Det er ikke længere noget vi kan ignorere og overlade til politikerne alene.

Vi har også selv et medansvar. Derfor må Foreningsdanmark på banen – ikke mindst de danske fagforeninger.

Fagforbund og fagforeninger, tillidsrepræsentanter og arbejdspladser må erkende, at de uden fred kan glemme alt om rimelige løn- og arbejdsforhold.

Og de studerendes organisationer og de studerende selv kan glemme alt om faglighed og karriereplanlægning, hvis krigen udvikler sig, og risikoen for en atomkrig bliver til virkelighed.

Stop krigen nu!

Det handler ikke om langhårede diskussioner, men om primært tre enkle krav: Stop krigen nu! Rusland ud af Ukraine! Nej til atomkrig i Europa!

Stop krigen nu: Den har allerede kostet tusindvis af liv, sendt millioner på flugt og ødelagt byer og samfund. Krigshandlingerne må derfor stoppe nu!

Rusland ud af Ukraine: Rusland skal - som krævet af EU's ledere den 24. februar - betingelsesløst trække sig ud af Ukraine! Uenigheder må afgøres ved forhandlingsbordet, ikke gennem krigshandlinger.

USA og NATO må ikke blive trukket ind i en atomkrig

Nej til atomkrig i Europa: Kommer Rusland og NATO i direkte konflikt, risikerer denne meget hurtigt at føre til brug af atomvåben; og risikerer lige så hurtigt at ende i en altomfattende atomkrig.

De tusinder af døde og forfærdelige scener, vi i dag ser i Ukraine, vil være intet at regne ved siden af de millioner af døde og ødelæggelser af hele samfund, som en atomkrig vil føre til. Rusland må stoppe en hver trussel om brug af atomvåben! Og USA og NATO må ikke blive trukket ind i en atomkrig.

Disse tre krav må nu og her stå allerøverst på dagsordenen for en dansk og europæisk fredsbevægelse.

Kravene er påtrængende og føles også sådan af folk i almindelighed. Der er derfor god grund til at tro, at de kan opnå folkelig tilslutning.

Behov for folkelige protester

Fagforeninger og de studerendes organisationer spiller en vigtig rolle. Forbund og landsledelser kan selv udtale sig, og samtidig kan de opfordre hver enkelt afdeling og lokalforening til at udtale sig. Og ikke mindst kan de opfordre arbejdspladser og studiesteder til at protestere mod Ruslands invasion, mod krigen i Ukraine og mod risikoen for en atomkrig i Europa.

Det samme kan man gøre i mange andre organisationer og foreninger – eksempelvis i sports- og idrætsforeninger, i pensionistklubber og boligforeninger. Alle protester kan lægges på de sociale medier og sendes til medierne, til regering og folketing. Og til den russiske ambassade.

En opgave som fagbevægelsen måske kunne tage på sig?

Allerbedst vil det være, hvis det hele kunne udmønte sig i offentlige protestmøder i de store byer, som vi har set det i eksempelvis Tyskland; en opgave som fagbevægelsen måske kunne tage på sig?

Den folkelige opinion kan blive afgørende for, hvordan politikerne handler, og konflikten ender.

Det handler om at støtte den ukrainske befolkning; om at sende et massivt ’Njet!’ til Putin og opmuntre den russiske befolkning til opposition mod krigen; og endelig handler det om at minde vores egne ledere om risikoen ved at blive draget ind i en atomkrig!

Læg uenigheden til side

Krigen er reel for ukrainerne. Og krigstruslen er reel for vi andre.

En bevægelse for fred i Danmark og Europa må derfor tage udgangspunkt i det allermest presserende, som der kan vindes bred opbakning til.

Uanset hvad vi hver især må mene om afskaffelse af forsvarsforbeholdet, om NATO-tropper i Danmark, om den nye aftale om dansk sikkerhedspolitik og meget andet, så vil langt de fleste af os kunne samles om at kræve krigen stoppet nu, kræve Rusland ud af Ukraine og sige nej til atomkrig i Europa.

Disse tre krav er de vigtigste lige nu, og opbakningen til dem må ikke ødelægges af uenighed om andre spørgsmål. Den uenighed får vi – forhåbentlig – mulighed for at afgøre på et senere tidspunkt.

I dag bør vi alle kunne samles om et helt fundamentalt, men også meget beskedent krav, nemlig retten til livet! Og samles om de tre krav: Stop krigen nu! Rusland ud af Ukraine! Nej til atomkrig i Europa!