USA’s epidemilæge: Lyt ikke til Trump. Lyt til mig

Donald Trump fortæller ikke sandheden om coronavirus, lyder det fra hans egen top-embedsmand på epidemiområdet.
Coronavirus-krisen er også en kommunikationsudfordring for myndighederne. For hvis man skal overbevise befolkningen om at de drastiske tiltag er nødvendige, og at det er vigtigt, at der ikke sendes rygter i omløb, som kan skabe unødig panik.

Det kræver forholdsvis præcis og korrekt information - og særligt for USA er det blevet et problem, at landets præsident, Donald Trump, ikke kan holde sig til fakta.

Problemet er det samme, som det har været gennem hele præsidentperioden, nemlig at Trump, hvis man skal være diplomatisk, dels har visse udfordringer med at skelne mellem sandt og falsk. Dels, at Trump har en tendens til at sige ting, som i her og nu får ham til at fremstå i et godt lys, uanset om han tidligere har sagt det modsatte.

Kan ikke stoppe ham

Kort sagt: Trump lyver, han viderebringer konspirationsteorier, og han nægter at tage ansvar. Og særligt for én embedsmand, er det blevet for meget:

Anthony Stephen Fauci, eller blot Dr. Fauci, 79. Han er direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases - det amerikanske svar på Statens Serum Institut.

"Jeg kan ikke hoppe ind foran mikrofonen og skubbe ham ned," sagde Fauci til magasinet Science efter at blive spurgt om Trumps gentagne påstande om, at Kina kunne have afsløret opdagelsen af coronavirus for mere end fire måneder siden. Sygdommen blev nemlig først opdaget i Wuhan i december.

Anbefalede malariamiddel mod corona

Anthony Faucis interview med Science kommer ovenpå flere pressemøder, hvor han og præsidenten har sendt forskellige budskaber.

Trump brugte blandt andet et pressemøde på at promovere et bredt tilgængeligt malariamiddel, klorokin, som en mulig kur mod Covid-19, sygdommen forårsaget af coronavirus.

Adspurgt om det var rigtigt, at malariamidlet kunne forhindre sygdommen, konstaterede Fauci helt kort: ”Svaret er nej”. Han forklarede videre, at videnskaben simpelthen ikke var klar endnu:

"De oplysninger, du specifikt henviser til, er anekdotiske,” konstaterede han.

Trumps anbefaling af klorokin har allerede ført til i hvert fald et dødsfald, da en mand i Arizona - i et forsøg på at vaccinere sig selv mod coronavirus - drak et middel til at rengøre akvarier, som indeholder klorokin.

På et andet tidspunkt klaskede den 79-årige doktor en flad hånd i ansigtet på sig selv, da Trump omtalte udenrigsministeriet, State Departement, som "The Deep State Departement" - en henvisning til en konspirationsteori om "den dybe stat".

Væk fra pressemøderne

Selvom interviewet med Fauci blev bragt i et populær-videnskabeligt magasin med begrænset udbredelse, så reagerede Trump prompte ved at fjerne Dr. Fauci fra manddagens pressemøde.

Fauci er til et møde i “corona task forcen” lød det kort fra præsidenten, da han blev spurgt om, hvorfor Fauci var fraværende.

Den helt store udfordring er, at selvom det virker helt ulogisk, så er opbakningen til præsidenten steget under krisen.

Donald Trumps såkaldte approval rating - altså hvor mange der synes præsidenten gør det godt eller det modsatte - er, trods det der ligner en vanvittig håndtering, steget markant under corona-krisen. Det viser tallene fra hjemmesiden fivethurtyeight.com.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad er problemet?
En regeringsleder som vil beholde magten er nødt til at lyve, lyve og lyve; hvis de så bliver taget i det, gælder det om at benægte, benægte og benægte.
Det er der ikke noget nyt i!

Nu er du der igen Thomas er der slet ingen i din omgangskreds der kan fortælle dig hvad der er rigtig og forkert ? Eller har de samme mening !

@Thomas- vil du være sød at dokumentere din påstand om at Mette F lyver og benægter alt. Du må kunne henvise til hvornår og hvad og ikke bare kaste en sådan påstand ud. Jeg syntes det er et simpelt og ækelt indlæg du byder ind med. Hvis du ikke har andet, så lad være. Men kom nu med dokumentationen for din frejdig påstand. Jeg tror nemlig du lyver så enkelt er det.

Annonce