K-profil raser mod kommentator: Vi holder faktisk ikke ferie

Rasmus Jarlov er rygende uenig med politisk kommentator i at folketingsmedlemmer holder tre måneders sommerferie. Vi arbejder selvom der ikke er møde i salen, siger han.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard og Folketinget/Steen Brogaard
Rasmus Jarlov (K) og Joachim B. Olsen, politisk kommentator
De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, og Ekstra Bladets politiske kommentator, Joachim B. Olsen, er røget i totterne på hinanden.

Anledningen er at Jarlov går i rette med Joachim B. Olsen, som skoser folketingsmedlemmerne for at have en ekstravagant lang sommerferie: I år fra denne uge og frem til oktober, hvor der ikke er møder i selve folketingssalen.

På det sociale medie Twitter skriver Rasmus Jarlov, at folketingsmedlemmerne laver meget andet politisk arbejde end møderne i folketingssalen:

Forhandlingerne om skat, inflationspakker mm. fortsætter

“Søndag forhandlede vi grøn skattereform og lukkede aftale om opkrævning af gæld fra borgere. I dag lavede vi en aftale om at beholde de danske F16-fly. Forhandlingerne om skat, inflationspakker mm. fortsætter. Eller som Joachim B. Olsen siger: Folketinget er på sommerferie.”

placeholder

 

Kommentaren får det tidligere folketingsmedlem fra Liberal Alliance op på mærkerne:

“Så alle 175 MF’ere har en 37 timers arbejdsuge lige nu?”

Rasmus Jarlov svarer:

“Jeg slipper slet ikke med så lidt, og der er i hvert fald ingen fra vores egen folketingsgruppe, som holder fri denne uge, sådan som du fortæller folk, at hele Folketinget gør i denne tid.”

Joachim B. Olsen holder fast:

altså en arbejdsuge som alle andre danskere

“Jeg taler ikke om at holde fri. Jeg spørger, om det er din oprigtige opfattelse, at alle 175 MF’ere har 37 timers parlamentarisk arbejde denne uge, altså en arbejdsuge som alle andre danskere.”

Jarlov svarer igen, at han tirsdag har heldagsseminar med folketingsgruppen:

“Hvad er parlamentarisk arbejde? Tæller det med, når vi i morgen har seminar for folketingsgruppen hele dagen, eller regner du dette som fritid? (Jeg kan oplyse, at det ikke føles sådan).”

Olsen:

“Det er arbejde. En dag.”

Jarlov konkluderer:

“Så er vi enige.”

“Bullshit”

Det er ikke første gang, at politikere og den politiske kommentator er kommet op og toppes om politikernes sommerferie.

Sidste år ved denne tid var det Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen, der gik i rette med Joachim Olsens “tre måneder lang sommerferie”:

“Hvem andre i det her land står i dag og skal tre måneder på sommerferie,” lød det fra Joachim B. Olsen.

Venstres kultur- og medieordfører, Jan E. Jørgensen, betegnede i TV 2’s ‘Go’ aften LIVE’ “tre måneder lang sommerferie”-udsagnet som “bullshit”:

Det er løgn. Joachim ved, at det er løgn

“Det er løgn. Joachim ved, at det er løgn. Joachim har selv siddet i Folketinget, altså det er rent bullshit,” lød det Jan E. Jørgensen, der selv planlagde en sommerferie på fire-fem uger.

Anerkender travl hverdag, men

Joachim B. Olsen anerkendte i Go’ aften LIVE, at folketingspolitikerne har en travl hverdag. Men han afviste samtidig, at politikere er mere udsatte for stress end alle mulige andre i samfundet - henset til netop den lange sommerferie:

“Når folketingsmedlemmer bliver stressede, så mener jeg ikke, at det har noget med arbejdsmængden at gøre. Den kan man i meget høj grad tilrettelægge selv, det handler om alle mulige andre ting, der er meget pres og så videre.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Grebning, grøft eller forsænkning bag dyrene i staldbygninger; heri opsamles gødningen, og den faste gødning transporteres til mødding, mens ajlen ledes til beholder.

Da Uffe Ellemann sluttede som formand for Venstre sad han et stykke tid i grebningen. Her havde vi det skægt sagde han.

At være ved magten, tæt på magten eller blot på vej væk fra magten afgør sikkert antal arbejdstimer i folketinget og uden for folketinget og slutfacit med hensyn til ferie!

Lars Løkke lod sig transportere over Atlanten, hvorefter han blev ledt til et nyt parti!

Joachim B. Olsen forlod grebningen og lod sig føre til Ekstrabladet og har siden ledt masser af gylle ud.

Har man siddet i grebningen hele tiden bruges det meste af tiden på at pege fingre ad magthaverne!

Derfor blev Joachim B. Olsen straks headhuntet til Ekstrabladet!

Ferie giver tid til eftertænksomhed! Ikke Ekstrabladets største metier….

Aksel Jensen. Jarlov arbejde men han kan begynde at spare sammen med Per Larsen Mette Abildgaard Martin Geertsen og
spare sammen til de 19 milliarder til Mink
Ole K. Simonsen

Mon ikke det er en del af Joachim B. Olsens ansættelsesaftale, at han altid skal skrive negativt om politikerne. Sandt eller ikke - det betyder ikke så meget på den avis.

Hvor mange folketingsmedlemmer har tid til dobbeltmandater (i regioner, kommunalbestyrelser, andre bestyrelser m.v.) ?

Hvor mange folketingsmedlemmer flexer ud fra arbejdet i folketingssalen begrundet i clearing, andet politisk arbejde?

Hvor mange folketingsmedlemmer arbejder med folketingsarbejde hver mandag?

Hvor mange dage om året bruger nogle MF'ere på at servicere de gavmilde erhvervsklubber i håbet om skattefrie tilskud af ca 20.000 pr. stk?

Annonce