Forsvarssamarbejde er et skridt på vejen til et stabilt Europa

Et Europa, der ikke kan afskrække Rusland øger risikoen for krig Derfor haster det med et stærkere forsvarssamarbejde i EU, skriver Malte Frøslee Ibsen.
Foto: malteibsen.com
Malte Frøslee Ibsen, postdoc ved Freie Universität Berlin, forsker og kommentator
Jeg stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Jeg ved godt, at mange af mine venner og bekendte knytter et ja til oprustning og større risiko for krig - men sådan ser jeg ikke på det.

Jeg stemmer ikke ja, fordi jeg gerne vil have krig, men fordi jeg ikke vil have krig.

fordi jeg ikke vil have krig

Jeg gør det heller ikke primært, fordi jeg gerne vil have danske soldater på “Out of area”-missioner i Nordafrika.

Jeg gør det i forventning om, at EUs forsvarssamarbejde vil udvikle sig yderligere i de kommende år.

Ikke i retning af en EU-hær under Kommissionen.

Det kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at medlemslandene, når det kommer til stykket, vil være interesserede i.

Men i retning af et langt mere koordineret og integreret europæisk forsvar.  

USA er en ustabil allieret

Mit grundlæggende ræsonnement er, at USA er en voldsomt ustabil allieret: 

I øjeblikket taler meget for, at Donald Trump har gode chancer for at blive genvalgt i 2024.

Derfor kan EU på sigt ikke regne med USA/NATO

Og hvem ved, hvem eller hvad der eventuelt følger efter ham? 

Derfor kan EU på sigt ikke regne med USA/NATO til at forestå territorialforsvaret af EUs østlige flanke.

Også fordi amerikanernes interesse i stigende grad retter sig mod Kina.

Hvis der for alvor sås politisk tvivl om NATO-pagten, stiger risikoen for krig i Europa, fordi der med garanti er kræfter i det russiske statsapparat, der gerne vil genindlemme Baltikum og åbne for direkte russisk adgang til Kaliningrad.

EU bliver aldrig en militær supermagt

I den situation skal EU have grundstenene til et forsvarssamarbejde på plads, der hurtigt kan overtage afskrækkelsesfunktionen i Baltikum: 

EU skal ikke være en global militær supermagt (og bliver det heller aldrig).

Men Putin eller en anden fremtidig russisk tsar skal vide, at hvis Rusland angriber Baltikum, så vil et samlet Europa påføre landet så meget smerte, at den russiske stat ikke vil kunne holde til det.

EU skal ikke være en global militær supermagt

Hvis Rusland begynder at mobilisere tropper i Belarus på grænsen til Litauen, og en præsident Trump eller en type som den på mange måder mere ekstremistiske Tucker Carlson (amerikansk vært/kommentator på tv-kanalen Fox News, red.) ikke reagerer, og der samtidig ikke er et koordineret europæisk svar på den anden side, så vil Ruslands magthavere måske læse det som en åben invitation.

Og hvis først Rusland angriber Baltikum, så er all bets off.

Et regulært militærkup i USA

Overvej lige følgende tankeeksperiment.

Mark Milley, den øverste chef for de samlede amerikanske styrker, har overfor en række journalister mere eller mindre bramfrit beskrevet, hvordan han fortalte sine medarbejdere, at hvis Donald Trump gav ordre til et atomangreb i sine sidste dage som præsident, så skulle de ignorere ham.

Milley ringede også af egen drift til den kinesiske ledelse med en forsikring om, at kineserne ikke skulle tage sig af Trumps krigsretorik, og at Milley havde styr på Trump.

Mange har - af helt forståelige grunde - opfattet Milleys tilstedeværelse som en beroligende hånd på rattet overfor Trumps koleriske uforudsigelighed.

Men Milleys meldinger og ageren læner sig også op af et regulært militærkup i USA, hvis Trump havde handlet på en måde, hærcheferne opfattede som uansvarlig.

Forestil dig, at Trump ikke reagerer på et russisk angreb mod Baltikum (hvorfor risikere amerikanske soldaters liv for et par europæiske “shithole countries”?), og NATO-pagten er i opløsning.

Hvordan vil de amerikanske generaler reagere, hvis de faktisk kupper præsidenten i en sådan situation? “That’s how the world ends”.

Et svagt EU øger risikoen for krig

Formålet med dette - indrømmet - lidt fantasifulde tankeeksperiment er at illustrere, at et alt for svagt og usammenhængende Europa, der ikke er i stand til også selv at sikre territorialforsvaret af EU og effektiv afskrækkelse af Rusland, på sigt i sig selv potentielt kan udgøre en destabiliserende geopolitisk faktor og forøge risikoen for krig i Europa.

vi bør forberede et alternativt spor

Derfor stemmer jeg ja - ud af solidaritet med Baltikum, og fordi jeg gerne vil undgå endnu en europæisk stormagtskrig.

Og ja, jeg ved godt, at EU’s forsvarssamarbejde ikke aktuelt forestår territorialforsvaret af Europa, der fortsat ligger hos NATO.

Men vi bør forberede et alternativt spor, der kan træde til, hvis amerikanernes opbakning til NATO svækkes. Og som uanset hvad kan sikre Europa en større grad af strategisk uafhængighed af USA på sigt.

Det spor skal Danmark også være med i.

Til gengæld mener jeg ikke, at oprustning med to procent af BNP har nogen iboende fornuft i sig.

Voldsom afhængighed af USA

Kriteriet må være, at Danmark skal kunne bidrage til en effektiv afskrækkelse af angreb mod os selv og resten af NATO/EU, og det er svært at se, hvorfor præcis to procent skulle være den magiske tærskel.

Europas problem er ikke primært mangel på tanks og fly men, på længere sigt, voldsom afhængighed af USA og manglen på en alternativ, koordinerende og integreret forsvarsstruktur indenfor EU.

Europas problem er ikke primært mangel på tanks og fly

Jeg mener heller ikke, det ubetinget er nogen god idé med amerikanske soldater på dansk jord - af grunde, som jeg har antydet ovenfor.

Men jeg stemmer ja til at afskaffe forbeholdet - i solidaritet med balterne.

Jeg stemmer ja, fordi jeg er overbevist om, at et stærkere og mere koordineret europæisk forsvarssamarbejde - hvilket ikke er det samme som hæmningsløs oprustning - vil skabe større sikkerhed og stabilitet i Europa og bidrage til at undgå endnu en europæisk stormagtskrig.

Netavisen Pio har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni.

Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Af Malte Frøslee Ibsen, postdoc ved Freie Universität Berlin, forsker og kommentator.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Lad os lige få nogle facts på bordet:
1) Donald Trump meldte ikke USA ud af NATO på noget tidspunkt.
2) Donald Trump forlangte, at NATO-landene levede op til den fælles målsætning, man havde fastsat i NATO, hvilket et flertal i Folketinget efterfølgende har efterkommet.
3) USA og Storbritannien er ikke medlem af EU. Deres militær alene er større end EU, Rusland og Kinas militær til sammen.

Har Malte Frøslee Ibsen overvejet, at Sverige og Finland, der ingen EU-forbehold har, lige nu desperat søger optagelse i NATO? Hvorfor gør de det, hvis EU er så stærkt?

HEJ

EU SPINNET ER VIRKELIG I GANG

DER HAR ALDRIG VÆRET SÅ MEGET BRUG FOR MODSPIL

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

HAR EN FIN HJEMMESIDE, HVIS DU VIL HAVE ET MODSPIL

Hvis Trump mig her, og Hvis NATO mig der,hvis,hvis,hvis

Det syns jeg,at jeg har hørt så tit fra Politikerne
at de svare
at de vil ikke svare på et (HVIS)

Men lige nu går det meget godt med Hvis,Hvis,Hvis Trump mig her og der

At stemme JA til fjernelsen af EU forsvarsforbeholdet vil lade 30 års fejlslagen udenrigspolitik efter murens fald fortsætte. En fejlslagen udenrigspolitik, som førte til krigen i Ukraine. Bliver vi da aldrig klogere?

"En fejlslagen udenrigspolitik, som førte til krigen i Ukraine"

Du er med på, at Ruslands udenrigspolitik besluttes i Moskva og hverken i Bruxelles, København, Berlin eller Paris, ikke?

Det som førte til krigen i Ukraine skyldes 30 års fejlslagen udenrigspolitik efter murens fald. Men selvfølgelig. Det kræver en del benarbejde at kunne sætte sig ind i den omstændighed. Efter murens fald i 1989 havde vi chancen til en fredelig sameksistens på Jorden. Men den valgte vi at smide på gulvet.

Men det vil vi ikke så gerne snakke om. Så hellere de lette løsninger som sædvanlig.

Tiden efter WW2 ender med at være en undtagelses tilstand. Og nu hvor efterkrigsgenerationerne er ved at uddød vender vi desværre tilbage til normalen for mennesket.

Men denne gang er der en afgørende forskel. En kommende klimakatastrofe. Allerede nu er den så fremskreden, at alvorlige konsekvenser ikke længere kan undgås. Om nu bare 2,5 år SKAL drivhusgasudledningen være bremset op og begynde at gå på retur. Eller står vi over for en fuldbyrdet katastrofe over de næste 25-75 år. Og så er det game over. Skal det undgås kræver det absolut samarbejde mellem Jordens nationer. Med det samarbejde kommer nu, grundet 30 års fejlslagen udenrigspolitik, under alvorlig irreversibelt pres. Og katastrofen er fuldendt.

Måske du skulle tænke lidt over det. For det her handler om langt mere en Ukraine og Rusland.

Dit indlæg bygger på en misforståelse. Det var Rusland, der overfaldt Ukraine. Ikke "Vesten".

Du må følge lidt bedre med.

Så skal vi igen høre en "professor" misbruge sin titel til at fremme sine politiske holdninger.
Magen til vrøvl han kommer med. Det burde medføre en fyring.
En EU-hær har INTET med Putin at gøre. Det har heller intet med EUs territoriale sikkerhed at gøre. Det tager Nato sig af.
EUs hær skal hovedsagelig tage sig af EUs udenrigspolitiske militære opgaver.
Den udgift vil for Danmarks vedkommende beløbe sig til ca. kr. 1.000.000.000 pa.
Rystende at forskere m. fl. misbruger deres titler til politiske formål.

Annonce