Insekternes forunderlige og truede liv

Anmeldelse af naturformidler Morten D.D. Hansen bog: 'Insekternes Bog'
Naturformidler Morten D.D. Hansens begejstrer med fortælling om insekter.
At skrive bøger om naturen i dag er en svær øvelse.

Det kræver en balance mellem at illustrere den igangværende apokalypse, sådan at menig mand kan forstå det, samtidig med, at man bør illustrere alt det fantastiske, der bør blive reddet og bevaret, fordi det næsten ikke er til at bære, hvis den frodige diversitet forsvinder.

Naturformidler Morten D.D. Hansen (presseforto: Naturhistorisk Museum)

En sådan evne har naturformidler og biolog, Morten D.D. Hansen. Han formidler med en begejstring for naturen, med sande glædesudbrud, som man ikke sådan glemmer, hvis man har set ham på TV.

Og på TV samt i andre medier har han optrådt mange gange, som måske Danmarks bedste ambassadør for naturen.

Som at se Jellingstenen blive sprængt  

Hans glæde over naturens mange fremtrædelsesformer og væsener smitter, samtidig med at han ikke forgøgler os, at det hele går i den rigtige retning.

For selvom verden ikke går under, og vi mennesker ikke mister noget essentielt uerstatteligt, blot fordi de fleste af vore dagsommerfugle forsvinder, så er det alligevel ligesom at se Jellingstenen blive sprængt i luften.

Det er et syn og en hændelse, der er uerstattelig. Og det er samtidig historie, rødder og sande regionale eller nationale værdier, som vi ser forsvinde mellem os.

Naturens tilstand, og i særdeleshed insekternes skæbne i disse år, er næsten for ubærlig at være vidne til, og det er som at se på denne verdens gentrificering og homogenisering, hvor det særegne og det regionale skiftes ud med det almene og allestedsnærværende.

Mellem apokalypse og begejstring

I hans nye bog 'Insekternes Bog' skrevet i samarbejde med Rikke Hyldgaard, balancerer Morten D.D. Hansen netop mellem apokalypse og begejstring.

Og den er bygget op som en biologs bekendelser, med masser af anekdoter og sjove indfald, samtidig med, at han systematisk tager fat på beskrivelser af de forskellige insekter, deres bosteder og deres vilkår, lige fra projekterne om genforvildning (rewilding) af skov/natur, til villahavernes, markernes og vejenes grøftekanter.

Og det er god og oplysende læsning, med mange ideer, og masser af vidensdeling.

At han af nogle kaldes for demagog, katastrofal og ond, fordi han står bag genforvildningsprojektet på Molslaboratoriets områder, hvor store dyr, heste og kvæg, i perioder har det svært, er bare ufatteligt, især når man læser bogen

Han forklarer, hvor grundlæggende hyklerisk en sådan opfattelse er, set i lyset af vores generelle nyttetænkning, hvor de fleste store dyr bor i stalde og kun skånes for smerter, på vej til slagterierne.

Og netop nyttetænkningen af naturen er hvad Morten D.D. Hansen ønsker at gøre op med.
Han taler om en slags kalibrering af vores naturopfattelse, hvor dennes kaotiske kraft og skønhed bør slippes fri, og lades uberørt, så den kan udvikle sig, genskabe sig.

Er ingen poet

Der er mange måder at beskrive naturen på.

Der er den tørre, akademiske, med de mange latinske navne, slægts- og artsbestemmelser, og skemaer, som man kan tilse, når man er i felten. Og der er den mere poetiske, hvor man nyder at læse ordene, beskrivelserne af de fantastiske skabninger og livsprocesser.

Morten D.D. Hansen er ikke poet. Det her er ikke digtning. Det er heller ikke hård akademisk lærdom.

Det er noget tredje, der på en måde er både lidt poetisk og lidt akademisk.

Det er måske mest folkeligt, og det er nok også den tilgang, der er mest tiltrængt lige nu. Det er, kort sagt, rigtig god naturformidling.

Morten D.D. Hansen beretter let og forståeligt om hvorledes biologistudiet, gennem hans tid som studerende, var præget af nyttetænkning, og hvordan denne tilgang til naturen har århundreder på bagen og til dels også dominerer i dag.

Han beretter om nutidens paradigmeskifte, og hvilke håb han gør sig på den bekostning.

Bogen er værd at læse, fordi man bliver klogere, meget klogere, blandt andet fordi flertallet af selv naturelskerne gør sig forestillinger, der både er skadelige for en genopretning, og samtidig er romantisk præget af deres barndommes oplevelser, uden at de selv aner det.

Alle kan bidrage til en bedre natur

Det vidner om, at formidlingen af den vending, der er nødvendig, er mere nødvendig, end man måske forestiller sig.

Man kan hele tiden se forfatteren for sit indre øje, når man læser bogen, hans begejstring og livsglæde, der lindrer lidt ved det håbløse, det uendeligt triste ved de mange krible-krable-dyr, der ikke længere er her, og som forsvinder mere og mere.

Morten D.D. Hansen har den formidable evne, at han ikke som sådan kritiserer flertallet direkte.

Han er derimod optimist, i den forstand, at han endnu gør sig store forhåbninger om, at vi alle kan bidrage til en bedre natur, en smukkere og mere mangfoldig natur - også selvom det næsten ikke er til at bære, at vi måske om ikke så lang tid, ikke længere vil kunne se sommerfugle flakse rundt.

Morten D.D. Hansen og Rikke Hyldgaard: "Insekternes Bog". Politikens Forlag, 2022. 288 sider. Er udkommet.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En af de få fordele ved de menneskelige ødelæggelser af Jorden er at vi undgå insekt klask på vores elskede bilers forruder. Det er da en forbedring ikke sandt. Altså jeg savner dem i hvert fald ikke.

Så fortsæt det gode arbejde.

I Tyskland har man lavet en undersøgelse over flyvende insekter for snart 10 år siden. Resultatet var nedslående. Ca. 76% af alle flyvende insekter var væk. Forskerne mente det hovedsageligt var landbrugets brug af pesticider som var årsagen. Landbrugets lobby organisationer var klogere. De mente det skyldtes udstråling fra mobilmaster. Men uanset. Insekter er væk i stor stil.

Men heldigvis har vi jo den innovative industri. Og de er ved at udvikle små flyvende mini robotter, som kan erstatte de snart uddøde insekter og overtage det livsnødvendige bestøvningsarbejde. Buha. Vi slap igen grundet den geniale kapitalistiske industri - Uden den kunne naturen slet ikke overleve. Så mere teknik. Tak.

Så fremover siger det ikke mere klask når et insekt slå ind på din forrude. Det siger klik.

-

PS. I øvrigt kom vi for sent til kolonialisering af Mars. Man har fundet en dør. Den er allerede optaget.

Når man ser Morten DD's håndtering af Molslab vil jeg ikke ofre et minut på den mands troværdighed 🤬

Og hvorfor så lige det Lis? Har han droppet dig? Eller hva?

Når man ser Morten DD's håndtering af Molslab vil jeg ikke ofre et minut på den mands troværdighed 🤬

From the future: I got the bug , don't I? Know, you are pregnant 🪲🪳🕷️

Det er jo så det "forunderlige". Eller bare underlige. Uanset hvad eksperter end måtte komme frem med at resultater, så er der altid en økonomisk interesse, som kan sige skarpt og velbetalt imod.

Klimaudfordringen? Bæredygtighedsudfordringen? Glem det. Det har ikke en chance i en grådig kapitalistisk verden.

Men hva. Alting har en ende.

Annonce