Herlufsholm-forældre til Mette F.: “Du hælder benzin på bålet”

Mener at statsministeren burde have haft mindre travlt med at fordømme forholdene på elite-kostskolen
Foto: Folketinget TV
Mette Frederiksen under Folketingets spørgetime
En gruppe Herlufsholm-forældre mener, at Mette Frederiksen “hælder benzin på bålet”, når hun på Facebook fordømmer forholdene på Herlufsholm. Forældregruppen mener nemlig, at man også vil kunne finde eksempler på vold og krænkelser og mobning på en række andre skoler.

“Ingen andre skoler har dog skullet opleve, at selveste landets statsminister på sin Facebookvæg fordømmer ledelsen og benytter så stærk en vending som ‘utilgiveligt’ på baggrund af en tv-udsendelse,” skriver forældregruppen i sin pressemeddelelse.

Med alle de ubehagelige konsekvenser, det nu får for skolen og dens elever og vores børn

“Vi kunne have ønsket, at de to ministre (Statsminister Mette Frederiksen og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, red.) havde haft mindre travlt med at fordømme vores børns skole. Men de skød uden tøven med de skarpeste våben, en politiker har: fordømmelse. Med alle de ubehagelige konsekvenser, det nu får for skolen og dens elever og vores børn,” skriver forældregruppen.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, betegner pressemeddelelsen som “mystisk på alle måder”:

“For mig er det helt ubegribeligt, at man kritiserer en statsminister for at mene, at børn naturligvis ikke skal udsættes for vold, mobning og krænkelser, og at det, man ser i dokumentaren, selvfølgelig er uacceptabelt,” siger Rasmus Stoklund til dagbladet B.T.

Velkommen til Omvendtslev

Under overskriften “Velkommen til Omvendtslev!” skriver Stoklund på Facebook, at det er absurd, at Herlufsholm-forældregruppen kritiserer Mette Frederiksen og S-regeringen for at ville beskytte børn mod vold og krænkelser: 

“Nogle forældre til børn på Herlufsholm, hvor udbredt mobning, vold og krænkelser netop er blevet afsløret, kritiserer regeringen for at ville beskytte deres og andre børn mod den slags. Det er absurd.”

Flere Herlufsholm-hemmeligheder

Pressemeddelelsen er udsendt af en “bred kreds af forældre til nuværende elever på Herlufsholm Skole”.

Et enkelt forældrenavn fra gruppen nævnes, nemlig “kontaktperson” Tenna Weng Pedersen.

Over for B.T. vil hun ikke oplyse, hvor mange Herlufsholm-forældre, der står bag pressemeddelelsen.

Mette Frederiksen om Herlufsholm-afsløringerne

Sådan skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook dagen efter TV 2 bragte dokumentaren “Herlufsholms Hemmeligheder”:

“Jeg så i går dokumentaren om Herlufsholm. Det er utilgiveligt.”

“Ingen dreng eller pige i Danmark skal udsættes for vold, overgreb, systematiske krænkelser eller voldtægt. Og slet ikke på en skole, hvor trygheden for det enkelte individ burde være et indiskutabelt grundvilkår.”

“Jeg er dybt påvirket af de forskellige vidnesbyrd. Skolen må tage ansvar og få sat en stopper for den bagvedliggende kultur. Og Folketinget skal sammen med regeringen stå vagt om, at børn og unge - også på Herlufsholm - får den tryghed, som intet barn eller ung i Danmark skal undvære.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Til de forældre til Herlufholm elever, der synes det er mindre groft, hvis andre skoler gør det sammen, og angriber statsminister og UVS minister for at tage afstand for det, der er sket, det samme gør jo kongehuset. Det er jo useriøst at skrive sådan, at Hansen slår sin kone er vel ikke mindre voldeligt, fordi Jensen gør det samme. og klart man må tage afstand fra den dokumentar. Derfor kan det godt være det kun er sket i mindre omfang, det skal nu undersøges, og at skolen ellers er et udmærket sted. Men man er ikke mindre skyldig fordi nabo skole måske har samme problem. tværtimod, det skal ændres.

Den slags mennesker forstår ALTID at fraskrive sig ansvaret ved at forsøge at udpege en anden som syndebuk for deres manglende handling. I det her til fælde er det så statsministeren, som skal tage deres skrald.

Sådan er det jo. For at komme frem i levet og bevare ansigt i disse her overklasse miljøer skal man være hensynsløs og have skarpe albuer. Ellers mister man hurtigt status. Og indrømme man har fejlet? Ha ha ha. Nej nej nej. Er du fimmer man. Det får de da bare andre til at se ud som at have gjort. Gerne med hjælp fra en advokat. Så skal det hele nok føje sig.

Men nu er sagen blevet politianmeldt. Og politiet har udtalt de gransker TV2 udsendelsen nøje for at se om der kan rejses tiltale efter straffeloven. Det gør politiet ikke for at få tiden til at gå.

Man kan jo undre sig at der efter hvad man erfarer i pressen findes forældre der sender deres børn til tæsk og ydmygelser på Herlufsholm. Undersøg om det kan passe - eller er det kun macho-fædre som syn's det er fint?
Håber jeg er forkert underrettet!

Nu er det næppe socialdemokratiske forældre der har børn på skolen, og som klager over statsministeren.
Måske de skulle starte med at klage over TV2 og medierne, i stedet for at bruge historien til et politisk projekt. I øvrigt er de borgerlige partier da også oprevet over hvad der sker.

Alle børn skal vågne op og se deres forældre gå på arbejde!

Et vidnesbyrd Mette Frederiksen elsker at tegne af danske familier.

Det er sådan god integration foregår, plejer statsministeren at mene.

Men…..

Skole vil lade elever sove længere: Efter sommerferien møder de ældste klokken 9.
På Th. Langs Skole i Silkeborg skal eleverne fra 7.-10. klassen møde ind til første time klokken 09.00 efter sommerferien. Søvnforsker bakker op en god idé, lyder det fra en søvnforsker.

Spændende hvad Mette Frederiksen skriver på Facebook så eleverne får endnu sværere ved at falde i søvn og komme op næste dag!

Det nemmeste ville være at forbyde iPhones, iPads og sociale medier for alle under 18 år!

DSU ville sikkert bakke forslaget op!

“Jeg er dybt påvirket af de forskellige vidnesbyrd. Skolen må tage ansvar og få sat en stopper for den bagvedliggende kultur. Og Folketinget skal sammen med regeringen stå vagt om, at børn og unge - også på Facebook og sociale medier - får den tryghed, som intet barn eller ung i Danmark skal undvære.”

Bare fordi man mener at tilhøre Danmarks elite , giver det ikke særlige rettigheder over for andre mennesker , ej heller hæver jer over loven

En gruppe forældre til Herlufsholmelever tillader sig at beskylde statsministeren for at hælde benzin på bålet med sin udtalelse og fordømmelse. Tænk, jeg synes jo, at det er de forældre, der uanset situationen på Herlufsholm, ved fortsat at lade børn indskrive, der til stadighed bærer brænde til bålet, men fint skal det vel være.

På Berlingske Tidende bruger de en masse "eksperter" til at udtale sig for Herlofsholm. Man må forstå, at almindelige mennesker ikke kan rumme sådan en sag og udtale sig kvalificeret. Det kan kun "eksperter". Ekspert kortet er i det hele taget noget den borgerlige del af det blå svindlerhold benytter mere og mere mod folket. Det uforstandige folk. Det er meget modsat den liberale del af det blå svindlerhold. For tilbage i starten af 00'erne trådte Anders Fogh Rasmussen ind på scenen med opsmøgede ærmer og heaset og proklamerede det skulle være slut med ekspertvælde, som tog handlekraften fra almindelige mennesker.

Men nu er vi almindelige mennesker så igen blevet for dumme til at se virkeligheden og tage et medansvar. For den slags alvorlige ting er kun noget "eksperter" udpeget af det blå svindlerhold, som kan finde ud af i en så kompliceret verden som denne her. En situation som er langt mere udviklet i Tyskland, hvor KUN ligesom i KUN "eksperter" får lov til at have en mening i medierne. Folket kan kun bruges som prøve kaniner om små hurtige udtaleser om vejret og de seneste sportsresultater. Ikke andet. Her står folket ret som i de gode gamle dage, når "eksperter" udtaler sig. Og de har ALLE en doktor titel. Dem er der millioner af i "ekspert" vælde Tyskland. Her kender folket sin plads. Ikke som i Danmark, endnu da, hvor ingen rejser sig op og står ret når en "ekspert" kommer forbi. Men det er fordi selv almindelige mennesker har adgang til økonomi i Danmark. Det har den nederste halvdel i Tyskland ikke. De ejer intet. Ikke en krone. De må arbejde for en sulte løn og betale det meste i husleje til private udlejere. Modsat Danmark, hvor det indtil nu er almindeligt at eje sin egen bolig og derigennem skabe sig en formue. Men det er på vej til at være slut nu for de næste generationer.

Med mindre de laver oprør i mod det. Men det kan de nok ikke tage sig sammen til, da de er vant til det meste bare kommer af sig selv. Men det vil det ikke gøre for dem i fremtidens Danmark. Bare kik mod Tyskland, hvis du vil se det fremtidige Danmark.

Annonce