Hvordan går det med at få sendt de lovede penge fra aftalen ”Danmark Kan Mere 1” afsted til landets erhvervsskoler?

Sådan lød spørgsmålet til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et åbent samråd tidligere i dag.

På samrådet, der var indkaldt af SF’erne Karsten Hønge og Astrid Carøe, pegede Pernille Rosenkrantz-Theil på, at der efter mange års politisk nedprioritering af erhvervsuddannelserne udestår en kæmpeopgave med at renovere bygninger, opdatere værksteder og gøre noget ved lærernes efteruddannelse.

Kæmpehuller i osten

”Der er stadig nogle kæmpehuller i osten, når man i så mange år har underprioriteret erhvervsuddannelserne. Men vi er i dag et helt andet sted, end hvor vi var for år tilbage,” lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

I aftalen om ”Danmark Kan Mere” er der afsat op til 2,5 milliarder kroner til et løft af uddannelsernes kvalitet. Herunder er der afsat 115 millioner til indkøb af nyt udstyr plus årligt 100 millioner kroner til at opbygge særlige klima-erhvervsskoler. I alt tre skoler bliver i løbet af næste år udpeget som særlige grønne erhvervsskoler.

kæmpeopgave med at renovere bygninger, opdatere værksteder og gøre noget ved lærernes efteruddannelse

Ministeren erkendte dog, at oprustningen på erhvervsuddannelsesområdet bliver et langt sejt træk, og opfordrede derfor forligspartierne til at være vedholdende i arbejdet.

Hun roste samtidig det såkaldte Lærlingeoprør, hvor erhvervsskoleeleverne har protesteret mod erhvervsskolernes utidssvarende lokaler og forældet udstyr på skolerne, ligesom eleverne har ønsket et opgør med såkaldt uddannelsessnobberi, hvor gymnasiale og akademiske udddannelser bliver anset for at være finere end traditionelle håndværksuddannelser.

Gammelt slidt udstyr

På tilhørerpladserne ved dagens samråd var nogle af de erhvervsskoleelever, som står bag Lærlingeoprøret.

Mattias Outzen fra Blik og Rør Ungdom uddanner sig som VVS-energispecialist. Han var ikke entydigt begejstret for meldingen fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Der er brug for flere penge, til at skolerne kan købe værktøj og materialer

”Som jeg hører ministeren, mener hun, at udstyret på de fleste af skolerne er godt. Det er bestemt ikke det indtryk, vi har. Der er brug for flere penge, til at skolerne kan købe værktøj og materialer, så vi ikke skal bruge gammelt og slidt udstyr,” siger Mattias Outzen til Netavisen Pio.

Initiativtageren til Lærlingeoprøret Carl Emil Lind efterlyste generelt mere handling bag ministerens ord.

Brug for et ekstra gear

”Indsatsen for at få flere faglærte skal have et ekstra gear. Jeg er nok lidt utålmodig i forhold til, hvornår de der investeringer i erhvervsuddannelserne kommer. Der er brug for investeringer i undervisning og den tid, man har på skolen. Det kunne godt være mere konkret,” siger Carl Emil Lind til Netavisen Pio.

”Der er meget lidt, der handler om at få nye teknologier ind på skolerne og sætte nogle bedre rammer for lærernes efteruddannelse. Man kan sætte nok så mange penge af, men der er ikke tilstrækkeligt med lærere til, at de kan dække ind for hinanden, mens de bliver efteruddannet,” siger Carl Emil Lind, der også er formand for Metal Ungdom og næstformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).