Velkommen til Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik, hvor du i dag kan læse om, at mange minkavlere ignorede myndighedernes klare opfordring til at lade sig selv og medarbejderne på minkfarme teste for corona-smitte.

Og så åbner Arbejdermuseet i København om kort tid en særudstilling om den tidligere statsminister Anker Jørgensen (S).

God læselydt.

 

Minkavlere ignorerede myndighedernes opfordring

Opfordringen fra myndighederne til landets minkavlere var i sommeren 2020 ikke til at misforstå: Alle minkavlere bør pcr-testes en gang om ugen.

Coronavirussen havde fået fat i Nordjylland, og smittekæderne kunne føres tilbage til personer på minkfarme. Derfor bad myndighederne alle minkavlere om at blive pcr-testet en gang i ugen.

Men ifølge en dokumentarudsendelse - 'Minkfarmens skjulte smitte' - på TV 2 fulgte en række avlere ikke myndighedernes opfordring.

Ud af 3272 danskere, der enten ejer eller bor på en minkfarm, var 1903 ifølge tal fra Statens Seruminstitut ikke blevet pcr-testet en eneste gang inden september 2020. I halvanden måned havde en stor del af avlerne altså ikke fulgt en klar opfordring fra myndighederne.

En af forklaringerne kan være de daværende erstatningsregler gav minkavlerne mindre i erstatning, hvis deres farm blev smittet. Dermed havde minkavlerne intet incitament til få testet sine ansatte.

Læs mere om sagen her.

 

Særudstilling om Anker

En af Danmarks og Socialdemokratiets mest markante politikere - Anker Jørgensen - er emnet for en særudstilling på Arbejdermuseet i Rømersgade i København.

Udstillingen er baseret på Anker Jørgensens private arkiv, der blandt andet indeholder svømmediplomer fra barndommen til Harvard-beviset fra sin efteruddannelse, breve fra hustruen Ingrid, postkort til familien, taler fra statsministertiden, ministerlister og korrespondancer med dronningen.

Anker, som de fleste danskere var på fornavn med, døde i 1996. Han ville i denne uge - den 13 juni - være fyldt 100 år.

Museet præsenterer den tidligere statsminister, som arbejdsmanden, modstandsmanden, tillidsmanden og guttermanden, der fra at være fattig og forældreløs arbejdede sig frem til samfundets næsthøjeste post som statsminister og før det som forbundsformand for arbejdsmændene i Specialarbejderforbundet - i dag 3F.

Udstillingen åbner for publikum den 27. juni og er åben frem til nytår.

De rige bor med de rige

Den, der har, skal mere gives. Den bibelske vending passer ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på indkomstudvikling en fra 2010 til 2020.

I Gentofte nord for København ligger den gennemsnitlige personlige indkomst på omkring 580.000 kroner om året – efter skat. Gentofte- borgerne er samtidig den gruppe, som har oplevet den største stigning med et plus på 32 procent.

På Lolland er billedet et helt andet. Her ligger gennemsnitsindkomsten på omkring 250.000 kroner i gennemsnit og siden 2010 har lollikerne kun øget deres indkomst med 12 procent.

En væsentlig del af forskellene skyldes ifølge AE, at folk med højere indkomster flytter til de kommuner, der i forvejen har mange højtlønnede, men s de lavtlønnde flytter væk.

Omvendt flytter de fattigste danskere til kommuner , hvor indkomsten i forvejen er lav, mens de højtlønnede forlader det fattige kommuner.

 

Danmark er verdens mest konkurrencedygtige land

Danmark har skubbet Schweiz af pinden som verdens mest konkurrencedygtige land, efter at vi klarede os bedre end andre lande under coronapandemien. Det skriver Bloomberg ifølge Berlingske.

Det er universitetet IMD Business School i Lausanne i Schweiz, der årligt publicerer listen over verdens mest konkurrencedygtige lande under titlen »World Competitiveness Ranking.« Sidste år lå Danmark nummer tre efter USA og Singapore, og det er første gang, at Danmark vi tager førstepladsen.

Den flotte placering glæder erhvervsminister Simon Kollerup, som i et Facebook-opslag jubler over den flotte placering, som han tilskriver den danske samfundsmodel.

”Resultatet fra undersøgelsen viser netop, at dansk konkurrenceevne handler om andet og mere end et ræs mod bunden for lavere skatter og lønninger. Svaret findes nemlig i den danske model. At vi har en stærk økonomi, der for eksempel stod klar med investeringer og hjælpepakker under coronakrisen,” skriver erhvervsministeren.

"Den flotte placering er udtryk for, at vi på mange måder har et utroligt velfungerende samfund og nogle meget stærke virksomheder," siger Dansk Industris (DI) cheføkonom, Allan Sørensen, til erhvervsmediet DI Business ifølge TV 2.