russiske oligarkes blinkende LEGEPLADS sammen med Dubai..! Kære EU hvornår tar i fat i Schweitz og Monaco og boycotter dem???

Ja selv Paven har da sgu da sagt Putin imod, og Schweits og så - dog meget forsigtigt og stadig forsøgende anomoym. MEN Monaco har man jo intet hørt fra - De russiske oligarkes blinkende LEGEPLADS sammen med Dubai..! Kære EU hvornår tar i fat i Schweitz og Monaco og boycotter dem???

Annonce