Mattias Tesfaye (S) bliver med mandagens ministerrokade forfremmet fra udlændinge- og integrationsministerposten til den tunge post som justitsminister - efter Nick Hækkerup, som nu forlader dansk politik til fordel for jobbet som administrerende direktør hos Bryggeriforeningen.

Også Kaare Dybvad Bek (S) forfremmes med ministerrokaden. Nemlig fra posten som indenrigs-og boligminister til den tungere post som udlændinge- og integrationsminister.

Både Tesfaye og Dybvad har gjort sig heldigt bemærkede som ministre.

Fra minefelt til nyt minefelt

Tesfaye for at have bevist, at han kan manøvre i det politiske minefelt, som udlændinge- og integrationspolitikken udgør i Danmark. Området er særlig vanskeligt fordi regeringens tre støttepartier - SF, De Radikale og Enhedslisten - meget ofte ikke er enige i regeringens linje på området.

Forude venter nye, hårde sværdslag med støttepartierne

Forude venter nye, hårde sværdslag med støttepartierne om S-regeringens mærkesag: At få flyttet asylbehandlingen fra Danmark til et ikke-europæisk land.

Konkret forhandler regeringen med Rwanda om realisering af planen. På et orienteringsmøde sidste uge luftede De Radikales udlændingeordfører, Kathrine Olldag, at hun er "virkelig pissed" over S-planerne.

Mattias Tesfaye har længe ønsket at komme væk fra udlændinge- og integrationsområdet. Det ønske får han nu opfyldt.

Men Justitsministeriet er heller ikke noget nemt område.

Tesfaye arver således FE-sagen fra Nick Hækkerup.

Sagen hvor tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, og tidligere forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), er sigtet for at have talt over sig til flere medier i en sådan grad, at de er sigtede efter den alvorlige paragraf 109, den såkaldte landsforræder-paragraf.

Grundlæggende kommer Tesfaye til som justitsminister at manøvrere lidt på samme måde, som han er vant til fra udlændinge- og integrationsministeriet. Nemlig med tre - vrangvillige og modstræbende - støttepartier, der ofte ikke ser visdommen i S-regeringens strammerkurs udi lov- og orden.

Opslidende enkeltsager

Kaare Dybvad Bek bliver forfremmet til posten som udlændinge- og integrationsminister ikke mindst, fordi han har forstået at gøre boligpolitikken til et ideologisk kampområde.

Dybvads svendeprøve var det såkaldte Blackstone-indgreb

Dybvads svendeprøve var det såkaldte Blackstone-indgreb, hvor han dels udmanøvrerede De Radikale, dels fik sat en effektiv stopper for den amerikanske kapitalfond Blackstones og andres udnyttelse af de danske moderniseringsregler.

Blackstone opkøbte i hastigt tempo ældre udlejningsejendomme i Danmark i især i hovedstadsområdet. Lejlighederne - ofte eftertragtede herskabslejligheder - blev moderniseret efter den såkaldte 5.2.-paragraf.

Moderniseringerne var billige for Blackstone, men dyre for nye lejere, der ofte måtte betale det tredobbelte i husleje efter de overfladiske Blackstone-moderniseringer.

Nu skal Dybvad Bek manøvrere i udlændinge- og integrationsministeriet, som slider på en hvilken som helst minister. Ressortområdet er fyldt med følelsesladede enkeltsager, der ofte rammer medierne.

Skrivende ministre

De to forfremmede ministre, Tesfaye og Dybvad, har det til fælles, at de begge er både meget ideologiske og meget skrivende. Begge dele er noget der giver pil op ad hos statsminister Mette Frederiksen.

Begge dele er noget der giver pil op ad hos statsminister Mette Frederiksen

Mattias Tesfaye har skrevet ikke færre end fire bøger:

"Velkommen Mustafa – 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik", 2017, "Kloge hænder ‒ et forsvar for håndværk og faglighed", 2013, "Vi er ikke dyr, men vi er tyskere – Working poor på Danmarks dørtrin", 2010, og "Livremmen", 2004.

Kaare Dybvad Bek har skrevet to bøger:

"De lærdes tyranni – hvordan den kreative klasse skaber ulighed og undergraver verdens bedste samfund", People’s Press, 2017, og "Udkantsmyten – hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft", People’s Press, 2015.