Biskopper betegner Rwanda-plan som “ukristelig” - nu svarer ministeren igen

Kirkeministeren er “dybt uenig” med de biskopper, der betegner regeringens asyl-plan som værende i strid med kristne værdier
Foto: Jens Honoré
Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister
For en uge siden kritiserede flere biskopper S-regeringens planer om, at flytte asylbehandlingen fra Danmark til et land uden for Europa.

Konkret forhandler regeringen med det østafrikanske land, Rwanda.

Hele debatten bygger på en ukristelig præmis

“Det gør ondt i hjertet. Hele debatten bygger på en ukristelig præmis,” lød det fra Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falster Stift til  Jyllands-Posten.

Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift, er helt på linje: “Det bør vi ikke gøre i et samfund bygget op på kristne værdier,” siger han til avisen.

Nu svarer kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på kritikken:

“Men jeg er simpelthen dybt uenig med de biskopper, der kritiserer regeringens flygtningepolitik for at være i strid med kristne værdier,” skriver hun i et opslag på Facebook.

Ministeren understreger samme sted, at “alle har ret til og mene og sige, hvis man er uenig i den førte politik på Christiansborg. Også biskopper”.

Opgør med jungleloven

Halsboe-Jørgensen uddyber, at regeringens asylplan gør op med “en junglelov, hvor skruppelløse menneskesmuglere er de eneste reelle vindere”:

“Det er da den virkelighed, vi har i dag, som strider mod alt, hvad vi normalt tror på. 22.000 mennesker er siden 2014 druknet på deres vej over Middelhavet i forsøget på at komme til Europa. Det er den virkelighed, vi lever med lige nu – en junglelov hvor skruppelløse menneskesmuglere er de eneste reelle vindere.”

en junglelov hvor skruppelløse menneskesmuglere er de eneste reelle vindere

Ministeren skriver, at det netop er dén junglelov, der er baggrunden for regeringens plan om at oprette lokale modtagecentre for asylansøgere.

Kun næstekærligt, hvis vi hjælper alle flygtninge på dansk jord?

Kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen går også i rette med dem, der måtte mene, at det kun er næstekærlighed, hvis Danmark hjælper alverdens flygtninge på dansk jord:

Omkring 80 mio. mennesker er på flugt

“Antallet af flygtninge i verden er fordoblet på et årti. Omkring 80 mio. mennesker er på flugt. Vi har et ansvar for at hjælpe, og det gør vi, men er det så kun næstekærligt, hvis vi fra dansk side hjælper dem alle? På dansk jord? Det mener jeg simpelthen ikke,” lyder det i minister-svaret på kritikken fra biskopperne.

placeholder

 

I sidste uge understregede Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, at han ikke skammer sig over regeringens planer om at flytte asylbehandlingen fra Danmark til et land uden for Europa.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

Kristne værdier tales der meget om p.t.

Ser man på Grundlovens § 4: "Den evangelisk - Lutherske Kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten"..

Hvordan kan man tale om næstekærlighed vedrørende den Lutherske Kirke, da Luther var en Jødehader af rang, og så helst Jøderne blev fordrevet og meget andet ondskab..Man burde efter min mening, se at få Luther udskrevet af den danske Grundlov så hurtigt som muligt..

God Dag,

Erling Drews..

Tænk hvis repræsentanter for polititoppen stillede op til interview om deres holdninger til retspolitik og ikke mindst, hvor deres politik afviger fra regeringens politik.

Ville de mon slippe lige så godt fra det som biskopperne? Både biskopper og politiledelse er jo alle embedsmænd ansat og lønnet af staten.

Og hvordan ville det mon blive taget imod af pressen? Ville det bare være det samme som med biskopperne, eller ville det måske trække lidt flere forsider og lidt større bogstaver?

Og hvis det ikke ville være det samme, må spørgsmålet vel være hvorfor?

Vi har en klog kirkeminister. Jer så Deadline på DR 2 mandag. En dygtig journalist borede i biskop Marianne Gaardens angreb på regering - og i øvrigt 8 ud af 10 folketingsmedlemmer. Gaarden er en snu debattør. Hun vil nuancere debatten, siger hun. Hvorefter hun fremturer med henvisninger til kristendom, som hun udlægger denne på et generelt og abstrakt plan uden på nogen måde at forholde sig til de problemer, afviste og kriminelle asylansøgere udgør og uden at forholde sig til, hvor mange migranter, Danmark kan modtage og integrere uden at velfærd og sammenhængskraft går fløjten. Gaarden er kristelig universalist, en godhedsapostel i fåreklæder, der ikke forholder til den danske, europæiske og globale virkelighed. Fra sin biskoppelige prædikestol dømmer hun de valgte repræsentanter i Folketinget for at være ukristelige. Med sine - og nogle biskopkollegers - udsagn rammes bunden af debatniveau og kvalitet og afslører samtidig nogle biskoppers ønske og drøm om at forme et bispesynode med politisk magt. Skulle biskopperne mon ikke overveje at passe de tilsynsopgaver de har over for provster og præster frem for at puste deres fløjsmaver op i dyb foragt for Folketing befolkning ?

Amen !!!

Det er bestemt en vigtig diskussion blandt kristne, hvad der er kristne værdier.
Men kirkeministeren er ikke en overbiskop.
Kirkeministeren skal være med til at definere ikke-religiøse rammer for kirkens virke.
Hvad ministeren måtte mene om religiøse uenigheder har hun at hold mund med.

Det er bestemt en vigtig diskussion blandt kristne, hvad der er kristne værdier.
Men kirkeministeren er ikke en overbiskop.
Kirkeministeren skal være med til at definere ikke-religiøse rammer for kirkens virke.
Hvad ministeren måtte mene om religiøse uenigheder har hun at hold mund med.

Thorkild, der tager du helt fejl. Ministeren har den samme ytringsfrihed som biskopper. At en minister af politiske grund tænker sig mere om end biskopper, der ikke kan fyres, er en selvfølgelighed.

Thorkild Thejsen, Biskoppernes kritik ville være helt i orden, hvis stat og kirke var adskilt, som det bl.a. er i Sverige. Det ville betyde at Biskopper, Provster og Præster ville være at betragte som privat ansatte, og ikke som i dag, hvor de er embedsmænd/-kvinder ansat og aflønnet af staten incl. pension. Jeg har aldrig forstået denne sammenblanding af kirke og stat, så jo før og hurtigere de kan blive adskilt jo bedre. Så kunne kirkeministeriet nedlægges, kirkeskat afskaffes og Biskopperne og de andre gejstlige ville frit kunne fremføre deres kritik på lige fod med os andre. Det vil betyde at kirkerne selv skal opkræve kontingent af deres medlemmer til drift og vedligehold af deres kirker og andre bygninger samt til aflønning af deres personale, herunder Biskopper, Provster og Præster.

Kristne eller andre værdier --- er det ikke lidt underligt, at mennesker som søger hertil fra andre verdensdele opfattes som ofre, man skal have ondt af og behandle som om, de var danske eller europæiske borgere? Vi har mig bekendt ikke bedt dem komme. Og jeg tvivler på, at vi ville blive behandlet i overensstemmelse med europæiske konventioner, hvis vi flytttede til deres lande. De er jo ikke ofre her, og hvorfor mener man ikke, at de selv har et ansvar for deres handlinger? De er ikke taget til nabolande, men til lande, som de forventer er rigere og hvor de vil have job og bolig og kunne sende penge hjem til familien. Fair nok, men det gør dem ikke til ofre, hvis det ikke lykkes, og det er under alle omstændigheder deres eget valg..

Læs denne Flygtning Fra Kagames Rwanda dybe advarsel om at deporterer flygtninge til Rwanda . Han var i Rwanda Journalist på en Kritisk Avis . Der skrev kritisk om Præsidenten af Rwanda. Han blev beskyldt for at være en fjende af fædrelandet og blev i Rwanda tortureret i flere måneder. SEL i England hvor han nu er flygtning og har fået asyl føler han sig ikke sikker og frygter for represalier fra hjemlandet. Rwanda.
HVORDAN kan en socialdemokratisk regering se bort fra disse fortællinger og advarsler ??????

LÆS her EN flygtning fra Rwandas dybe advarsler om at bruge hans hjemland Rwanda som et land man sender flygtninge til fra Vesten. Her England og Danmark.

https://www.theguardian.com/uk-news/2022/apr/16/refugee-who-fled-torture...

Annonce