Tesfaye: Venstre har travlt med at lave et karaktermord på statsministeren

Justitsministeren bakker op om Hummelgaards kritik af især Venstre for at så mistillid til “alt”
Foto: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Mattias Tesfaye (S), Børne - og undervisningsminister
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) bakker nu op beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) kritik af især Venstre for at “så mistillid til alt og undlade at forsvare institutioner”.

Venstre og oppositionen har meget travlt med at lave et karaktermord på statsministeren

“Venstre og oppositionen har meget travlt med at lave et karaktermord på statsministeren og mindre travlt med at udvikle noget politik, så danskerne ved, hvad de skal stemme om, når vi skal til valg,” siger Mattias Tesfaye til Berlingske.

Tesfaye frygter direkte, at Venstre og oppositionen “bærer ved til en mistillidskampagne” til skade for det danske folkestyre.

Tesfaye tager gerne den hårde politiske diskussion, men han fornemmer, at hver gang en Venstre-politiker tager ordet, så startes der med at tale om, hvor magtfuldkommen statsminister Mette Frederiksen er. Og også, at man ikke kan stole på S-regeringen.

Justitsministeren siger til Berlingske, at han ønsker en diskussion om, “hvordan vi undgår at bære ved til mistillidsbålet”.

Anvender Trump-metoder

Peter Hummelgaard åbnede i weekenden diskussionen, da han i Politiken advarede om, at Venstre og partiets formand anvender trumpistiske metoder.

Hummelgaard nævnte som eksempler regeringens coronahåndtering, minksagen og FE-sagen. Hummelgaard henviser videre til, at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, under Folketingets afslutningsdebat kraftigt antydede, at S-regeringen bedriver politisk forfølgelse af politiske modstandere.

Hummelgaard uddybede mandag i et opslag på Facebook  sin kritik:

“(....) i deres kampagne ender de med at ramme myndigheder, embedsmænd og vigtige søjler i vores demokrati. Mistillid, misinformation og konspirationer er ingen tjent med og jeg tror faktisk mange borgerlige er kede af den tendens,” skrev Hummelgaard i et opslag på Facebook.

Peter Hummelgaard nævnte, at der efter hans opfattelse de seneste år er sket en ændring fra en helt acceptabel hård debat “baseret på ideologi og interesser”:

“Men de sidste år har udviklingen taget en drejning. Og Venstre og Konservative fører an med udanske metoder.”

Ellemann afviser

Tirsdag afviste Venstres formand, Jacob Ellemann-Jensen i et opslag på Facebook Hummelgaards kritik:

“(....) selvfølgelig har Venstre tillid til vores myndigheder, og lige så selvfølgeligt forbeholder vi os altså retten til at være kritiske over for regeringen. Sådan er det altså i et demokrati. Vi er opposition for dælen!”

Ellemann-Jensen understregede også, at han og Venstre har tillid til rigsadvokaten.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg synes Pape er ved at være værre, har lige hørt ham sværge statsministeren til på Folkemødet hos News, konsekvent omtales statsministeren som hun. Og han taler om hans far var selvstændig osv og få frataget sig erhverv. Men Pape Poulsen vil måske gerne se dine gamle forældre smittet med Corona gr. Mink i området, nej vel. Og enten der var lovhjemmel eller ej. Så var de mink farlige for folkesundheden. Turde Pape tage ansvaret for et nyt Wuhan??? Nej vel. Godt det var en regering med mod,
Selv om det var en hård beslutning. Og lad os nu se hvad rapporten siger. Selv om Pape har stemt for en rigsret før han overhovedet ved om der var et belæg. Hvis ikke det er karaktermord, hvad er så har. Pape.

Pape og CO er medskyldig i at corona smitten bredte sig , han holdt hånden over minkavlerne og de er medskyldige i den smitte i befolkningen , hvor nogen også døde. Sådan har jeg opfattet det, Det kunne være rart at se om der ligger nogle uslettede sms'er fra Pape og minkavlerne. Der må ryddes op hos de blå efter tv2 udsendelse om minkavlerne i aftes. Per Larsen C burde stå til ansvar også, De blå hylder åbenbart dup og fiduser med det offentlige, husk lige Hjort sagen også, Det burde være straffe til de ansvarlige. som også hylder minkavlerne der spredte smitte og legede læger, dyrlæger og virologer Jeg er meget harm over de blå politikere, især Pape og Ellermann

Sikke da noget sludder!

At Pape sværter Mette F til er blot et ekstra en ekstra facet i tegningen af en lille personlighed, der desværre også kommer til udtryk i den politik, som Pape plæderer for.
Pape er konservativ i ordets platte betydning, hvor man skamløst arbejder for omfordeling fra Underdanmark til den oligarkiske elite.
Pape vil ikke skrive checks ud til personer, der kommer i klemme, Pape vil have skatteselettelser til egne vælgere, Pape vil afskaffe Arnepensionen til udsatte lønmodtagere, der med risiko for i over 40 år slidsomt har båret bidrag frem til aktionærernes formuedannelse, Pape vil afskaffe arveafgiften; det er jo beskattede penge, selv om alle penge, der skifter hænder mellem to juridiske personer jo er skattepligtige og beskattede penge.
Pepe evner slet ikke en gang at inkorporere alle de facetter, der beriger det gældende kleptokrati, i en plausibel ideologisk ramme, der forklarer den overordnede samfundsnytte ved denne åndløse fremme af den gældende privilegiestruktur. Når han tillige systematisk beskriver indvendinger imod en så plat egocentrisk fordelingsmæssig indretning af samfundet som misundelse, han må desværre karakteriseres som en politisk undermåler uden statsmandsformat til at være statsministeremne.

der med risiko for eget helbred

Jeg synes Pape er ved at være værre, har lige hørt ham sværte statsministeren til på Folkemødet hos News, konsekvent omtales statsministeren som hun. Og han taler om hans far var selvstændig osv og få frataget sig erhverv. Men Pape Poulsen vil måske gerne se dine gamle forældre smittet med Corona gr. Mink i området, nej vel. Og enten der var lovhjemmel eller ej. Så var de mink farlige for folkesundheden. Turde Pape tage ansvaret for et nyt Wuhan??? Nej vel. Godt det var en regering med mod,
Selv om det var en hård beslutning. Og lad os nu se hvad rapporten siger. Selv om Pape har stemt for en rigsret før han overhovedet ved om der var et belæg. Hvis ikke det er karaktermord, hvad er det så hr. Pape.

De borgerlige er gået i panik. De ved, at de i allerbedste fald ville have håndteret de kriser, der har været, næsten lige så godt som regeringen - men kun næsten - mens de i værste fald ville have stået som ansvarlige for en hel masse dødsfald, fordi de har det med at prioritere penge (og mink) højere end mennesker.

Så da de borgerlige ikke har en selvstændig politik at profilere sig på, må de jo kritisere regeringen for at skille sig ud, og da regeringen ikke rigtig har gjort noget, der er virkelig kritisabelt, og som de borgerlige ikke også ville have gjort (fx blindt støtte op om den amerikansk orkestrerede krig i Ukraine) - ja så er der ikke andet at gøre end at opfinde nogle kritikpunkter.

Fuldstændig ligesom i USA: Amerikanerne forventedes at stemme på Biden, ikke på grund af hans politik, men fordi han ikke var Trump. Nu forsøger de borgerlige så at udføre det samme stunt: Stem på de borgerlige, ikke fordi de har en bedre politik, for det har de ikke, men fordi de ikke er Mette Frederiksen.

Men det bør ikke få Socialdemokratiet til at hvile på laurbærrene. For det er altså lidt pinligt, at Socialdemokratiets politik på så mange punkter er så tæt på den borgerlige politik, at de borgerlige selv ikke kan se forskel. Hvis der virkelig var en forskel, ville de borgerlige vel gøre opmærksom på den, men det gør de ikke, så det er der ikke.

For en gangs skyld er jeg enig med Tesfaye, og det er sgu sjældent.

Kommentar:

Personligt ser jeg Venstres Formand Jakob Ellemann Jensen, som en stor Vendekåbe, da han nu trækker i land med sine konspirationsteorier, nøjagtigt som Kina i dag, har oplyst, at der findes liv i Universet, men allere har slettet udtaelsen...Sådanne udtalelser og konspirationsteorier er ene og alene sat i verden for deres eget politiske Ego's skyld, så blæs være med sandheden, og især Jakob Ellemann Jensen, som kun har en eneste tanke i hovedet, han vil uanset midlerne, være Statsminister efter næste valg...

Jakob Ellemann Jensen har dog ret i en ting, at Venstre er i opposition, og skal være kritisk, hvad selvfølgelig er helt fair, men brugen af tåbelige og urigtige politiske udtaelser om Statsminister Mette Frederiksen er efter min mening helt på Månen, samtidigt påstår Jakob Ellemann, at Statsministeren er fuld af løgn, den tone har ikke noget med saglig politik at gøre, tvært imod...

God Aften,

Erling Drews...

De borgerlige og især Venstre har i de seneste år indført en hadsk tone i dansk politik.
Selvfølgelig kan man være uenige i den førte politik, men at udtrykke sig hadefuldt og med mistro, det har de lært af Trump, og det kan vi se allerede har ført til splittelse af befolkningen. Men Venstre fortsætter ufortrødent.

Hvis Jacob Ellemann havde vedholdt sin første indskydelse,
og stemte for en hastelovgivning, omkring aflivning af alle mink,
så havde statskassen sparet mange mange Mia. kroner.
Og vi havde ikke fået dette komiske indslag med en gransknings-
kommission, til ingen verdens nytte.
Hvis partiet Venstre havde sat Inger Støjberg stolen for døren,
havde vi ligeledes sparet mange mange Mio. kroner.
Men Lars Løkke krøb i skjul i sit statsministerium.
Venstre har være i lommen på minkindustrien til stor skade
for folkesundheden og for ikke at ville deltage fuldtonet i
at stoppe smittespredningen efter de eksperter som man normalt
bruger i rådgivningen. Fy FY skamme.

Annonce