Fra humaniora til sygeplejerske-studerende: ”Det er lidt paradoksalt”

Efter mere end ti år på det akademiske arbejdsmarked har 39-årige Siggie Bengtson taget hul på en uddannelse som sygeplejerske.
Foto: Privat
Siggie Bengtson, sygeplejerskestuderende
Det er lidt paradoksalt, for jeg har aldrig nogensinde overvejet, at jeg skulle være sygeplejerske.”

Sådan siger 39-årige Siggie Bengtson, der efter mere end ti års tilværelse som akademiker netop er startet som studerende på sygeplejerske-uddannelsen i København.

I en tid med mangel på arbejdskraft og stagnerende optag på en række uddannelser indenfor både velfærdsområdet og de håndværks- og tekniske uddannelse er hun gået den modsatte vej og dropper sin akademiske karriere til fordel for sygeplejerskefaget.

Det var tilbage i 2011, at Siggie Bengtson færdiggjorde sin kandidatuddannelse, som hun stykkede sammen af studier i æstetik, kultur og retorik på Aarhus Universitet, hvorefter hun færdiggjorde sin kandidat og skrev speciale i Moderne kultur og kulturformidling på København Universitet.

skrev speciale i Moderne kultur og kulturformidling

”Jeg er sådan skruet sammen, at jeg skal finde noget, der skal være lidt svært. Jeg havde brug for den udfordring. En universitetsuddannelse er lidt ambitiøst. Jeg havde nok behov for at vise over for mig selv, at det kunne jeg godt,” fortæller Siggie Bengtson i et interview med Netavisen Pio.

Et personligt projekt

”Det var sådan et personligt projekt, jeg havde. Jeg var glad for det, og jeg har lært rigtig meget af de år, jeg har haft på universitetet. For det var en stor bedrift for mig at gøre det færdigt og få skrevet speciale. Men jeg har nok altid følt, at det ikke var det helt rigtige sted for mig,” siger hun.

Efter afsluttet uddannelse arbejdede Siggie Bengtson blandt andet i Kriminalforsorgen, hvor hun lavede personundersøgelser.

”Jeg fandt ud af, at det her med professionel omsorg og at etablere en personlig kontakt, det synes jeg var så spændende.”

Hvornår gik op for dig, at der skulle ske noget andet?

”For et par år siden stod jeg overfor at skulle på barsel og jeg kunne mærke, at jeg skulle noget andet, når jeg kom over på den anden side af denne her barsel. Jeg tænkte: Nu har jeg lært det, jeg kan.”

jeg skulle noget andet

”Samtidig kunne jeg se, at det karrieremæssigt ville blive lidt op ad bakke at fortsætte i Kriminalforsorgen, så jeg tænkte, at det nok var tid til at gøre noget andet,” siger Siggie Bengtson.

”Det kan være, du skal være sygeplejerske”

”Det er lidt paradoksalt, for jeg har aldrig nogensinde overvejet, at jeg skulle være sygeplejerske. Men da min anden søn blev født i slutningen af 2019, var vi indlagt nogle dage på neonatal afdeling. Jeg ligger på en stue, hvor der kommer læge- og sygeplejerskestuderende for at få demonstreret udstyr, og jeg syntes bare, det var så spændende at høre om det, der bliver fortalt,” fortæller Siggie Bengtson.

”Til sidst måtte jeg sige til en sygeplejerske, at hun måtte undskylde, at jeg lyttede med. Men det var simpelthen så spændende, hvad hun fortalte sine studerende. Hun sagde så, at det kunne være, jeg skulle være sygeplejerske. Da jeg så kommer hjem, kan jeg ikke lade være med at tænke på det. Pludselig kunne jeg se, at det var meget oplagt end for eksempel at studere til jordemoder, som jeg overvejede for mange år siden.”

”Jeg har et billede af sygeplejersker som en gruppe, hvor mange er fantastisk dygtige. Det er et fag, der er, hvad man gør det til. Man må selv gå i dybden med stoffet. Det er meget bredt, det man skal kunne. Og kan du det, så kan du rigtig meget.”

Hvad betyder løn, mulighederne for karriere og social prestige for dig, når du vælger at gå fra det akademiske til en sygeplejerskeuddannelse?

”De ting betød noget i starten. Jeg havde en bekymring for, at jeg valgte den nemme løsning, fordi jeg går i gang med noget, der ligger på ”lavere niveau”. Det var egentlig mest i forhold til, hvad andre mennesker tænker om mit valg. Men den bekymring er skudt helt ned nu,” siger Siggie Bengtson.

Jamen, hvad er det, jeg gerne vil bruge mit liv til.

”Jeg har også lige haft fat i mig selv, for at sige: Jamen, hvad er det, jeg gerne vil bruge mit liv til. Jeg vil gerne GØRE noget, og det kan jeg som sygeplejerske på en helt anden måde end med den uddannelse, jeg har i forvejen.”

Unge mennesker er betænksomme

Før starten på sin sygeplejerske-uddannelse tænkte 39-årige Siggie Bengtson over, hvordan hun ville fungere socialt sammen med de unge medstuderende, og om de ville have det samme faglige niveau, som hun selv. Men begge bekymringer er blevet gjort til skamme.

”De har været søde til at give mig en plads i fællesskabet. Der er rigtig mange undervisningstimer, så vi bruger ret meget tid på den skole, og så er det afgørende, at vi kan have det sjovt sammen,” siger hun.

Hvad tænker du om debatten om mangel på arbejdskraft og svigtende optag på sygeplejerske-uddannelsen?

”Lige nu er der slet ikke nok pladser til at optage alle dem, der søger ind. Så vinklingen i den diskussion har været helt off, når det er sådan, at man får afslag på at blive optaget.”

De har været søde til at give mig en plads i fællesskabet.

”Så vidt jeg kan forstå, handler det om, at man fra politisk side ikke er villige til at finansiere de praktikpladser, der skal bruges rundt omkring på plejehjem, hospitaler og så videre,” siger Siggie Bengtson.

Aller-bagerst i køen

”Fordi jeg har en kandidat-uddannelse i forvejen, kan jeg i teorien ikke få en plads, fordi alt bliver taget i første runde eller gennem stand by-pladser. Så jeg kom aller-aller-bagerst i køen, hvor jeg til sidst kunne søge de sidste ledige pladser. Og så kom jeg ind, fordi jeg har et højt karaktergennemsnit,” fortæller hun.

”Jeg er helt med på fornuften i, at folk, der har en lang uddannelses kommer bagerst i køen, og de, der lige er kommet ud af gymnasiet kommer først. Men jeg kan jo se, at man har taget studerende, som kun lige akkurat har bestået studentereksamen. Hvis man har haft svært ved at gennemføre gymnasiet, kan det jo være, at det også er svært at gennemføre en uddannelse, der er så naturvidenskabeligt anlagt.”

Jeg fortryder overhovedet ikke.

”Så i de fag, hvor der er mangel på uddannede, kunne man lave en undtagelse og gøre det nemmere for folk, der allerede har en uddannelse, at blive optaget.”

Fortryder intet

Trods det sene skift af uddannelse og arbejdsliv har Siggie Bengtson ingen tegn på fortrydelse eller ærgrelse over spildte muligheder.

”Jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg har taget en akademisk uddannelse. Jeg er meget, meget taknemmelig for min akademiske baggrund. Det har lært mig noget meget essentielt i forhold til at kunne formidle kompliceret indhold og tænke kritisk,” siger Siggie Bengtson.

”Den tilgang, jeg har til sygeplejefaget nu, er et resultat af den uddannelse, jeg har i forvejen og det liv, jeg har levet indtil nu. Det har ligesom samlet sig i mit uddannelsesvalg. Det har været den vej, jeg skulle,” siger Siggie Bengtson.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så vil jeg bare sige held og lykke med uddannelsen og et i mine ører godt og fornuftigt karrierevalg.

Enig med Thor, godt hvis der var der vil tage det valg..der er behov for flere sygeplejersker.der vil give omsorg, og have farlighed.og erfaring med sin alder

Det høre til en sjældenhed nu om dage, at nogen bliver ramt af "kaldet". Det gjorde damer ofte før i tiden, når de besluttede sig for sygeplejeske gerningen. Men på trods af manglende "kald" til høre sygeplejeske faget forsat kvinder. Ligesom pædagog "kaldet", SOSU "kaldet" og kontor "kaldet" alle fortsat er kvindernes besiddelse. Sjovt, hvordan noget aldrig ændre sig. Ligestilling eller ej, så ser det ud til det forsat kun er kvinder der rammes af "kaldet".

Tillykke med hende, kære sygehusvæsen.
Håber "du" forstår at værdsætte denne gave. !!

Tillykke med hende, kære sygehusvæsen.
Håber "du" forstår at værdsætte denne gave. !!

Annonce