Hvordan bevæbner man Ukraine uden at støtte våbenindustrien?

Krigen i Ukraine udstiller dilemmaerne i Enhedslistens verdensbillede, men giver samtidig partiets fornyerfløj gode kort på hånden.
Foto: Niels Jespersen
Enhedslistens opdaterede partiets EU-politik på årsmøde i København, 2022
Først røg revolutionen ud med badevandet i Enhedslisten. I weekenden var det EU-modstanden, der endte på historiens mødding. NATO? Det skal vi stadig ud af, men først engang i en fjern fremtid hvor alle er blevet pacifister.

Udmelding af EU og NATO er godt nok stadig en del af principprogrammet og den EU-positive udtalelse, der i weekenden blev vedtaget på Enhedslistens årsmøde, er alt andet end klart formuleret.

Alligevel er der tale om en milepæl i partiets historie.

Venstrefløjspartiet fraskriver sig endegyldigt den konsekvente EU-modstand, der sammen med kampen mod NATO og for den socialistiske revolution i menneskealdre har været definerende for den yderste venstrefløj.

Ud over navnet er der ikke meget tilbage af den fællesliste, som venstrefløjspartierne DKP, SAP og VS stiftede på et tidspunkt, hvor støvet fra Berlinmurens fald knap havde lagt sig.

I praksis blot en opdatering af parolerne

Spørgsmålet er imidlertid hvilken rolle Enhedslisten nye og mere forsonlige EU-kurs vil spille.

Enhedslisten har marginaliseret Folkebevægelsen mod EU

På den korte bane flimrer argumentationen bag partiets nej-kampagne til forsvarsforbeholdet, men i praksis har den konsekvente EU-modstand for længst holdt flyttedag.

Enhedslisten har marginaliseret Folkebevægelsen mod EU i en grad, hvor de symbolsk nok var placeret længst væk fra scenen med ryggen til talerstolen.

Hvor Brexit har inspireret nationalkonservative kræfter i hele Europa, så ser man blandt Enhedslistens ledende kadrer med rædsel på konsekvenserne af den britiske udmelding af EU.

Den er nemlig slet ikke blevet den åbning for den engelske venstrefløj som Pernille Skipper i sin tid forudsagde. Tværtimod har den bragt højrepopulisten Boris Johnson til magten.

Ud af NATO. På et tidspunkt.

Når det kommer til NATO er Enhedslisten blevet marginalt mere klare i spyttet. Danmark skal stadig meldes ud. I princippet. Men i praksis er Enhedslisten landet samme sted som med EU.

Ikke fordi sympatien for Putin trives på venstrefløjen

Et nordisk forsvarssamarbejde er der ingen der tror på, nu hvor Finland og Sverige er på vej ind i NATO.

Det er holdningen til NATO og krigen i Ukraine, der har sendt Enhedslisten i defensiven. Ikke fordi sympatien for Putin trives på venstrefløjen, men fordi anti-amerikanismen i dele af partiet er så indgroet, at man har svært ved at operere med andre fjendebilleder.

Det er her det er svært for Enhedslisten, at få virkeligheden til at passe med parolerne.

For hvordan kan man hjælpe ukrainernes væbnede modstandskamp uden at styrke våbenindustrien?

Hvordan kan man ville melde Danmark ud af NATO og samtidig nedruste, når truslen fra Rusland er evident? Det skændtes Enhedslistens medlemmer bravt om på årsmødet.

Kritik har slået selvtillid ud af Enhedslisten

Det var forventningerne både i og uden for Enhedslisten, at selvmodsigelser og indre modsætninger ville udløse ballade og koste partiet opbakning.

Hvis det er tilfældet, så har det endnu ikke kunnet mærkes i meningsmålingerne.

Men det kunne alligevel mærkes på stemningen i salen. Lige så hårde Enhedslisten er i deres kritik af resten af Folketingets partier, lige så stort ubehag føler socialisterne med at være mål fra andres kritik.

Stormen går ud over partiets selvtillid, og modet til at konfrontere Socialdemokratiet er fraværende. De ritualiserede krav fra baglandet om at vælte regeringen var netop det: Tomme ritualer.

Spiller reformfløj gode kort på hånden

Men på den lange bane, så er er der også en positiv side af den hårde kritik, som blandt andet beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har rettet mod Enhedslisten.

I hvert fald hvis man tilhører den fløj omkring Pelle Dragsted og Mai Villadsen, der forsøger at reformere partiet.

Nu har reformfløjen også styrken til at gå til angreb på de politiske paroler og ideologiske doktriner

For krigen i Ukraine giver Enhedslistens reformfløj gode argumenter på hånden når det kommer til at opdatere partiets politik.

Indtil videre er fornyelsen af partiet i høj grad blevet solgt som en professionalisering. Nu har reformfløjen også styrken til at gå til angreb på de politiske paroler og ideologiske doktriner, der har rødder i den kolde krigs venstrefløj.

Sammenligningen med SF ligger lige for, men er fortsat tabu i Enhedslisten.

I følge partiets fornyere står meget af det gamle ideologiske arvegods i vejen for at få nye vælgergrupper i tale. Herunder de af venstrefløjen mytologiserede privatansatte arbejdere.

Takket være godt politisk håndværk er man i Enhedslisten tættere end nogensinde på at blive et parti, der med Mai Villadsen ord, ikke bare taler om, men også skaber en bedre verden for de mange.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

»Skandinaviske lande er som gæstehuse for terrororganisationer,« udtaler Tyrkiets præsident Erdogan, og forlanger 33 personer repatrieret og returneret til afsender.

Erdogan har fuldkommen ret, men hvorfor stoppe hjemsendelserne efter 33? Repatrieringen af millioner af muslimer fra Skandinavien hjem til Tyrkiet og mellemøsten, det vil gavne sikkerheden i Skandinavien markant mere end NATO-medlemskab.

Og???? lille stakkel. 🤣🤣

Jan, hvorfor mener du at Peter Jensen er en 'lille stakkel'?
.

Jeg er helt enig

Jespersen er som altid herligt skarp og faktisk også meget fair i sin kritik (hvilket jo ikke er nogen selvfølge i politik).

Hvad angår sammenligningen med SF, vil jeg nærmere sige, at de begynder nok at ligne SF for 15-20 år siden med den forskel, at SF aldrig har haft den bagage af gamle koldkrigertyper, da de jo netop opstod som udbrydere af det system, hvor de sovjettro DKPere naturligt nok ikke fulgte med.

Våben fra den lokale genbrugsbutik måske?

Annonce