Advarsel: Polemisk corona-politisering er til skade for Danmark

En nationale krise som corona skal ikke udnyttes til Christiansborg-drilleri, kampagne-journalistik og ideologiske sværdslag.
Hvis du overvejer at udnytte corona-virus til at hyppe dine egne kartofler, dyrke din egen lille Hassan eller mistænkeliggøre din politiske modstandere, så bare lad være.

Det er ikke tid til politisk skyttegravskrig og ideologisk vanetænkning

Corona-krisen er så alvorlig, at den ikke bør udnyttes som dårlig undskyldning for hverken at helgengøre dine egne idoler eller bombardere dine politiske modstandere med ”spredt ild”. Det er ikke tid til politisk skyttegravskrig og ideologisk vanetænkning. Tværtimod er det tid til sammenhold og sund fornuft.

Christiansborg-drilleriet, kampagne-journalistikken og de ideologiske sværdslag har intet med corona at gøre og kan til fulde dyrkes resten af årets 365 dage.

Eksempler på corona-politisering

En national krise bør med andre ord være en opfordring til politisk mådehold og gensidig respekt. Desværre viser utallige eksempler, at en række værdikrigere alligevel forsøger at udnytte situationen til at lufte deres velkendte anklager.

Berlingske misbruger en tidligere overvismand til at angribe regeringen

Berlingske misbruger en tidligere overvismand til at angribe regeringen for at have truffet ”en chokerende beslutning” med deres initiativer til at begrænse corona-spredningen. Problemet er bare, at den tidligere overvismand slet ikke kommer i nærheden af at anfægte de konkrete beslutninger.

- Debattør Lars Trier Mogensen beskylder regeringen for at udnytte corona-krisen til at forvandle Danmark til Kina. Debattøren skruer helt op for dramatikken. ”I de seneste døgn er Danmarkshistorien rullet baglæns. Det frie, decentrale og tillidsbaserede Danmark er blevet rullet tilbage,” skriver han.

- Hos Enhedslisten mener man - ikke overraskende-  at corona-virussen viser, at de altid har haft ret omkring konsekvenserne ved fremherskende markedsliberalistiske idéer og markedskræfternes indbyggede fejl. Her er der i udpræget grad tale om en ideologisk traver, der bliver trukket frem:

placeholder

- I den mere kulørte ende står Altingets chefredaktør Jakob Nielsen, der påstår at corona-krisen viser, at statsministerens tidligere kritik af pseudo-arbejde har været forfejlet. Krisen skulle på en eller anden måde udstille djøfernes ufejlbarlighed, som han selv påpeger: ”Lige nu er det faktisk kun djøferne, der kan redde os”.

Lad svinerne blive i skuffen

At folk udnytter en aktuel politisk situation til at lufte årelange frustrationer, kæpheste eller pudse den ideologiske glorie af, er ikke spor overraskende. Det er blot tåbeligt og ukonstruktivt.

Tværtimod skal der slås hårdt ned på fejl

Det er samtidig helt afgørende at understrege, at hverken regering eller øvrige myndigheder er fritaget fra nogen form for kritik eller undersøgelse. Tværtimod skal der slås hårdt ned på alle fejl og alle ansvarlige skal stå til ansvar. Men det må altid hvile på et faktuelt og konkret grundlag.

Min pointe er således, at det ikke hjælper nogen noget, at hive alle de gamle svinere op fra skuffen, ligesom det heller ikke nytter noget med kontrafaktiske påstande om, at den siddende statsminister gør det bedre, end alle andre ville have gjort på den tilsvarende post.

Det hjælper ikke nogen noget at hive alle svinere frem fra skuffen

Det vigtigste lige nu er at stå skulder ved skulder og bringe Danmark sikkert igennem den nuværende krise.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Enig med artiklens afsender. Berlingske er slem, og der blandes på forkert grundlag.

Hvor står det vrøvl du skiver i artiklen?

Grinet er ihvertfald ikke på DIN side. Selverkendelse er åbenbart ikke din stærke side,

Kan vi lære af Cuba og Kinas brug af afbødende medicin ?
Lad os se fordums frit på hvordan vi bedst løser denne krise.
Den ideologiske kamp og de økonomiske sanktioner mod Cuba forhindrer at vi drager nytte af de erfaringer som Cubas sundhedssystem har omkring corona. Italien får hjælp fra Cuba og Kina efter at have mærket de fatale konsekvenser af den manglende solidaritet fra de øvrige EU lande.
Det er i nøden man skal kende sine venner !
http://cubavenner.dk/nyheder/cubansk-medic...
http://cubavenner.dk/nyheder/cuba-og-coron...

SKADE for DANMARK er at camouflere SANDHEDEN. SANDHEDEN om COVID 19. En virus,DER hvor den rammer kan give den enkelte SVÆR LUNGEBETÆNDELSE, der ikke vil kunne behandles.Men, vil/kan medføre vand i lungerne og deraf LUNGEKOLAPS. Derfra videre, vil kroppens øvrige organer sætte ud en efter en. Nyrene vil til sidst stå af. Virus kan være værst for ældre,kronisk syge,og svagelige. Men,INGEN kan vide sig "sikker". Såfremt en patient overlever COVID 19 angreb, vil der være stor risiko for at vedkommende for altid, vil have fået ødelagt sine lunger. Med kronisk stive lunger på grund af arvæv.Forringet lungefunktion med op til 20 % til 3o % nedsættelse. Menneskestimer vil DØ. Landets hospitaler vil ikke have kapacitet til at rumme de mange syge borgere. Der vil ikke være RESPIRATORER nok for svært ramte patienter.Og heller ikke nok læger eller plejepersonale. Uden tvivl vil mange deraf med sikkerhed bare få en "indsovningssprøjte". Og det var så DET liv. Man opnår intet andet end at være medvirkende til,at SPREDE smitten når man undgår at fortælle folk sandheden. Hvorfor hører man aldrig så BEGRÆNSET om personer der skulle have overlevet COVID 19 ?

Den Socialdemokratiske regering er ikke værre eller bedre end andre, der har været siddende regering.
På Christiansborg går alle efter samme "flæsk". Nogen gør det stærkere og mere end andre. METTE FREDERIKSEN er en fighter.Forstår at være det også med hjerte.Landet kan være STOLT af hende.

Annonce