Hvert forår udgiver Socialdemokratiet en 1. maj-plakat. Det anvendes til invitationer, lokaleoppyntning og meget andet.

Nogle år er så ikoniske at flere af os socialdemokrater vælger at hænge dem op derhjemme. Det bliver næppe tilfældet for undertegnede i år.

Årets plakat er lavet af kunstneren Rasmus Meisler, der selv beskriver
plakaten således viser "en stor og divers flok glade og politisk vakte 1. maj-deltagere, der tilsammen danner et stort 1-tal."

Typografien samler op på motivet ved at knytte ordet "maj" i højre hjørne til det store 1-tal.

En superspreder-event

Herfra er det bare at gå på opdagelse i motiv og de håndskrevne ord, der udbygger den stemning og aktivitet, der udspilles i menneskemængden. Alle er velkomne. Undtagen corona.

Det er svært - her efter corona - at se hvordan kunstneren visuelt har retfærdiggjort at det plakaten viser netop ikke er et nyt supersprederevent?

Det er også svært at se de følelser i forsamlingen kunstneren selv tillægger dem. Min største anke til årets plakat er netop dette, at den ingen følelser vækker.

Kommunikation, men ikke kunst

De mange typografier, den symbolsk tungt ladede farve og det meget store 1-tal får plakaten til snarere at opfylde kriterierne for en effektiv kommunikationskampagne med et tydeligt budskab – at det snart igen bliver 1. maj og det holder vi også i år – end egentlig kunst.

Den store flade røde farve skal nok få det praktiske job gjort med at bidrage til at pynte lokaler landet overop.

Helt husmoder-snusfornuftigt kommer den til at matche fint til servietter og sanghæfter. Og er det ikke også det den skal? Er det ikke netop formålet?

Nej. Formålet for partiets årlige plakatproduktion må være at løfte og bidrage til det kunstneriske niveau i bevægelsen. Ellers bliver det meningsløst at betale
individuelle kunstnere for et nyt værk hvert år.

Lugter af venstrehåndsarbejde

Hvis man kigger på Rasmus Meislers øvrige produktion, er der ellers typisk masser af skævhed og nerve.

Jeg kan kun opfordre folk til at lave en søgning på hans navn i Google. Det får 1. maj-plakaten til at lugte af bestillingsjob og venstrehåndsarbejde for levebrødets skyld.

Bevares – det har vi alle brug for, men det er ikke formålet med plakaten.
Det er en ommer, der lugter af at kunstnerens eget forhold til 1. maj må være ganske overfladisk.

Som en af de flokke af unge handelsskoleelever, der sidder på picnic-tæpper med sound box i Fælledparken, uden at opdage de er midt i en antifascistisk ungdoms sit-in-demo.

Stemning og forårsfornemmelser

Til sammenligning har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i år valgt en parole ”Sammen skaber vi Danmark”, som de fleste i bevægelsen kan synge med på, uden at være et direkte sangcitat fra den lille røde sangbog (men den kan nå at blive skrevet endnu) holdt i farverne fra FH’s logo: grøn og rød, fyldt med glade krusedullemennesker.

Der er både stemning og forårsfornemmelser og farverne overholder tidsånden i en tid, hvor selv statsministeren er blevet mere grøn end rød.

Den vinder ikke ligefrem en plads på min væg i år, men den gør jobbet med at løfte humøret, pynte lokalerne og være interessant at kigge på i mere end to minutter.

Det er ikke en Rembrandt, men det er væsentligt bedre end det meste af hvad man finder i IKEA's kunstplakatsortiment.