Skatterådet hæver kørselsfradrag

Stigende priser på diesel og benzin får Skatterådet til at hæve satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver.
Foto: Colourbox

De voldsomt stigende priser på brændstof får nu Skatterådet til ekstraordinært at hæve satserne for kørselsfradrag. Ændringerne sker med tilbagevirkende kraft fra nytår.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Skatterådet har udsendt.

”Benzinprisen for de danske forbrugere har ændret sig markant på kort tid, og det har vi besluttet at tage højde for,” siger Jane Bolander, formand for Skatterådet.

Normalt fastsætter Skatterådet satserne i november ud fra forventningerne til prisudviklingen. Men den vurdering er nu blevet overhalet af virkeligheden med udsigt til stigninger i 2022 på cirka 25 procent.

Bruges af mere end en million danskere

”Skatterådet har derfor besluttet at hæve satserne for såvel befordringsfradraget som befordringsgodtgørelsen,” siger Jane Bolander.

Benzinprisen for de danske forbrugere har ændret sig markant

”Skatterådet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at den nye fastsatte sats for befordringsfradraget gælder for hele året 2022. Det sker, så borgerne ikke skal operere med flere forskellige satser i samme indkomstår med fare for eventuelle fejl, der kan opstå som følge af det,” siger Jane Bolander.

Derimod vil ændringen af satserne for befordringsgodtgørelse ikke ske med tilbagevirkende kraft, men i stedet have virkning fra 1. maj 2022.

den nye fastsatte sats for befordringsfradraget gælder for hele året 2022

Det skyldes, at en ændring af satserne for befordringsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft vurderes at være vanskelig at håndtere administrativt for landets virksomheder.

Ifølge Skatterådet benytter omkring 1,2 millioner danskere muligheden for at trække udgifter til transport fra på selvangivelsen. Det gælder transport mellem hjem og arbejdsplads eller de, der får godtgjort erhvervsmæssig kørsel i privat bil.

De nye satser

Ændringen betyder, at kørselsfradraget hæves med 18 øre pr. kørt kilometer til i alt 2,16 kroner pr. kilometer.

Samtidig betyder ændringen, at virksomheder kan godtgøre ansattes udgifter til erhvervsmæssig befordring med op til 3,70 kr. pr. km. mod nu 3,51 kr. pr. km.

Skatterådets beslutning om at hæve satserne for kørsel og befordring  har været undervejs i et stykke tid. De aktuelle forhøjelser har derfor ikke noget at gøre med S-regeringens forslag om at hæve kørselsfradraget, som sammen med et forslag om en særlig ældrecheck til de fattigste pensionister, blev fremlagt mandag aften.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Super godt for klimaet. Nu kan det igen betale sig at køre både 100 og 200 kilometer på arbejde. Hvis man havde sat hastigheden ned på motorvejene, ville det såvel gavne miljøet, samt motorvejs bilisters pengepung.

En hastighedsnedsættelse fra 130 til 100 km/t vil spare klimaet for 25% CO2 udslip fra hver kilometer kørt på motorveje. Det samme gælder benzin forbruget og dermed det eneste, som åbenbart har værdi i Danmark efterhånden. Pengepungen.

Vi har nu under 3 år tilbage til at bremse CO2 udslippet globalt, før klimakatastrofen ikke længere kan undgås. Men hva. Det må vores børnebørn og deres børn bøvle med. Bare vi kommer billigst muligt på arbejde, så er resten da et fedt.

Kære Jeppe Lindholm

Nyd den veganske sommerferie hjemme i Danmark.

Skal jeg sende et postkort?

Med venlig hilsen
Peter Jensen

Herr. Peter Jensen,

Det kan jeg desværre ikke, da jeg bor i sydøst asien i det norlige Thailand. Vi er netop gået i gang med at plante rismarkerne til. Har du nogensinde oplevet duften af jasminris ved solnedgang i et køligt nord Thailand?

Det skulle du prøve.

Bedste hilserne

Jeppe Lindholm

PS. Godfornøjelse med ham Putin. Har hørt I har en del bøvl men ham. Det bemærker vi ikke hernede.

Jeppe Lindholm, man skal vist være medlem af Jehovas Vidner for at tro på at der kommer en klimakatastrofe om 3 år, hvis vi ikke får bremset CO2-udslippet forinden. Jehovas Vidner har jo forudsagt jordens undergang flere gange i min levetid, men min tro på deres forudsigelser er ikke tilstedeværende.
Hvis klimaændringerne fremover skal begrænses, bliver man nødt til at begrænse befolkningstilvæksten således at jordens befolkning i år 2100 er halveret i forhold til i dag. Det burde være muligt, når jordens befolkning er tredoblet på 70 år, fra 2,5 milliarder i 1950 til ca. 7,8 milliarder i dag.
Med en halvering af jordens befolkning, vil muligheden for genbrug af tøj, bygninger og div. materialer nemmere end i dag med en stigende befolkning.
En begrænsning af CO2-udslip kræver at de helt store klimasyndere, som USA, Kina, Indien, Rusland og Indonesien m.fl. fører an, Danmark udgør kun 0,075% af jordens befolkning, så selv om vi bliver 100% CO2-neutrale, vil det ikke kunne registreres.
Det kan godt gå hurtigere med begrænsning af befolkningen, hvis man bruger den metode Putin anvender mod Ukraine, men den er lidt "barsk" og medføre store ødelæggelser og påvirker både klima og miljø, så den metode vil jeg fraråde, man skulle heller nedlægge hele verdens våbenindustrier og afskaffe militæret, det vil helt sikker gavne både klima og miljø, så hvor er miljø- og klimaaktivisterne, med Gretha Thunberg i spidsen, henne? de glimrer med deres fravær når det krigens ødelæggelser i Ukraine, Yemen m.fl. hvor man virkelig kan tale om menneskeskabte påvirkninger af klima og miljø som sagtens kan undværes i et civiliseret samfund.

Nå ja. Egentlig kan jeg være bedøvende ligeglad med klimaet. Det skal nok holde min tid ud. Tænker det er sådan alle andre også tænker. Det er ikke vores problem. Og hvem vil bytte et reddet klime for den nyeste V( SUV Mercedes Bens. Nej vel.

I går kunne man på DR TVA se kvindelige pendlere med solide lønninger, der som det mest naturlige i verden kører over 100 kilometer hver vej på arbejde. Glæden ved det forhøjede fradrag var tydelig. Men ikke det mindste tegn på dårlig samvittighed over de skader de medvirker til, at påfører klimaet.

Det siger ikke så lidt om, hvor meget det går op af bakke for at nogen tager klimaudfordringen alvorlig. Den eksisterer kanske enkelt ikke. INGEN, som i absolut INGEN er klar til at gøre det nødvendige, hvis situationen skal kunne reddes.

- En fuldstændig omlægning af den måde mennesker lever på på Jorden.

Forbruget og produktionen skal sættes markant ned. Men det vil INGEN. Uanset konsekvenser. Hjemme i stuen lærer vi de små børn de skal passe på miljøet og sorterer affald, alt i mens Mor køre 200 kilometer daglig for at komme på arbejde for at producerer. En kafkask fortælling.

Annonce