Mere dansk indhold og mere lokal journalistik, det er to af hovedpointerne i den medieaftale som den socialdemokratiske regering, SF, de radikale og Enhedslisten samt Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne lørdag blev enige om.

Med aftalen får DR et økonomisk løft på 100 millioner i hele aftalens løbetid.

Der ændres også på den måde man fordeler mediestøtte på, så lokale og regionale medier fremover får flere penge, mens de store landsdækkende dagblade får mindre.

Med denne aftale ruster vi vores medier og demokratiske samtale til den digitale udvikling

Den demokratiske kontrol med tech-giganterne skærpes, der kommer mere kvalitetsindhold til børn og unge, og medieansvaret tilpasses til en digital tid.

Om aftalen siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) følgende:

”Med denne aftale ruster vi vores medier og demokratiske samtale til den digitale udvikling, som alt for længe har være uden demokratisk kontrol,” siger hun og fortsætter:

“Vi styrker regionale og lokale medier, så flere kan komme til orde i vores offentlige debat. Vi tilpasser også medieansvaret til en digital tid, hvor det går stærkt både på redaktionerne og sociale medier.”

“Ikke mindst styrker vi DR’s økonomi, og så tager vi et vigtigt skridt for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår i mediebranchen,” siger hun.

Streamingtjenester skal bidrage

Med aftalen er partierne blevet enige om, at produktionen af dansk indhold skal styrkes.

"Danskerne skal også fremover have mulighed for at møde originale dansksprogede film, serier og dokumentarer af høj kvalitet.

Derfor skal streamingtjenesterne bidrage økonomisk til produktionen i form af et kulturbidrag," står der i aftalen.

Kulturbidraget bliver på seks procent af tjenesternes omsætning - de får dog mulighed for at søge pengene igen, for pengene for afgiften går til den såkaldte Public Service-pulje og til at hæve støtten til dansk film.

Det er især Netflix, HBO og Disney + som den del vedrører, men også TV2 Play.

“Medieforbruget i Danmark er forandret. Internationale streamingtjenester fylder mere og mere, og derfor er det helt nødvendigt, at de også er med til at bidrage til vores kulturelle fællesskab.”

“Med et kulturbidrag på seks procent sikrer vi, at vi også i fremtiden har dansksprogede film, serier og dokumentarer af høj kvalitet, som kan samle og udfordre os,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

24syv får kniven - igen

En af de ting, der ikke overlever det nye medieforlig, er radiostationen 24syv, der ikke får forlænget sendetilladelsen - og de 60 millioner kroner, der årligt følger med, når denne udløber i 2024.

Radiokanalen, der blev lanceret som Radio Loud tilbage i 2019, blev sidste efterår overtaget af Berlingske Media som ændrede navnet til 24syv.

Det giver ikke nogen mening at bruge mere end 60 millioner kroner om året på en radiostation, som stadig ingen lyttere har

Det vakte stor debat, da den originale Radio24syv lukkede i 2019, men den nye radiostation har ikke fået en tilsvarende gennemslagskraft hos lytterne, så det er svært at forestille sig en lignende debat om lukning nummer to.

Mads Brügger, der var kanalchef på den originale radiokanal Radio24syv, mener, at det er en fornuftig beslutning at lukke den nye 24syv:

“Det giver ikke nogen mening at bruge mere end 60 millioner kroner om året på en radiostation, som stadig ingen lyttere har,” siger han til Berlingske.

Ordnede forhold i mediebranchen

Partierne bag aftalen er blevet enige om, at indføre et krav om, at når der produceres indhold for offentlige midler eller med offentlig støtte, så skal det ske under ordnede forhold.

Det vil sige efter overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, der er gældende i branchen, og ved brug af det danske rettighedssystem.

Og netop den passus er en af grundene som de konservative fremhæver for ikke at støtte medieaftalen.

“Det blev som vi frygtede. Dyrere for danskerne, flere penge til DR, mere bureaukrati og en arbejdsklausul - et brud med den danske model,” skriver de konservatives medieordfører Birgitte Bergman på Twitter.

Men det er ikke en kritik som fagforbundet, Dansk Journalistforbund, DJ, deler:

”Især i film- og tv-branchen er der steder, hvor forholdene for både ansatte og freelancere er alt for dårlige. Det skal vi have gjort noget ved, for selvfølgelig skal modtagere af offentlige støttekroner sørge for rimelige vilkår for deres ansatte,” siger DJ’s formand Tine Johansen til Fagbladet Journalisten.

Den nye medieaftale gælder fra 2022 til 2025.