“Dumt af mig at kalde manden for oligark”

SF-profil fortryder, at han kaldte dansk multimilliardær for oligark
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Carl Valentin (SF)
SF’s skatteordfører, Carl Valentin, beklager, at han forleden brugte betegnelsen “oligark” om den danske multimilliardær, Anders Holch Povlsen.

“Det var derfor også dumt af mig at kalde manden for oligark,” skriver Carl Valentin i et opslag på Facebook.

de russiske af slagsen

Carl Valentin erkender, at det første, man tænker på i disse tider, når ordet oligark nævnes er “de russiske af slagsen”. Og - understreger Valentin - Anders Holch Povlsen “er jo ikke en russisk oligark:

“De russiske oligarker overtog store statslige virksomheder, da de blev privatiseret under præsident Boris Jeltsin i begyndelsen af 1990'erne, og har siden opbygget enorme formuer på grundlag af disse, og alle de uhyrligheder, flere af disse oligarker senere er blevet kendt for, har Povlsen jo ikke begået,” undskylder Valentin videre.

Valentin møgirriteret på Valentin

Carl Valentin er møgirriteret på sig selv, for udtrykket “oligark” om Holch Povlsen skyggede, ifølge Valentin, fuldstændig for hans egentlige ærinde:

det endte med at skygge for den debat, jeg faktisk forsøgte at starte

Nemlig at pege på, at multimillionærer som Holch Povlsen, der ifølge Forbes nyeste oversigt er Danmarks rigeste med en formue på 92,6 milliarder kroner, efter SF’s mening bør beskattes hårdere:

“Og det irriterer mig grænseløst i dag, fordi det endte med at skygge for den debat, jeg faktisk forsøgte at starte, nemlig om den ekstreme koncentration af magt og midler, der foregår i disse år.”

Valentin skriver i opslaget om et “sygt kapitalistisk system, hvor vi tillader de få at blive voldsomt rige på andre menneskers arbejde”.

“Ikke tænkt som et personangreb”

“Mit skriv var således ikke tænkt som et personangreb, men nærmere som en reaktion på et systemisk problem, som Danmarks rigeste mand med sine 92,6 milliarder kroner blev personificeringen på.”

Carl Valentin skriver, at han ikke kender særlig meget til personen Anders Holch Povlsen:

Derfor var det heller ikke smart at smide denne betegnelse på ham

“Jeg kender ikke voldsomt meget til manden, og jeg har derfor heller ikke nogen særlig holdning til hans person. Derfor var det heller ikke smart at smide denne betegnelse på ham sådan uden videre – og særligt ikke i denne tid. Og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at debatten ville køre sådan af sporet.”

Her henviser Valentin til, at han de sidste par døgn har oplevet en voldsom shitstorm i kølvandet på Holch Povlsen-oligark-opslaget på Facebook. Så voldsomt, at Valentin onsdag valgte at lukke for kommentarsporet på sin Facebook-side.

placeholder


 

Bestseller og Nemlig.com

Anders Holch Povlsen ejer den internationale tøjkæde, Bestseller. Han ejer blandt andet ⅔ af Normal og hovedparten af det omstridte online-supermarked Nemlig.com

Familien Holch Povlsen oplevede for nogle år siden en forfærdelig personlig tragedie, hvor de under et terrorangreb på Sri Lanka, hvor familien holdt ferie, mistede tre af fire børn.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det værste er nok at den gode Carl Valentin ikke synes at have forståelse for at milliardformuen primært gemmer sig i aktieværdier fordi Holch Povlsen kører en forretning, flere faktisk, som giver arbejdspladser med tilhørende løn til tusinder af mennesker, ikke mindst danskere. Milliardformuen kan dermed ikke veksles 1:1 til forbrug. Manden er faktisk et plus for Danmark, modsat Carl Valentin som endnu ikke har bedrevet noget særligt af værdi for andre. Det kan måske nås endnu.

Wow det er super godt skrevet👍👍👍

Det er noget vås Gunnar. Det her drejer sig ikke om, hvor stor gavn en rig person gør for Danmark. Det her drejer sig om væsentlig mere og vigtigere.

Det drejer sig om selveste demokratiet. At skaffe sig politiks indflydelse ud over ens personlige stemme gennem sin formue er udemokratisk og en oligarkisk handling. Om Anders Holch Povlsen har benyttet sig af de metoder skal jeg kunne sige. Men nogen som ham har.

Men heldigvis har Hr. Povlsen også haft så meget overskud, så han har kunnet investere i skotske ejendomme. Så han i dag er den største ejendomsbesidder i Skotland. Sørme godt gået.

Har du ondt et eller andet sted over det, så er du nok i den smålige afdeling. Godt gået, ja, hvor godt har du selv gjort det?
Personligt synes jeg at jeg selv har gjort det o.k. Jeg er ikke misundelig på dem der har gjort det bedre.

Oligarkkapitalisme er et internationalt problem her glimrende beskrevet i forhold til hvordan det styrer den politiske proces i England. Mange af de samme tendenser ses i Danmark selvom det endnu ikke har nået helt samme ekstreme niveau. https://www.information.dk/udland/2022/02/oligarkkapitalismen-inficeret-...

Alle der ejer milliarder er vel en oliagurk. Det kan jo alle købe sig til indflydelse. Så ud med milliarder oliagurkerne.

En oligark som begreb, dækker det over folk med store formuer, som bruger deres formuer til at få mere magt eller få ændret politikken til deres egen fordel.

Og den definition dækker over flere danske virksomheder og deres ejere, som gennem lobbyisme eller anden vis har påvirket politikerne på Christiansborg til at fører den ønskede politik. Det er der set mange eksempler på i Danmark gennem tiderne. Ikke mindst inden for nyere tid. En af de mest fremmende organisationer lige nu i den henseende er CEPOS, som er sat i værk for at beskytte de rigeste danskers formuer og deres interesser til stor skade for den almindelige danske befolkning. Den form for adfærd og indflydelse er anti demokratisk og bør være strafbart.

Om en person som Anders Holch Povlsen eller dennes virksomhed er en af dem, som har skaffet sig indflydelse ud over sin personlige demokratiske stemmeret skal jeg ikke kunne sige. Det må andre tage sig af.

Annonce