Folkeafstemning: Sådan stemte partiernes vælgere

Se her, hvilke vælgere, der gik med og mod partilinjen
Foto: David Troels Garby-Holm
Valgplakater i forbindelse med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.
Der er stor forskel på, om vælgerne fulgte deres foretrukne partis anbefaling af ja eller nej ved folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Det viser en opgørelse fra Megafon, som Politiken omtaler.

Knap så overraskende er De Radikales vælgere med en ja-procent ved folkeafstemningen på hele 95 de mest EU-positive.

Men samtidig er det markant, at EU-forbeholdenes ophavsmænd og -kvinder i SF nu næsten 30 år efter Edinburgh-aftalen og indførelsen af de oprindelige fire forbehold har en vælgergruppe, som med en ja-procent på hele 82 sætter sig på en klar andenplads som de mest partiloyale vælgere.

Hos Socialdemokratiet og Venstre kan man lune sig ved klare ja-flertal blandt deres vælgere.

Set i historisk perspektiv er det tæt på paradoksalt, at SF som en af de førende kræfter i EU-modstanden nu har en vælgergruppe, der fraset de Radikale var mest stemt for et ja ved folkeafstemningen.

To ud af fem Enhedslisten-vælgere brød med partilinjen

Hos Socialdemokratiet og Venstre kan man lune sig ved klare ja-flertal blandt deres vælgere.

Venstre kan mønstre en ja-procent blandt sine vælgere på hele 79 procent, mens 76 procent af de socialdemokratiske vælgere valgte ja’et.

Hos de Konservative, der ellers officielt har markeret som EU-positivt parti, er et ja på 69 procent pænt uden at være prangende.

Enhedslisten på trods af partiets historiske EU-modstand og anbefalingen af et nej måtte se hele 38 procent af deres vælgere - to ud af fem - krydse af ved et ja.

Blandt nej-partierne er det markant, at Enhedslisten på trods af partiets historiske EU-modstand og anbefalingen af et nej måtte se hele 38 procent af deres vælgere - to ud af fem - krydse af ved et ja.

Mange DF’ere stemte ja

Hos Dansk Folkeparti, der har EU-modstanden som vigtig del af deres politiske program, var det trods alt tæt på hver fjerde af partiets vælgere (23 procent), der endte med at stemme ja.

Derimod slog Nye Borgerlige klare position som EU-skeptikere igennem med et ja/nej-regnskab på 13 procent, der brød med partilinjen, og stemte ja og 87 procent for nej.

Hos Liberal Alliance stemte hver tredje (33 procent) vælger nej - trods partiets anbefaling af ja.

Det endelige resultat af onsdagens folkeafstemning var 66,9 procent for ja, mens 33,1 procent stemte nej.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

Interessant læsning, og viser vel, at man har et standpunkt, indtil man tager et nyt..Det er efter min mening udvikling...

Jeg krummer dog tæer, når jeg hører, at det kun er godt, at der fremkom en Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, da ca. 3 millioner borgerer ikke før har kunne tage stilling til Forsvarsforbeholdet, så burde man i anstændighedens navn, vel også sørge for en ny Folkeafstemning EU, om vælgerne stadigvæk ønsker at være medlem af EU, eller ej...

God Weekend,

Erling Drews...

Det er interessant at det repræsentative demokrati er SÅ ringe, at ikke et eneste folketingsmedlem var uenig i ledelsens diktat og stemte imod parti-disciplinen.
SÅ LIDT BETYDER DEN ENKELTES OVERBEVISNING I FOLKETINGET ALTSÅ.

Ja, det er morsomt. For en måned siden kunne de ikke stemme på deres formands anbefaling om Claus Hjort.

Nu ved vi jo ikke, hvor de sætter krydset, når de står i stemmeboksen.

Men at de ikke udadtil bryder med partidisciplinen er der i hvert fald ikke noget overraskende i. Det gør de nemlig aldrig, og det ville heller ikke være karrierefremmende at gå solo.

Så er det jo også noget vrøvl, at folketingsmedlemmer skal stemme efter egen overbevisning.
Folketinget kan nøjes med at have 1 medlem fra hvert parti, som så har X antal stemmer, alt efter hvor mange vælgere der har stemt på partiet.
Der kunne spares mange penge på den konto.

Ret beset siger grundloven heller ikke, at de skal stemme efter egen overbevisning. Der står, at de alene er bundet af egen overbevisning, og det er trods alt ikke det samme.

Thor, nu er det jo en strid om ord.
De er jo ikke BUNDET af egen overbevisning. De er bundet ( afpresset ) af ledelsen. Konsekvensen vil ellers være enden på karrieren for de fleste.

Uanset hvordan man vender og drejer den, står det stadig ethvert folketingsmedlem stadig frit at gå imod partidisciplinen. Så bliver han/hun formentlig bare løsgænger, men det har grundloven jo ikke noget problem med, idet den slet ikke nævner politiske partier med så meget som et ord.

Folkeafstemningen 1 Juni viser et DANMARK der nu står endnu nærmere på at være et komplet BLÅT land. Og at
manipulering med e folk er noget af det nemmeste.

Sjælendt har jeg set så meget vrøvl, fylde så lidt.

Tja, hvis man tilhører ja-siden, er der da heller ikke noget at tænke over. Så det skal du ikke bruge din tid på, Jørn.
Alt hvad nej-siden har fremført er jo det rene vrøvl, ikke sandt Jørn.

Nå Pia. Hvordan har du det i dag efter du sendte SF massivt og hovedkulds på krigsstien i en panik agt og siden kasseret som regeringsduelig?

Lige fra start af forbeholdet om forsvar-sikkerhed i EU
ville jeg stemme nej,da jeg mener at man gør NATO svager,
som diverse udtalser i medierneogså beviser,
der er for lidt af alt i Danmarks forsvar

Men på grund af min søtte til Ukraine følte jeg ikke
jeg kunne stemme nej til sammenhold

Og hele Danmarks landkort var grøn af ja-siger
som også var et klart signal til Hitler nr 2 og alle russerne

vi står sammen imod diktatore Hitler-svinet

Annonce