Ung platforms-arbejder i opråb: “Vi føler os ubeskyttede og glemt”

Som platforms-arbejder uden arbejdstagerrettigheder, oplever argentinske Andrés at være prisgivet i coronakrisen.

“Vi er bekymrede og føler os dybt sårbare.”

Sådan beskriver 31-årige Andrés Gutiérrez situationen for de mange hundrede unge sydamerikanere, der ligesom han selv opholder sig i Danmark på et såkaldt Working Holiday-visa.

De er på arbejdsferie, men arbejdet er forsvundet. Coronakrisen har fået deres livs- og indtjeningsgrundlag til at smuldre under fødderne på dem.

Jeg får en masse henvender fra folk, som er bange og græder

Mens mange danskere med fast ansættelse har mulighed for at blive grebet af lønkompensations-ordningen eller dagpengesystemmet, så står mange af de unge fra Chile og Argentina ekstremt udsatte tilbage.

“Jeg er ikke kun bekymret for mig selv. Jeg er bekymret for alle de unge på Working Holiday, som lever her i Danmark - et af verdens dyreste lande - og som nu har mistet deres job,” siger Andrés Gutiérrez til Netavisen Pio og fortsætter: 

“Jeg får en masse henvender fra folk, som er bange og græder. Vi føler os ubeskyttet og glemt i denne her situation.”
 

Næsten alle jobs aflyst 

Egentlig har Andrés Gutiérrez en uddannelse i virksomhedsledelse fra Argentina, men ligesom mange andre unge på Working Holiday, har det kun været muligt for ham at finde ufaglært arbejde gennem arbejdsplatformene. Men nu bliver bookingerne aflyst på stribe: 

“Dagen efter at Dronningen havde talt på TV om corona-krisen, blev alle mine bookinger hos Happy Helper aflyst - undtagen to,” fortæller Andrés Gutiérrez på flydende engelsk.

Mange af os vil ikke have penge til at betale for husleje og mad

“Alle de argentinere, jeg taler med, er meget utrygge. Og om seks dage skal de betale husleje. Mange af os vil ikke have penge til at betale for husleje og mad,” siger Andrés Gutiérre, der kalder sig selv “en af de heldige”, fordi han lige akkurat vil have penge til næste måneds leje.

 

Fanget mellem to stole

Andrés Gutiérrez - og mange af hans landsmænd - er fanget mellem to stole.

Og de risikerer at falde fuldstændig igennem det sikkerhedsnet, som arbejdsgivere, fagbevægelse og Folketinget har forsøgt at spænde ud under befolkningen.

Som bud hos Wolt eller rengøringshjælp hos Happy Helper arbejder man som selvstændig. Man er altså ikke ansat og har derfor ingen af de rettigheder, som knytter sig til at være arbejdstager - heller ikke mulighed for lønkompensation under coronakrisen.

Jeg tjener i gennemsnit 10.000 kroner om måneden, så min løn når ikke op og rammer det beløb

Samtidig har man intet krav på vagter og arbejdet er relativt lavt betalt. Derfor har mange af de unge på Working Holiday ikke en månedsløn, der ligger over de 15.000 kroner, som er forudsætningen for at få lønkompensation som selvstændig.  

“Jeg tjener i gennemsnit 10.000 kroner om måneden, så min løn når ikke op og rammer det beløb,” lyder det fra Andrés Gutiérrez.

 

Bøn til Folketinget

Hans bøn til den danske regering og Folketingets partier, er klar: 

“Vi vil gerne inkluderes i aftalen om lønkompensation for selvstændige. Også selvom vi skulle være nødt til at betale pengene tilbage efterfølgende,” siger Andrés Gutiérrez.

Jeg håber, at den danske stat vil forlænge vores visaer i denne her ekstraordinære situation

Samtidig frygter han, at hans situation snart kan går fra slem til værre. Hans Working Holiday-visa står nemlig til at udløbe om en måned, og andre er i samme situation.

“Jeg håber, at den danske stat vil forlænge vores visaer i denne her ekstraordinære situation, men måske kommer de ikke til at forlænge dem. I så fald bliver vores situation meget værre,” siger Andrés Gutiérrez.

I sidste uge meddelte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at behandlingen af alle nye Working Holiday-tilladelser sættes i bero på grund af corona. Ordningen er derfor lige nu suspenderet på ubestemt tid. Normalt kan folk kun få en Working Holiday-tilladelse.

 

Svært at komme hjem

Som læser tænker du måske, at de unge sydamerikanere burde vende snuden hjemad.

Men ifølge Andrés Gutiérrez gør lønforskellene mellem Danmark og det kriseramte Argentina, det umuligt for langt de fleste argentinske familier at hjælpe deres børn hjem:

“Min danske løn, som ikke er ret høj, svarer stadig til fem gange det beløb, som en arkitekt tjener i Argentina. Så for vores familier er det umuligt at hjælpe os med husleje eller med en flybillet,” siger han.

Samtidig er Argentina ved at lukke ned og mange flyafgange er allerede standset, fortæller Andrés Gutiérrez.  

Forstå Working Holiday-ordningen

  • Danmark har siden 2001 indgået gensidige Working Holiday-aftaler med syv lande, som giver unge mulighed for at komme på "arbejdsferie".

  • De syv lande er Argentina, Chile, Sydkorea, Australien, New Zealand, Japan og Canada.

  • I 2019 blev der givet 2.973 tilladelser til Working Holiday i Danmark. Blandt dem er 1.986 givet til unge fra Argentina.

  • Formålet med opholdet skal primært være at holde ferie i en længere periode og sekundært at arbejde med henblik på at supplere sine rejsemidler.

  • De unge (18-31 årige) får tilladelse til at være i Danmark i op til ét år. Unge fra Sydkorea og Argentina må arbejde i ni måneder, mens unge fra de øvrige lande må arbejde i seks måneder.

  • Ansøgere skal påvise, at de kan være selvforsørgende, mens de er i Danmark.

Kilde: Nyidanmark.dk samt Netavisen Pios aktindsigt i 'Analyse i Working Holiday-ordningen' fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, 25. november 2019

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Små myrer" eller "arbejderbier" får det mere end svært. Fra "myretuen" sendes de ud for at spejde efter andre "myrer" når de ikke vender hjem til "boet"."Små myrer" bliver aldrig spurgt om hvad de vil og skal.De får bare en ORDRE. Og så er det afsted. "Små myrer" kan ikke gardere sig mod "fjender" eller mod andet der kan true dem.Katastrofalt for dem det går ud over. Der er ingen retfærdighed i det. De fleste "samfund" er opbygget efter at nogen må gå til, for at andre kan klare sig.Hårde betingelser helt uden nåde. Et iskoldt hierarki. Hvordan kan man som menneske se noget "fair" i det ? Der er intet fair. HVAD kan den fattigste del af en befolkning reelt set gøre ? De har ingen midler til at bygge bunkers,og hyre tjenestefolk til at varte dem op, når de står ansigt til en TRUSSEL,som f.e.x CORONAVIRUS er. Den fattigste del af befolkningen har begrænsede muligheder for at klare sig i svære situationer. Hvordan er det mon af NØD at SKULLE gå på job,selvom man er fuldkommen klar over at man kan blive SMITTET af en dødelig virus ? Kan nogen være i tvivl om hvordan det må føles ?

FATTIGDOM er et globalt problem. Af tidløs karakter. Aktuelt overalt for dem der rammes.

Satsen på 15.000 kr. er nedsat til 10.000 i dag.

Der er MANGE GLEMTE. ALLE samfundets fysisk svageste grupper. Dem der af en eller anden årsag ikke vil kunne klare et angreb med COVID 19. Hvis landet "genåbnes" snart vil en lang række mennesker DØ. De vil gå en frygtelig tid imøde. Hvor angst vil påvirke dem hver eneste dag,indtil CORONA tager dem. De vil ikke kunne gå i butikker. De vil ikke kunne færdes blandt andre. De vil være nødt til at "spærre sig selv inde". ISOLEREDE og ENSOMME. Da det ganske enkelt vil være altfor FARLIGT for dem at færdes ude i det pulserende liv. Og livet vil gå videre.Imens pengene ruller i lommerne på dem der har dem.På plejehjemmene går det hurtigere med at forsvinde. Lidt efter lidt vil samfundet få "frasorteret" enhver der ikke længere har kræfter til at yde på arbejdsmarkedet.ELITENS yngre "modeller" vil stå tilbage til en FORBRUGSFEST og køre verden videre i al dens griskhed.

Annonce