Annonce

Kritiserer kontanthjælpsaftale: Havde håbet på meget mere

Problemerne med børnefattigdom ikke løst, lyder det fra flere organisationer.
Foto: Red Barnet
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
NGO’erne Red Barnet og Mødrehjælpen kritiserer den kontanthjælpsaftale, der tirsdag er indgået mellem S-regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, glæder sig over, at 9.200 børn med aftalen bliver løftet op over fattigdomsgrænsen, men kritiserer at alt for mange børn fortsat vil vokse op i fattigdom:  

ikke har råd til helt basale ting som sund mad, bleer og varmt vintertøj

“Vi har et kæmpe problem i Danmark med børn, der vokser op i fattigdom. Med den nye kontanthjælpsaftale bliver det problem ikke løst. Der vil stadig være alt for mange børn, der vokser op i familier, der ikke har råd til helt basale ting som sund mad, bleer og varmt vintertøj. Det skal vi som samfund ikke acceptere.”

“Når det er sagt, er der flere skridt i en positiv retning med fokus på børns fritidsliv og gratis medicin, og det er glædeligt, at det ser ud til, at 9.200 børn vil blive løftet op over lavindkomstgrænsen.” 

Glæder sig over fritidstillæg

Johanne Schmidt-Nielsen og Red Barnet glæder sig over det nye fritidstillæg, som er en del af aftalen:

“Når børn vokser op i fattige familier, og der ikke er råd til klasseture og fritidsliv, bliver børnene holdt ude af de fællesskaber, som er så vigtige for dem. Det er decideret skadeligt for børnenes udvikling. Derfor er vi glade for, at alle børn i systemet nu får fritidstillæg. Fra Red Barnets side havde vi ønsket, at fritidstillægget blev lagt oven i børnetillægget. For vi ved, at selv i de familier, som indtil nu har modtaget det midlertidige børnetilskud, har børnene lidt meget store afsavn.”

Red Barnet glæder sig desuden over, at der med aftalen også er afsat penge til følgeordninger, hvor frivillige kan støtte op om børnenes fritidsaktiviteter i familier, der er udfordrede socialt.

Organisationen finder det også positivt, at børn i det nye ydelsessystem får ret til gratis receptpligtig medicin.

Skuffelse hos Mødrehjælpen

Mødrehjælpen er på samme linje.

Jeg havde håbet på meget mere, selv om der også er gode takter i aftalen

“46.000 børn vil fortsat vokse op i fattigdom - men positivt at knap 10.000 løftes ud - også positivt m afklaringsret, børnetillæg +medicintilskud og fritidstillæg,” skriver direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, således i et tweet.

I Deadline tirsdag aften betegnede Ninna Thomsen aftalen for “skuffende”:

“Jeg havde håbet på meget mere, selv om der også er gode takter i aftalen.”

Hovedelementer i aftalen

  • Det midlertidige børnetilskud videreføres som et permanent børnetillæg til forsørgere, der modtager SHO-ydelse eller er berørt af den nye indkomsttrappe. Satserne svarer til det midlertidige børnetilskud fratrukket fritidstillægget.
     
  • Fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet. Fritidstillægget er på 250 kr. pr. barn hver måned – max 1.000 kr. pr. familie.
     
  • Kontanthjælpsloftet afskaffes og erstattes af en indkomstrappe med et fast niveau for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere maksimalt kan modtage i boligstøtte og særlig støtte.
     
  • Lempeligere indkomstfradrag med blandt andet et fribeløb på enten 2.500 kr. eller 5.000 kr. pr. måned afhængigt af ydelsesniveau.
     
  • Afklaringsret til borgere over 30 år, der har været i kontanthjælpssystemet i to år eller mere. Det omfatter løbende genvurdering og ret til at søge om ressourceforløb/fleksjob.
     
  • Ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp. Det giver mulighed for, at kontanthjælpsmodtagere, der har arbejdet lidt, kan supplere deres feriegodtgørelse med kontanthjælp op til deres almindelige kontanthjælpssats.
     
  • Lempede pensionsregler. Kravet om, at kontanthjælpsmodtagere skal hæve arbejdsgiverindbetalte pensioner med tilbagekøbsret, ophæves.
     
  • Ekstra 500 kr. i kontanthjælp efter skat årligt til at kompensere for aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi, der reducerer kontanthjælpsmodtageres disponible indkomst.
     
  • Boligstøtte ved forældrekøb afskaffes, og provenuet bruges på tiltag i kontanthjælpssystemet.
     
  • Formuegrænsen for at modtage kontanthjælp hæves fra 10.000 kr. til 12.000 kr. for enlige og fra 20.000 kr. til 24.000 kr. for ægtepar og reguleres fremover i samme takt som kontanthjælpssatserne.
     
  • Ret til at få dækket hele egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin til børnene. Kontanthjælpsmodtagere over 18 år, der har været på kontanthjælp gennem 12 måneder, får også dækket hele egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin.
     
  • Understøttende følgeordninger til børns deltagelse i fritidsaktiviteter.

 Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der vil altid være et problem med børnefattigdom så længe man opererer med et relativt fattigdomsbegreb. Lige meget hvor meget man løfter og løfter, så vil der stadig være familier der er relativt fattige. Jeg tror desværre ikke de ræverøde kvindemennesker på den yderste venstrefløj forstår matematikken i det. Dem de reelt tilgodeser, er i øvrigt stort indvandrere der ikke er på arbejdsmarkedet, og som derfor burde sendes ud af landet i stedet for at få betalt kost og logi af hårdtarbejdende danske arbejdere og funktionærer.

Nej matematik Gunnar er kun for rigtige mænd. Noget som du ikke forstår matematikken af er, at afskaffelse af børnefattigdom er i samfundets interesser og dermed samfundsansvar. Men den slags fatter tosse blå mennesker ikke en brik af. De har kun sig selv for øje uden empati for deres medmennesker. Sådan lidt psykopat agtig.

Hvis du giver alle de fattige familier en million ekstra om året, så kommer der bare - matematisk set - en ny gruppe familier som er relativt fattige. Denne nye gruppe fattige, var ikke fattige før de tidligere fattige fik deres ekstra million. Det er ganske simpelt, og burde være nemt at forstå.
Hvis du vil gøre noget ved fattigdommen, så må du først definere hvad fattigdom er i absolutte termer, ikke med relative begreber.

Selvfølgelig er det synd for børnene hvis forældrene er fattige, men børn er og bliver forældrenes ansvar.
Der er desværre børn der vil opleve fattigdom, uanset hvor mange penge forældrene får i offentlig forsørgelse.
I øvrigt er det besynderligt, at det stadig er et stort problem med den høje beskæftigelse vi har, og at der er stor mangel på arbejdskraft.

Ja. Hvis forældrene magter opgaven. Eller hedder det tvangsfjernelse af børnene. Og myndighederne overtager forældreansvaret. Børnenes tarv kommer før forældrene. Altid.

Jeg har genskab til en Mor, som udelukkende fik et barn for at kunne hæve offentlige ydelser som enlig Mor.

Temmelig usmagelig.

Hvem mon bliver den næste generalsekretær for Red Barnet? Pia Kjærsgaard måske. Eller Inger Støjberg måske. Hun har jo erfaring med barnebrude. Gad vist om hun selv har fundet på den vending? Barnebrude. Det lyder som noget fra et markedsførings bureau.

Annonce