K-profil angriber mink-vurdering: Useriøst

Langer ud efter Statens Serum Instituts vurdering af risikoen ved igen at tillade minkavl i Danmark.
Foto: Colourbox
Mink på dansk minkfarm.
Risikoen for at minkavl vil føre til udbredt corona-smitte blandt mennesker er begrænset.

Sådan lyder den beroligende melding fra Statens Serum Institut, som i går tirsdag udsendte en ny vurdering af risikoen ved at tillade minkavl.

Den melding fra SSI’s eksperter får dog ikke nogen blid modtagelse fra de Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, som under corona-krisen har været en stærk og vedholdende kritiker af myndighedernes og regeringens håndtering af corona-pandemien og myndighedernes anbefalinger til smitteforebyggelse.

Jarlov mener, at SSI har en interesse i at fastholde, at minkavl er farligt, og at SSIs vurdering derfor ikke kan tages alvorligt.

Jarlov kalder det derfor “useriøst” at lade Statens Serum Institut vurdere smitterisikoen ved minkavl.

”Det virker useriøst at bede den myndighed, som har så meget på spil for sin egen troværdighed og så stor interesse i at redde ansigt ved at fastholde at minkavl er farligt om at lave den vurdering,” skriver Rasmus Jarlov på Twitter.

placeholder

Ingen grund til eksperimenter

SFs fødevareordfører Carl Valentin drager dog en noget anden konklusion end sin konservative kollega. Han mener ikke, at der er nogen grund til at ”eksperimentere” med en genstart af dansk minkavl.

”Ingen grund til at eksperimentere med at starte minkavl op igen. Ekstremt få minkavlere ønsker det, og lande overalt i verden lukker produktionen permanent. Lad os holde den lukket og lade de sidste avlere få del i kompensationen,” skriver Carl Valentin på Twitter.

placeholder

Venter på genåbning

Kun 15-20 minkavlere har valgt at tilslutte sig den såkaldte dvaleordning, som giver økonomiske kompensation indtil der eventuelt bliver taget beslutning om at tillade minkavlerne at genoptage deres erhverv.

Statens Serum Institut vurderer, at antallet af mennesker, der smittes med corona efter en genåbning i 2023  vil være markant lavere end da myndighederne i 2020 valgte at lægge minkbranchen i dvale.

Selv i værste tilfælde, hvor der opstår en farligere corona-variant er det SSIs vurdering, at risikoen for smitte fra mink vil være begrænset.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Minkavlen i Danmark skal ikke genoptages. Den skal gøres permanet ulovlig. Der er kun nogle ganske få, som ønsker at genoptage erhvervet. Et erhverv med moralske og etiske problemer. Ikke mindst i tider, hvor der arbejdes hårdt på at omstille det danske samfund til klima- og økologisk bæredygtighed. Her er erhverv som minkavl absolut overflødig.

Det fleste tidligere minkavlere tog i mod en klækkelig erstatning fra de danske skatteydere, så det i dag kan leve økonomisk sorgløs resten af deres dage. Og det endog i et erhverv, som var alvorlig på vej ned af bakker med de dårligste priser på mink i mange år. Flere konkurser var således stillet i udsigt, men blev reddet af erstatningen fra de danske skatteydere - Tænker mange åndede lettede op og følte de havde vundet i lotto.

Så genoptag minkavl - NEJ TAK. Ikke engang de fleste tidligere minkavler vil.

Enig med JL. Minkavl er mishandling af dyrevelfærd og burde forbydes i DK. Hvis vi fik en folkeafstemning herom, ville det blive forbudt. Og så længe risikoen er der uanset den er lille, så skal den ikke genopstå.

Uanset smitterisiko eller ej.
Det har aldrig været legalt med dyremishandling i Danmark. så minkavl skal ALDRIG genindføres i Danmark.

Minken er aldrig blevet domesticeret, hvorfor en undsluppen mink, klarer sig fint i naturen.
Dens naturlige levested er ved vandløb m.v., og hvor meget vand findes i de minimale bure, som pengegriske landmænd placeret dem i?

ALDRIG MINKAVL I DANMARK IGEN!!!!

Jeg anede slet ikke, at Rasmus Jarlov i virkeligheden er så stor en ekspert indenfor virologi, at han uden tøven kan underkende SI og deres eksperter.

Jarlov har ikke forstand på noget. Han følger bare det han mener er i overensstemmelse med det blå svindlerholds ideologi. Som en tilpasset robot.

Inden han kom i folketingen levede han af at køre turister rundt i København med hans minibus firma. Firmaet er registret som et enkeltmandsfirma, men har 18 ansatte uden fast løn. Det må så vel være på nul-timers kontrakter eller som falske selvstændige. Ingen overenskomst eller fagforening her. Ingen moral, ingen etik. Under corona nedlukning har de såkaldte ansatte stået uden indtægt. Ingen dagpenge til nul timers ansatte eller falske selvstændige.

Sådan er det blå svindlerhold. Udnyttelse af sine medmennesker.

Jamen der er ikke den ting som professor Jarlov ikke har forstand på.
Dette altvidende geni må føle, at han spilder sit talent og genialitet i Folketinget.

Jarlov skulle selv prøve at blive lukket inde i sådan en lille bur,og få en klump mad serveret på hovedet af ham.jeg vidste ikke at Papes parti går ind for dyremidshandling,man undres over at så mange kan lide det parti,større tosse en Jarlov skal man lede længe efter.

Ja Ulla, det er længe siden at du skrev dette, men ikke desto mindre er det SANDT.
Jo, der er også en anden person på Christiansborg som man kan bruge den betegnelse om, Jakob Ellemann.
Han sagde for åben TV skærm, ang. minksagen: "Jeg stoler ikke på statsministeren" Jeg kan ikke forestille mig at han bliver statsminister når han har sådan en indstilling, overfor Mette Frederiksen.

Fandt lige dette:
Hvor stort er et mink bur?
Bek. 1553 § 26. Mink, ildere og fritter skal have adgang til et frit tilgængeligt areal, der eksklusiv redekasser ikke må være mindre end 30 cm bredt og 70 cm langt (i ét plan), og som skal opfylde følgende minimums- krav: 1) Enkelt voksent dyr: 2550 cm2 dog minimum 637,5 cm2 pr. kg.

Hvis man tillader mink avlerne at genoptage deres erhverv, bør det være på et grundlag af en lovpligtig forsikring der dækker alle fremtidige sygdoms og andre ulykker der måtte ske samfundet i forbindelse med minkholdet, således at skatteborgerne kan friholdes fra deres økonomiske ansvar.

Opdræt af Mink kan stoppes, hvis der stilles strengere krav til dyrevelfærd for Mink, f.eks. at et bur skal være min. 10 M2 (2x5 meter), at der max måtte være 4-5 Mink i hvert bur og at max 1/3 af buret måtte have trådnet som bund, resten skulle være fast og med halmstrøelse. Ud over dette skulle der være adgang til en redekasse på min. 2 M2. Det vil gøre de nuværende bure ubrugelige og dermed stoppe interessen for en genoptagelse af erhvervet og dermed et stop for det dyrplageri Mink har været udsat for i de nuværende bure.

Annonce