Matrikelfinte: Kan slippe uden om miljøkrav ved at opdele svinefarme

Miljøordførere: Det er ikke hensigten med loven - miljøministeren ser nu på sagen
Foto: Colourbox
Svinefarm (Arkivfoto)
Landmænd kan tilsyneladende slippe uden om miljøkrav ved at opdele svinefarme og andre landbrugsejendomme.

I et aktuelt tilfælde har en landmand på Næstved-kanten søgt om tilladelse til opførelse af en svinestald til op mod 20.000 slagtesvin. Samme landmand har allerede et anlæg med 120.000 smågrise, som ligger lige ved siden af det nye anlæg.

Men det allerede eksisterende anlæg ligger på sin egen særskilte matrikel. Derfor bliver miljøbelastningen af det eksisterende svine-anlæg ikke regnet med ind i miljøbelastningen, når Næstved Kommune skal tage stilling til en miljøgodkendelse af det nye svine-anlæg.

R-ordfører: Hul i loven

De Radikales miljøordfører, Zenia Stampe, betegner over for DR matrikelfinten som et hul i loven, som hun opfordrer miljøminister Lea Wermelin (S) til at få lukket.

Socialdemokratiets miljøordfører, Kasper Roug, er helt på linje:

Det bliver vi nødt til at kigge på

“Det bliver vi nødt til at kigge på. Det ligner da, at der er et hul i loven,” siger han til Netavisen Pio.

Miljøministeriet oplyser over for Netavisen Pio, at miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt ministeriet undersøge, “om husdyrreguleringen virker efter hensigten”. En undersøgelse som nu pågår.

Af et svar til Folketingets Miljøudvalg fremgår, at miljøministeren er opmærksom på, at “en udmatrikulering forud for en ansøgning om udvidelse af et husdyrbrug kan medføre en lempeligere miljøvurdering”.

Af samme svar fremgår, at miljøministeren er bekendt med to konkrete tilfælde, hvor “en husdyrproducent har udmatrikuleret en del af sin ejendom, hvorved der foreligger to adskilte husdyrbrug".

Opdateret med kommentar fra Kasper Roug

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I det såkaldte "moderne" Danmark er anstændighed og moral efterladt et eller andet sted ude på Lars Tyndskids mark. Alt er tilladt i det nye "moderne" Dannark. Helt uden hensyn og udelukkende med maksimal udbytning og profit for øje.

Kort sagt. Hele essensen af det blå svindlerholds virke, som hellere end gerne ødelægger alt for en krone.

Det er på tide, der sættes op for regulæringen af den grådige løsslupne kapitalisme. Liberalismen har tabt og bevist den ikke kan styrer sig.

det blå svindlerholds

og det RØDE SVINDLERHOLD har hentet en etbenet pirat til Danmark

Det var stort set samme fidus Britt Bager benyttede i valgkampen, da hun fik 100.000 kr. i tilskud fra én og samme person som tilfældigvis havde fem selskaber hvorfra hun modtog 20.000 kr. fra hvert selskab. 20.000 kr. skulle ikke oplyses. 100.000 kr. skulle, så Britt Bager, nu konservativ, tidligere venstrekvinde, oplyste intet.

De gode ordentlige Konservative. Deres ordentlighed har så bare en hage. Hvad ingen ved har ingen ondt af. Det er som den katolske kirke hvis præster i årtier kunne misbruge de små kirkedrenge sexuelt. For INGEN ville tro på drenge, når de overvant sig selv og fortalte en voksen om det. Så fik de en ørefigen og skæl ud for at fortælle så forfærdelige løgne om den katolske kirke - Selv om den voksne godt havde en mistanke om det skete.

Jo. Borgerlig ordentlighed.

Godt husket, Gunnar. Ældgammel finte, utroligt den sags huller i love og regler stadig kan dukke op.

Griskheden kender ingen grænser. Denne fidus skal bare stoppes omgående. Og så er jeg bedøvende ligeglad med om bonden er SFer eller Venstremand.

Svineindustrien vil nu kaldes griseindustrien.

Så må man jo overlade begrebet svin, til at betegne den altødelæggende landbrugsindustri som SVIN!

Jeppe Lindholm - 20 april, 2022 - 22:30 - #22404
Hvis vi nedlagde de danske landbrug og delte EU landbrugsstøtten i porten kunne vi alle sammen bosætte os på Ibiza og feste dagen lang resten af vores dage. Og miljøet og naturen i Danmark vil være reddet og Danmark absolut CO2 neutral omgående som det første land i verden som er fraflyttet og overladt til en stor national dyre park fyldt med tyske turister.

Hvad venter vi på. Lets Partyyy.

Hvis vi allesammen skal bosætte os på Ibiza er miljøet og naturen i Danmark vel ligegyldig.

Og de tyske turister? De kommer jo ikke når der ikke er nogen til at servicere dem.
.

Du har helt ret.

Har du røget "sjov tobak" eller er det "det blå svindlerhold" der har vildledt din tankegang?
Ibizas areal udgør kun 542 km2, så der bliver ikke meget plads at boltre sig på hvis alle ca. 5,8 millioner danskere skal bo der. (Øens nuværende befolkning udgør ca. 140 tusinde).

Annonce