Danmark har, som det eneste EU-medlemsland et forbehold om forsvar, med den konsekvens, at Danmark ikke har indflydelse på eller deltager i EU’s fælles militære forsvarspolitik.

Sådan ønsker Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at det fortsat skal være.

Det siger han i dette interview til Netavisen Pio forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni.

Messerschmidt mener grundlæggende, at et godt forhold til amerikanerne og briterne er den bedste måde at sikre både Danmarks økonomiske, industrielle og særligt forsvarsmæssige interesser.

Derfor er det også her, at Messerschmidt mener, der skal investeres.

“Danmarks sikkerhed, både i forhold til krig, men også økonomi- og industri-interesser, er baseret på et godt forhold til amerikanerne”, siger Morten Messerschmidt.

Det er på trods af udmeldingerne fra en række danske interesseorganisationer, der arbejder med dansk økonomi og industri til hverdag, som anbefaler afskaffelse af det europæiske forsvarsforbehold.

Arbejdsgivere og fagbevægelse anbefaler et ja

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) var hurtige til at melde ud, hvad de mener om afstemningen.

Den 23. marts råder FH-formand Lizette Risgaard i en artikel danskerne at stemme ‘ja’ til afskaffelse af forbeholdet, siden krig ifølge FH-formanden “har betydning for væksten og velfærden i Europa - og dermed også for europæiske og danske arbejdspladser”.

Det undrer Morten Messerschmidt, at fagbevægelsen og Lizette Risgaard overhovedet blander sig i folkeafstemningen:

Han er samtidig ikke enig i, at forbeholdet vil have betydning for de danske virksomheder, som producerer forsvarsmateriel.

Det er en uskik, at fagbevægelsen på den måde går ud og så skamløst og åbenlyst advokerer for mere EU.

Hvis det overhovedet har betydning for antallet af danske arbejdspladser, er Danmark bedst stillet ved at satse på NATO-samarbejdet.

Hvorfor tror du, at mange lønmodtager- og erhvervsorganisationer anbefaler at afskaffe forbeholdet?

“Det undrer også mig, at fagbevægelsen skal have en holdning til, om Danmarks sikkerhed skal hvile i NATO eller EU.” 

På trods af krigen i Ukraine, som påvirker både løn og inflation, ser Morten Messerschmidt ikke en rød tråd mellem arbejdskampen og sikkerhedspolitik.

“Det er en uskik, at fagbevægelsen på den måde går ud og så skamløst og åbenlyst advokerer for mere EU, når man ved, at mange af ens medlemmer er EU-kritiske, ” siger Messerschmidt.

Fagforeningerne anbefaler at afskaffe forbeholdet. I en tid med krig i Europa bliver det svært at sikre stabilitet, tryghed og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Er det ikke noget, en fagforening burde forholde sig til?

“Nej, det lyder som en begrundelse, som er opfundet til lejligheden. For hvis der er noget, der virkelig kan garantere den danske sikkerhed, så er det jo NATO, og der er Danmark som bekendt medlem”, siger Morten Messerschmidt.

Frygter ikke industrien går glip af milliarder

Det er ikke kun lønmodtagernes organisationer, der bakker op om at droppe forbeholdet.

Arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri opfordrer også til, at danskerne bør stemme ‘ja’ til afskaffelse af forbeholdet, og de lægger vægt på forsvarsfonden, som de mener kan komme til at gøre en forskel for dansk økonomi.

Forsvarsfonden er en fond på næsten otte milliarder euro er oprettet af EU-kommissionen og indgår under det såkaldte PESCO-samarbejde (Permanent Structured Cooperation), og man kan søge fondens midler fra 2021-2027.

Ifølge kommissionen er fondens formål: “[at] støtte fælles forskning i og udvikling af forsvarskapacitet med EU-budgettet”.

De 25 ud af 27 medlemslande, som indgår i det fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde PESCO - i dag med undtagelse af Danmark og Malta  - har fortrinsret til fonden og dens midler.

Danmark kan stadig søge fondens midler på trods af vores forbehold.

Man bliver nødt til at have sine prioriteter i orden

Morten Messerschmidt ser dog ikke fonden som en tilstrækkelig grund til at afskrive det danske forsvarsforbehold.

Er det et problem, at når Danmark ikke deltager i PESCO-samarbejdet, at vi ikke kan få lige adgang til eksempelvis Forsvarsfonden?

“For mig er det ikke det afgørende. Jeg synes ikke, at vi skal gamble med vores sikkerhed og bidrage til at opbygge et EU-militær, blot fordi industrien måske har brug for at få nogle millioner kroner mere.”

“Der synes jeg, at man bliver nødt til at have sine prioriteter i orden,” siger han.

Et spørgsmål om ressourcer

Udover FH og DI, anbefaler fagforbundet Dansk Metal også at afskaffe det danske forsvarsforbehold.

Dansk Metal mener, at det er centralt for Danmark at være med i kernen det europæiske samarbejde - også på forsvarsområdet.

Hvis pengene var der, hvorfor har vi så ikke betalt det fulde NATO-beløb endnu?

Derudover er det en prioritet at styrke forsvarsbudgettet, da det ifølge Dansk Metal vil skabe danske arbejdspladser.

Men her ser Messerschmidt problemer i, at danske forsvarsressourcer er knappe. Og at penge, som nu skal gå til EU-samarbejdet, vil blive trukket væk fra NATO.

“Hvis pengene var der, hvorfor har vi så ikke betalt det fulde NATO-beløb endnu?” spørger han retorisk.

Når Messerschmidt mener, at EU og NATO er modsætninger, grunder det blandt andet i, at det vil koste penge, hvis EU vil forfølge sine egne militære ambitioner.

De ressourcer, mener han, vil blive taget fra NATO.

“Jeg er ikke alene om at se den modsætning. Pentagon meldte ud, at hvis EU opbygger og følger sine egne militære ambitioner, så vil det naturligvis koste ressourcer, som skal tages fra NATO,” siger Morten Messerschmidt.

USA efterspørger europæisk forsvar

En afskaffelse af forbeholdet vil, ifølge Morten Messerschmidt, trække Danmark væk fra NATO og føre til afgivelse af dansk selvbestemmelse til EU.

Det danske forsvarsforbehold har været aktiveret 235 gange, hvilket også meget vel afspejler de militære EU-ledede missioner, som Danmark naturligvis ikke har været med på gennem EU.

Ifølge en analyse fra Tænketanken Europa, er forbeholdet blandt andet blevet aktiveret ofte, fordi USA efterspørger større militær kapacitet hos EU-landene.

Men mange af missionerne har Danmark alligevel deltaget i gennem FN eller NATO, fortæller Morten Messerschmidt.

Vil ikke frigøres fra USA

Alligevel mener Messerschmidt, at et decideret EU-militær igen ville fremstå som en modsætning til NATO, fordi en EU-hær i hans øjne handler om europæisk autonomi.

“Nogle af de europæiske landes ledere, Macron for eksempel, har været ude og pege på, at han ønsker et EU-militær som skal stå i opposition til USA. Han (Macron, red.) mener, at EU-forsvaret skal rettes mod USA, Kina og Rusland. Det handler om en frigørelse fra USA og dermed også fra NATO.”

For Dansk Folkeparti handler det dermed ikke så meget om de økonomiske og jobmæssige gevinster, som både fagforeninger og erhvervsorganisationerne peger på, men nærmere set om Danmarks beskyttelse nu og i fremtiden - og den mener Dansk Folkeparti ikke findes i EU.

 

 

Netavisen Pio har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til interviews, der fremmer oplysning og debat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni.

Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning og skal overholde de presseetiske regler.