Hele verden forfærdes i disse dage over billederne fra Putins krig i Ukraine. Desværre sender Europa enorme summer til Putins Rusland hver dag gennem betalinger for den gas, som det meste af Europa desværre er håbløst afhængige af.

Alene i 2021 importerede EU 155 milliarder kubikmeter gas fra Rusland. 40 procent af al den gas der forbruges i EU kommer fra Rusland.

Gassen er med andre ord livsvigtig for Europa. Den bruges i høj grad i industrien og ikke mindst i vores bygningsmasse.

Over en tredjedel af energiforbruget i europæiske bygninger stammer fra gas. Skal vi med andre ord gøre os uafhængige af russisk gas, kan vi ikke undgå at skulle se på energiforbruget i vores bygninger.

Vi skal renovere os ud af gasafhængighed

Timingen er dog på plads, hvis man for alvor vil gøre noget ved europæisk – og for den sags skyld dansk – gasafhængighed.

I december sidste år præsenterede Europa-Kommissionen sit længe ventede forslag til en revision af det europæiske bygningsdirektiv.

Et stykke lovgivning som opstiller mål og krav for, hvordan man gradvist skal sikre, at vores bygninger bruger mindre energi gennem f.eks. ordentlig isolering, varmepumper og bedre vinduer. Der er masser af danske virksomheder, der kan levere de løsninger, og vi har mange dygtige håndværkere, der er klar til at installere dem.

Kommissionen reviderer direktivet nu for at sikre højere ambitioner, som spiller ind i Kommissionens mange andre dagsordener på klimaområdet: Den europæiske klimalov, renoveringsbølgen, energieffektivitetsdirektivet og målet om 55 procent mindre CO2 i 2030.

Gode ambitioner – utilstrækkelige værktøjer

Der er heldigvis mange fornuftige hensigter i Kommissionens udspil. Målet er, at man vil øge renoveringsraten i EU til det dobbelte inden 2030.

Et løft af de bygninger i Europa med den dårligste energimæssige ydeevne

Hertil kommer et slutmål om at hele bygningsmassen i Europa i 2050 skal udgøres af såkaldte nulemissionsbygninger. Der ligger med andre ord gode, solide målsætninger bag revisionen. Desværre er de værktøjer, der skal føre dem ud i livet, utilstrækkelige.

Et af de vigtigste redskaber Kommissionen vil tage i brug, er et løft af de bygninger i Europa med den dårligste energimæssige ydeevne. Lidt groft sagt er det de dårligst isolerede bygninger.

Hvis man har købt hus inden for de senere år, har man set energimærkningerne, der rangerer fra A2020 og så hele vejen ned til G. Det er altså bundskraberne i kategori G, som Kommissionen vil sætte ind over for og sætte krav til, at de over hele Europa skal løftes fra G til minimum F.

For lidt og for sent

Det er et fint mål, men det forslår som en skrædder i helvede, uanset om man ser på vores nuværende udfordringer med at gøre os uafhængige af gas fra Rusland, eller hvis man ser på EU’s 2030- eller 2050-mål. "Too little, too late" som man siger i den engelsksprogede verden.

Ved specifikt at sætte krav til, at landene kun skal løfte de dårligste bygninger ét trin på energistigen, så ved man også, at det netop kun er de dårligste bygninger, som bliver løftet, og at de kun bliver løftet ét trin.

I efteråret 2021 blev et af Kommissionens tidligere udkast lækket, og der var ambitionsniveauet betydeligt højere.

Den danske regering og de danske europaparlamentarikere kunne med fordel minde Kommissionen om de gode takter, de havde i tankerne i efteråret.

Grøn omstilling af samfundet – ikke af hver enkelt bygning

Kommissionen vil på længere sigt sikre at alle bygninger i Europa skal være ”nulemissionsbygninger” i 2050.

Det er ifølge Kommissionen en bygning, som er så energieffektiv, at den næsten ikke bruger nogen energi, og at den lille smule energi den trods alt har brug for, skal produceres i eller på selve bygningen.

Det er en smuk tanke

Kommissionens velmenende - men i sidste ende lidt naive - tanke er, at vores gennemisolerede bygninger i 2050 får opfyldt deres minimale energibehov gennem solenergi genereret på taget af bygningerne.

Det er en smuk tanke, men også en tanke der i praksis vil skabe flere problemer, end den vil løse.

Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling bør vi investere i vedvarende energi, hvor det er mest omkostningseffektivt.

I Danmark er det ikke solenergi på taget. Det er fjernvarmeværker, energiøer og systemintegration – med andre ord er det løsninger, der tager udgangspunkt i Danmarks forcer og fordele. Alt andet gør den grønne meget omstilling dyrere end den kunne være – og det har vi hverken tid eller råd til.

Den grønneste energi er den, man ikke bruger

Selvom lovgivningsprocessen i EU er langsommelig, og et bygningsdirektiv hverken når at blive forhandlet eller træde i kraft tide til, at kunne påvirke den akutte krise, som Putins invasion af Ukraine har forårsaget, så stopper EU’s afhængighed af russisk gas ikke med at være et problem, uanset hvornår og hvordan krigen i Ukraine slutter.

Læg dertil, at selv hvis man skifter afhængigheden af russisk gas og olie ud med afhængighed af gas fra Qatar eller olie fra Saudi-Arabien, så står vi ikke ligefrem i et drømmescenarie.

Man har længe sagt, at den grønneste energi er den man ikke bruger. Det viser sig nu, at det også er den energi, der gør os mindst afhængig af russisk gas

Lad der derfor lyde en klokkeklar opfordring til danske politikere i Folketinget, regeringen og Europa-Parlamentet om at udnytte bygningsdirektivet til på en og samme tid at forbedre vores boliger, slå et slag for den grønne omstilling og formindske vores afhængighed af Putins Rusland.